Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om FV19

Dansk mand anholdt i Spanien for at kæmpe for IS

En 29-årig dansker, født i Syrien, er blevet anholdt i Spanien, mistænkt for at have kæmpet for IS.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En dansk mand er anholdt i Spanien. Han er mistænkt for at have kæmpet for Islamisk Stat i flere år i Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer det spanske indenrigsministerium.

Borgerservice, under det danske udenrigsministerium, bekræfter over for Ritzau, at en dansk mand er anholdt i Spanien. Men da der er tale om en personsag, kan Udenrigsministeriet ikke udtale sig yderligere.

Ifølge AFP er der tale om en 29-årig mand, der er født i Syrien. Han skal være anholdt fredag i byen Malaga.

Han er mistænkt for at have været en del af den militante bevægelse Islamisk Stat i mindst to år.

Det er lørdag endnu småt med oplysninger i sagen.

Homoparade sætter politiet i alarmaberedskab

Den store homoparade WorldPride foregår i Spanien lige nu, og derfor er landets politi i højeste alarmberedskab. Flere millioner ventes at deltage.

Sidst i juni blev en anden dansk statsborger anholdt i Melilla, en lille, spansk enklave i Nordafrika.

Det skete i en sag om terrorfinansiering for mere end 59 millioner kroner. Den 40-årige dansk-marokkaner skulle derudover have stået for at rekruttere til Islamisk Stat og al-Qaeda i Mali.

Islamisk Stat besad i en periode store områder i Syrien og Irak, som det erobrede ganske hurtigt.

Efterfølgende udråbte Islamist Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, et kalifat og hidkaldte islamistiske krigere fra hele verden.

I Europa har Islamisk Stat taget ansvaret for en stribe terrorhandlinger rettet mod civile.

Mindst 145 personer krigere er rejst fra Danmark

I Danmark vurderer Center for Terroranalyse under PET, at mindst 145 personer siden 2012 er rejst til konfliktzonerne i Syrien og Irak for at deltage i kampene. En fjerdedel menes at have mistet livet.

En enkelt person - dansktyrkeren Enes Cifti, der også var pizzabager i Ishøj - er blevet dømt for at have ladet sig hverve af Islamisk Stat i Syrien.

Østre Landsret har straffet ham med fængsel i seks år. Om han også skal miste sit danske statsborgerskab, er op til Højesteret at beslutte.

Seks andre mænd er ligeledes blevet tiltalt for at have tilsluttet sig IS i Syrien. Disse sager skal afgøres af byretterne i Aarhus, Glostrup og Frederiksberg.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden