0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Syv nye styrelser skal tage over: Regeringen vil nedlægge Skat fra næste år

Det har aldrig rigtig fungeret, siger skatteminister Karsten Lauritzen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer nedlæggelsen af Skat, som vi kender det, på et pressemøde tirsdag sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Posen er blevet rystet igen, og over de seneste ti år er opgaverne i Skat blevet flyttet, delt og omorganiseret igen og igen.

Men når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) på et pressemøde i morgen tegner linjerne op til et nyt skattevæsen, bliver det med en omvæltning af de helt store.

Regeringen drejer nøglen om til Skat. I stedet oprettes der syv selvstændige styrelser, som får hvert sit ansvarsområde.

»Det sker i erkendelse af, at dén organisatoriske ramme, der er sat op, ikke har kunnet løfte opgaven og give skatteborgerne det skattevæsen, som de har en berettiget efterspørgsel efter«, siger skatteminister Karsten Lauritzen til Berlingske.

Planen for det nye skattevæsen er den konkrete udmøntning af genopretningsplanen for Skat, som regeringen fremlagde sidste sommer, og som et flertal i Folketinget stillede sig bag i efteråret.

Det er ikke en kritik af den enkelte medarbejder. Det er en kritik af det system, der er blevet sat op, men som bare ikke har leveret på de afgørende områder.

Over de kommende 4 år er der afsat 6,7 milliarder kroner, som skal bruges på investeringer i nye it-systemer og flere ansatte.

Allerede i begyndelsen af næste år skal de nye styrelser være på skinner, så det eksisterende skattevæsen kan lukkes.

Lukningen skal ses som en konsekvens af de mange skandaler i Skat, lyder det fra ministeren:

»Det er ikke en kritik af den enkelte medarbejder. Det er en kritik af det system, der er blevet sat op, men som bare ikke har leveret på de afgørende områder. Derfor er jeg nået frem til, at i stedet for at bruge penge på lappe på et Skat, der ikke leverer eller løfter opgaverne, og som – hvis vi skal være ærlige – aldrig rigtig har fungeret, så ophører Skat helt med at eksistere«.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere signaleret, at planen for det nye skattevæsen kommer til at stå i udflytningens tegn.

I sin afslutningstale koblede statsministeren genopretningen af Skat med regeringens ambition om at flytte endnu flere statslige arbejdspladser ud af hovedstaden.

Når planen for det nye skattevæsen præsenteres, »fortsætter udviklingen med at skabe flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden«, sagde Løkke fra Folketingets talerstol i slutningen af maj.

Ti turbulente år

Skat har siden fusionen med de kommunale skattevæsener i 2005 været igennem 10 turbulente år, hvor opgaver og medarbejdere er blevet flyttet rundt.

Omstruktureringer, som har haft store konsekvenser for opgaveløsningen i Skat.

Konsekvenserne fremgår også af Rigsrevisionens granskning af skandalen om svindel med udbytteskat, hvor udenlandske svindlere stort set uhindret lykkedes med at franarre 12,3 milliarder kroner fra statskassen.

Ansvaret for området var blevet flyttet, delt og omorganiseret så mange gange, at ingen i Skat havde det overordnede ansvar for at føre kontrol med udbytteskatten, lød en af de gruopvækkende konklusioner Rigsrevisionen.

Som nytiltrådt skatteminister understregede Karsten Lauritzen behovet for at skabe ro omkring organisationen. Sammen med formanden for Dansk Told- og Skatteforbund, Jørn Rise, og Johanne Legarth Normann, der står i spidsen for AC-klubben i Skat konkluderede ministeren:

»Skats medarbejdere skal nu have ro til at udføre deres arbejdsopgaver«, skrev de i debatindlægget, som blev bragt i Politiken:

»Forandringerne førte til store ændringer i Skats organisation. Også for store«.

Ifølge Skatteministeriet er der med den nye omorganisering tale om en administrativ manøvre, og det er derfor ikke nødvendigt for regeringen at søge Folketingets opbakning til planen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce