Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Lægerne på hovedstadens hospitaler mener, at det er for tidligt at tale om en gevinst ved Sundhedsplatformen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsplatformen har sat hovedstadens hospitaler i bakgear

Sidste år faldt aktiviteten for første gang på hovedstadens hospitaler. Nu kræver ledelse, at hospitalerne sparer på grund af gevinsten fra Sundhedsplatformen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hospitalerne i Region Hovedstaden leverede som de eneste i Danmark ikke flere undersøgelser og behandlinger sidste år i forhold til 2015.

Mens sygehusene i Jylland og på Fyn øgede aktiviteten, haltede det på hospitalerne i Region Hovedstaden. Regionen har for første gang nogensinde haft et lille fald i aktiviteten, viser en opgørelse, som Politiken har fået fra Sundhedsministeriet.

Det er ikke mindst det nye it-system, Sundhedsplatformen, som har betydet, at lægerne ikke kan undersøge og behandle så mange patienter, fordi de har overtaget en stor del af det tastearbejde, som tidligere blev udført af lægesekretærer.

Alligevel har Region Hovedstaden bedt hospitalerne om at spare 102 millioner på grund af de »gevinster«, de har haft med platformen.

Det fremgår af et brev, som Region Hovedstadens Center for Økonomi i Hillerød har sendt til hospitalsdirektørerne.

Beslutningen er truffet af politikerne i Region Hovedstadens forretningsudvalg, fremgår det af brevet, som Politiken er i besiddelse af.

Der »indkaldes hermed forslag til realisering af gevinster som følge af implementeringen af Sundhedsplatformen for 102 millioner kroner«, skriver regionens økonomidirektør i brevet.

Brevet blev ifølge Politikens oplysninger i sidste uge fulgt op af breve fra hospitalsdirektørerne til de enkelte afdelinger, hvor besparelsen er fordelt.

Hans Stimpel, der er ledende overlæge på Urologisk Afdeling på Herlev Hospital, der blandt andet behandler patienter med prostatakræft, siger, at »man forsøger at tilpasse virkeligheden til en businesscase i stedet for det modsatte«.

»Vi mener ikke, at det er rimeligt at sige, at der er en gevinst ved Sundhedsplatformen, og personalet bliver noget indigneret over at få en sådan besked. Nogle har valgt at grine af det«, siger Hans Stimpel.

På hans afdeling har platformen betydet, at lægerne kan tage færre patienter, fordi de har overtaget sekretærernes arbejde med at indtaste oplysninger i it-systemet. Til gengæld bruger sekretærerne en masse tid på at kontrollere, at lægerne har tastet rigtigt. Afdelingen har været nødt til at holde åbent 3-4 aftener om ugen for at kunne følge med.

»På nuværende tidspunkt er det ikke realistisk at tale om gevinster ved Sundhedsplatformen«, siger Hans Stimpel.

»Jeg tror, at man er et år for tidligt ude med at ville hente en gevinst. Jeg mener, at man skal udskyde det til 2019«.

Ulrik Lassen, der er klinikchef på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, oplever også, at Sundhedsplatformen medfører nye arbejdsopgaver og ekstra arbejdstimer for personalet på klinikken.

»Vi kan ikke nå det samme antal patienter i dagtimerne som før. Hvor vi før kunne se 10-11 patienter om dagen, er der nu kun tid til 8. Det vil sige, at vi har måttet åbne aftenambulatorier for at få plads til alle. Vi kan ikke lade patienterne vente, bare fordi tingene tager længere tid. Men det udløser ekstraarbejde, som giver ekstraudgifter, og det vil blive et problem i længden. Nu har det stået på i et halvt år, og noget af personalet begynder at blive belastet af situationen«, siger han.

Han mener dog også, at der er nogle funktioner i Sundhedsplatformen, der på sigt kan lette arbejdet for personalet. Nogle er igen oppe på »fuld aktivitet« efter et halvt år med platformen. Men samlet set vurderer Ulrik Lassen, at Sundhedsplatformen stadig er en udgift.

»Jeg mener ikke, at man kan kalde det en gevinst. Det kan godt være, at det bliver det i fremtiden – det må tiden vise. Det er vi nødt til at håbe på, for lige nu er det ret tungt«, siger Ulrik Lassen, der undrer sig over regionens spareøvelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er klart, at det provokerer personalet, når en besparelse kaldes en gevinst«.

Pres på hospitaler

Region Hovedstaden havde sidste år et fald i aktiviteten på 7 millioner kroner i forhold til 2015. Det svarer til et fald på 0,03 procent, så reelt var der tale om uændret aktivitet.

Til sammenligning leverede Region Midtjylland, der har et velfungerende it-system, 2,5 procent flere undersøgelser og behandlinger, mens Region Nordjylland leverede 1,9 procent ekstra, og Region Syddanmark leverede 1,2 procent mere. Det viser Sundhedsministeriets opgørelse. Region Sjælland, der er tæt forbundet med Region Hovedstaden, havde en meget beskeden vækst på 0,14 procent.

Alle regioner – også Region Hovedstaden – får med opgørelsen det fulde tilskud for meraktivitet fra staten, men det skyldes, at de i tidligere år har leveret mere end de 2 procent ekstra, som er aftalt med regeringen.

Til gengæld kommer Region Hovedstaden under pres i år, hvor regionen skal levere 2 procent mere, samtidig med at samtlige hospitaler er blevet koblet på Sundhedsplatformen. Til sammenligning behøver Region Midtjylland slet ikke at øge aktiviteten for at få det fulde statstilskud. Opgaven er løst på forhånd.

Frustreret formand

Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) siger, at administrationen mener, at der er gevinster at hente med Sundhedsplatformen.

»Det må så stå sin prøve, om der kan spares 102 millioner kroner, når hospitalerne melder tilbage. Så må vi se på, om det er realistisk«, siger hun.

Kan du forstå, hvis personalet synes, at det er demoraliserende, at de har fået ekstraarbejde, og så skal de spare, fordi regionen mener, at de har fået en gevinst?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg forstår godt, at det kan virke demoraliserende på et tidspunkt, hvor mange hospitaler gik på Sundhedsplatformen i foråret. Derfor siger vi også, at de først skal realisere besparelsen om et år. Hvis det viser sig i praksis, at det er helt umuligt, må vi politisk tage stilling til det, når vi behandler budgettet til efteråret«.

Tror du stadig på, at Sundhedsplatformen kommer til at køre tilfredsstillende?

»Ja, jeg tror på, at Sundhedsplatformen på længere sigt vil give gevinster og ekstra kvalitet, som vi lagde vægt på, da vi købte den. Men jeg må erkende, at hvor jeg oprindelig troede, at der ville gå 6-12 måneder med at få styr på det, kigger vi nu ind i en periode på 2-3 år, og det er frustrerende«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden