Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mærsks havneterminal i den sydspanske by Algeciras ved Gibraltarstrædet er en af dem, der stort set er tilbage i normal drift efter cyberangrebet.
Foto: Stine Bidstrup

Mærsks havneterminal i den sydspanske by Algeciras ved Gibraltarstrædet er en af dem, der stort set er tilbage i normal drift efter cyberangrebet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En uge efter cyberangrebet: Mærsk og andre ofre er tilbage i normal drift - næsten

Danmarks største virksomhed har stadig problemer med containerhavnene i Rotterdam, Göteborg og Nordamerika.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

A. P. Møller - Mærsk begynder så småt at ligne sig selv igen, efter at et globalt cyberangreb i tirsdags lammede Maersk Line's it-systemer og koncernens containerhavne over hele verden.

It-angrebet, der var målrettet mod Ukraine men spredte sig til over 60 lande, forstyrrede med lammelsen af Danmarks største selskab omkring 15 procent af den globale handel, har Mærsk tidligere oplyst.

Rotterdam-havn stadig ude af drift

Mandag aften oplyser Maersk Line, at de væsentligste dele af selskabets bookingsystem, My.MaerskLine.com, atter fungerer, og at næsten alle havneterminaler er i funktion igen. Mærsks havnedivision, APM Terminals, havde kort efter cyberangrebet tirsdag i sidste uge lukket systemerne og dermed driften i 75 af 76 af selskabets havne.

En statusoversigt fra APM Terminals mandag klokken 17.00 viser, at den store, strategisk vigtige og fuldautomatiserede containerhavn i Rotterdam stadig er ude af funktion. Kørsler ind og ud af havnen i Göteborg opereres stadig manuelt, og terminalen fungerer derfor kun på halv kraft.

Også selskabets fem containerhavne i Nordamerika kører på manuel drift, hvilket begrænser effektiviteten betragteligt.

»Endnu en gang vil vi gerne takke jer for jeres fortsatte tålmodighed, tillid og forståelse, og også forsikre jer om, at vi gør alt, hvad vi kan for at betjene jeres virksomhed effektivt«, lyder det mandag aften i en erklæring fra Mærsk til kunderne.

Foruden sit fortsatte fokus på at genoprette systemerne skal det globale selskab nu arbejde sig igennem den voldsomme arbejdspukkel, som seks dages driftsforstyrrelse har forårsaget.

Advokatselskab og bank er tilbage

Ifølge nyhedsbureauet Associated Press nærmer andre af de hårdest ramte selskaber sig også en nogenlunde normal situation. Et af verdens største advokatselskaber DLA Piper, der opererer i over 30 lande, fik sent søndag aften sit emailsystem op at køre igen og er tæt på at få øvrige netværk kørende.

70 procent af de i alt omkring 20.000 inficerede computere er i Ukraine. Her var der mandag ikke et overblik over de skader, som cyberangrebet har forårsaget.

Blandt andre den finansielle sektor har været hårdt ramt, og kunder har haft svært ved at hæve i pengeautomaterne.

Oschadbank er en af landets største banker, og fra hovedkvarteret i Kiev lød det, at mandag har været den første dag, hvor de ansatte kunne arbejde på fuld tid siden tirsdag i sidste uge.

Natos cyberresearchcenter vurderer, at it-angrebet formentlig har forårsaget skader for et tocifret milliardbeløb på globalt plan.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden