Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Varer kan stadig ikke blive fragtet ud af containerhavnene i Rotterdam og Göteborg. Det skaber problemer for danske virksomheder.
Foto: Thomas Borberg

Varer kan stadig ikke blive fragtet ud af containerhavnene i Rotterdam og Göteborg. Det skaber problemer for danske virksomheder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cyberangrebets konsekvenser: Dansk varetransport er delvist lammet på 3. døgn

Lastbiler kan ikke hente varer i nordeuropæiske havne. Mærsks problemer spreder sig som ringe i vandet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fra klokken 13.30 tirsdag og frem til nu har den danske varetransport været alvorligt bremset som konsekvens af cyberangrebet på A. P. Møller - Mærsk.

Nu, 50 timer senere, er status, at varetransporten kun er kommet op at køre på næsten halv kraft. Det vurderer den ledende virksomhed på markedet for containertransport via lastbil.

»Jeg har været i branchen i 14 år, og jeg har aldrig prøvet noget lignende«, siger Anne Kathrine Steenbjerge, administrerende direktør i Ancotrans.

Varetransport står stille i Göteborg og Rotterdam

Hun oplyser, at havnene i Göteborg og Rotterdam på tredje døgn har lukket for transportkørsler ind og ud af havnen. I Danmarks største containerhavn i Aarhus kører man på nødberedskab, så der kan lastes skibe, men transportkørsler ind og ud af havnen er stadig kun på cirka halv kraft.

»Skibene er del af en lang forsyningskæde, men når havnen bliver låst, så kommer lasten jo ikke videre. Man skal forestille sig det som et supermarked fyldt med varer, men du kan ikke komme ind og hente varerne. Derfor er der en masse kunder, som nu efterspørger den last, som de havde bestilt for mange uger siden; de ved ikke, hvornår varen er sendt ud i verden, og de ved ikke, hvornår de kan få den«, siger Anne Kathrine Steenbjerge.

Mangler reservedele og varer

Bare i Aarhus er der hundredvis af containere, som ikke er kommet ud til kunderne.

»Det betyder, at virksomheder står og mangler forskellige typer af reservedele, og butikker mangler alt fra fødevarer til legetøj. Der går et stykke tid, før lagrene er brugt op, men der er jo en fallout-periode, og det vil tage flere uger, før den pukkel er blevet arbejdet ned«, siger chefen for Ancotrans.

Hun vurderer ikke, at forbrugerne vil blive direkte ramt, selv hvis containerhavnenes problemer trækker ud de kommende dage. Men det rammer import- og eksportvirksomheder samt produktionsvirksomheder, der mangler overblikket over deres vare-flow.

Endelig har cyberangrebet medført store problemer for transport- og logistiksektoren:

»Det har skabt stor usikkerhed og er en kæmpe administrativ byrde for dem, der har med containere at gøre. Biler er strandet, og trafikken skal dirigeres om. Logistisk er det et gigantisk mareridt at få ryddet op i, og det giver ringe i vandet, som ingen af os endnu har overblik over, hvor længe vil vare ved«, siger Anne Kathrine Steenbjerge.

Forplanter sig i flere og flere led

Dansk Industri har fået flere og flere meldinger fra medlemsvirksomheder om, at den manglende fragt af varer påvirker deres drift og produktion.

»Verdenshandelen styres på stort set samme måde, som når du bestiller en pakke over nettet til levering. Så får du data om, hvornår leveringen er pakket, afsendt og leveret til dig. Sådan er store dele af verdenshandelen også bundet op: Datakæder sikrer, at kunde og køber har blik for, hvor deres vare er henne. Det er de datakæder, der bliver ramt ved sådan et angreb«, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport og Logistik.

»De konkrete effekter ved cyberangrebet er, at containere ikke bliver hentet i havneterminalerne og derfor ikke lander hos varemodtageren. Det slår ind i produktionen, når virksomhederne ikke får deres nødvendige råvarer. Udfordringen forplanter sig i flere og flere led. Det er mærkbart, og vi får flere og flere meldinger fra medlemsvirksomhederne. Men der arbejdes på at løse problemerne med nødoperatører, og min forventning er, at det ikke vil skabe vedvarende problemer«, fortsætter Michael Svane.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden