Nye EU-regler har fået myndigheder og virksomheder til at se sig om efter dataretlig ekspertise.

Nye EU-regler har fået myndigheder og virksomheder til at se sig om efter dataretlig ekspertise.

Danmark

Headhunter i it-branchen: Det bliver nemt at få job fremover, hvis du gør dig klog på dette felt

Det offentlige og private har længe negligeret beskyttelsen af borgernes data. Men nye lovkrav har sat skub i opkvalificeringen.

Danmark

I mange år har persondatabeskyttelse været en nørdet niche, som myndigheder og virksomheder negligerede. Men pludselig er datasikkerhed blevet et meget alvorligt emne på både offentlige og private direktionsgange, og arbejdsgiverne søger nu akut efter eksperter og kurser, der skal gøre medarbejderne klogere på at værne om borgernes personlige oplysninger.

Datalovgivningen er ikke før blevet overholdt

En fælleseuropæisk persondataforordning skal indføres i dansk lov til maj næste år, og de nye regler skærper i alvorlig grad kravene til dem, der skal passe på borgernes data. Lovgivningen har øget jobsøgningen efter dataeksperter, fået antallet af efteruddannelseskurser til at eksplodere samt advokat- og rådgivningsselskaber til kraftigt at udvide deres stab.

»Der er en bred erkendelse af, at de gældende persondataregler ikke har været overholdt til punkt og prikke. Og fordi der ikke har været fokus på de eksisterende regler, så føles det nu som en ekstra stor mundfuld for mange at skulle efterleve den nye lovgivning. Man skal blandt andet kortlægge sin data og foretage en masse dokumentation, og der er ikke noget quick fix, hvor man bare lige køber et it-program og så har en løsning på plads«, siger Sven Petersen, erhvervsjuridisk chef i Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv og den anden dominerende erhvervsorganisation, Dansk Industri, turnerer lige nu rundt i hele landet med store oplysningskampagner om de nye databeskyttelsesregler.

En pisk med effekt

Og virksomhedsledere har skruet helt op for hørebøfferne, i særdeleshed fordi EU-reglerne skaber trusler om bøder på op mod 150 millioner kroner eller fire procent af et selskabs omsætning, hvis persondatareglerne bliver groft tilsidesat.

Endnu er det politisk uafklaret, om også myndigheder risikerer administrative bøder, hvis de træder ved siden af den nye lovgivning. Men også i det offentlige er jagten gået ind på ny ekspertise som afledt effekt af den nye persondatalovgivning. En opgørelse fra rekrutteringsfirmaet CSA CPH viser, at der indtil videre i år er slået 12 nye offentlige stillinger op som direkte refererer til den nye persondatalov.

Direktør og headhunter Camilla Treschow Schrøder har registreret, hvordan efterspørgslen efter dataretlige eksperter er steget måned for måned, og hun forventer en kraftigt opadgående kurve frem mod 25. maj 2018, hvor de nye regler træder i kraft.

»Det er jo en helt ny type job, der stort set ikke eksisterede for fem år siden. Hvis man er jobsøgende, er det meget fornuftigt at gøre sig klog på det her felt, for så bliver det nemt at få et job fremover«, siger Camilla Treschow Schrøder, der headhunter i it-branchen.

Fra 1 til 12 årlige kurser

Derudover er der et boom i opkvalificeringsforløb om persondataret for ansatte i den offentlige og private sektor.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

JUC, som er Danmarks største udbyder af juridisk efteruddannelse, er gået fra at tilbyde et årligt kursus om emnet til nu 12. Persondata som uddannelsessområde er nu centrets tredjemest efterspurgte, og forventningen er, at 500 personer vil nå igennem et forløb hos JUC i 2017, oplyser adm. direktør Lars Fogtmann.

I særdeleshed reagerer det offentlige på et nyt lovkrav om, at alle myndigheder skal udpege en databeskyttelsesrådgiver, som uafhængigt af ledelsen har til opgave at tilse, at myndigheden efterlever persondataloven og borgernes rettigheder. Organisationen skal blandt andet have et overblik over, hvilke persondata man ligger inde med, og at data ikke opbevares eller bruges i strid med loven eller det, som borgeren har givet lov til.

JUC udbyder en international certificering, der er målrettet de mange nye databeskyttelsesrådgivere. Også Kammeradvokaten – advokatfirmaet Poul Schmith, der har en fast aftale med staten – udbyder et uddannelsesforløb, der klæder deltagerne fagligt på til den nye rolle som databeskyttelsesrådgiver. Det vil ca. 200 personer gennemgå i løbet af 2017, oplyser advokat og partner Jakob Kamby:

»Vi oplever en stor efterspørgsel efter konkret viden og opkvalificering. Nogle myndigheder har haft godt styr på persondata, mens andre ikke har haft mulighed for at prioritere det. Generelt har der været et vidensmæssigt efterslæb«, siger Jakob Kamby.

Kommuneskoler skal finde det digitale viskelæder frem

Af nye store opgaver for eksempelvis kommuner fremhæver advokaten de restriktive regler for adgang til borgernes persondata, og hvornår disse skal slettes. Der findes i dag skoler, der ligger inde med persondata om elever 30 år tilbage.

»Fremover skal en sådan skole være ekstra opmærksom på at få slettet eller arkiveret data, når der ikke længere er brug for dem. Det er vel svært at forestille sig, at det er meget over fem år«, siger Jakob Kamby.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ligesom landets øvrige store advokatfirmaer, har Kammeradvokaten de seneste år skruet væsentligt op for rådgivning om persondataret. I dag er der oprettet en taskforce med 7 advokater med ekspertise i forskellige aspekter af databeskyttelse.

»Forordningen og drøftelser om de skrappe sanktioner har været med til at sætte persondata på dagsordenen. Og det er godt, for vi lever i et stadig mere digitalt samfund, hvor dataudveksling er centralt for at få serviceydelser til at køre, og hvor alle led i den offentlige administration i stigende omfang behandler personoplysninger. Derfor er vi nødt til at have mange flere, der ved noget om persondataret«, siger partner Jakob Kamby.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce