Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

10 bud på virkeligheden: »Drømme er et gammelt sprog, vi delvist har glemt«

Virkeligheden burde måske ikke være til diskussion. Men vi oplever den meget forskelligt. Elisabeth Kampmann er jungiansk psykoterapeut og fortæller her om sin opfattelse af virkeligheden.

»Jeg arbejder med en virkelighed, hvor der er det, der er bevidst, og det, der er ubevidst. Det bevidste er ting, man husker fra sin barndom, ting, man har lært, og ting, der skete i går«.

»Det ubevidste rummer meget mere. Noget af det er fortrængt materiale. Det ubevidste er det, man blandt andet kan se i drømme. Man har ikke direkte adgang til det ubevidste. Men man kan lære det godt at kende ved blandt andet at gå i psykoanalyse«.

»Jeg tror, at drømme er et gammelt sprog, vi delvist har glemt. Mytologier som den græske og nordiske taler i samme sprog, et billedsprog, der taler til vores følelser. Det har vi til en vis grad glemt at forstå«.

»Under den franske revolution satte man fornuftens gudinde ind i Notre Dame. Man satte den menneskelige fornuft på piedestalen, og der står den stadig i dag. Men den kaster en skygge, fornuften. Vi mister forbindelsen til dybe ting i vores psyke og i vores forståelse af verden. Der er dimensioner, vi kommer til at mangle«.

De to brude fra skabet hjemme hos    Elisabeth Kampmann, jungiansk psykoanalytiker.
Foto: Helene Navne

De to brude fra skabet hjemme hos Elisabeth Kampmann, jungiansk psykoanalytiker.

Elisabeth Kampmann, jungiansk psykoanalytiker.
Foto: Helene Navne

Elisabeth Kampmann, jungiansk psykoanalytiker.

»Arketyperne, som Jung kaldte dem, er grundlag for symbolsproget – et fælles sprog for alle mennesker. De er også farvet af kulturen, men mange symboler er de samme verden over. Symbolerne kan betyde mange ting. Tager man farven lilla, betyder den både viden, intelligens, soberhed, ydmyghed, nostalgi, alderdom og sorg. Og så har den særlig betydning inden for kristendommen og jødedommen. Hvis en klient har drømt om farven lilla, spørger man som terapeut, om der er noget af det, der vækker genklang i forbindelse med klientens drøm«.

»Drømmesproget virker måske underligt abstrakt. Men vi drages af film og kunst, der trækker på det samme drømmesprog. Vi længes efter det. Det moderne menneske længes efter symbolerne, der siger noget om os på et dybt plan. Oplever vi symbolerne i vågen tilstand – i kunst eller på film – kan det gøre et voldsomt indtryk. Det indikerer, at der foregår noget i det ubevidste, som fylder, som er vigtigt«.

»Målet med jungiansk terapi er at blive sig selv og ikke være misformet af opdragelsesmetoder og sådan noget. Man arbejder meget med komplekser. Det mest kendte er mindreværdskompleks. Det piner og plager rigtig mange mennesker. Komplekserne lever deres eget liv i vores psyke. De er autonome og kan styre alt muligt i vores liv. Selv om vi siger til os selv, at vi ikke vil lytte til det, så aktiveres det pludselig ved den mindste ting«.

»Eventyrene er også fortalt i symbolsprog. Grimms eventyr er folkeeventyr – udsprunget af folks psyke. H.C. Andersens eventyr er sprunget ud af en enkelt mands psyke – hans neuroser. Han har jo for eksempel komplekser med det kvindelige. Som den lille havfrue. Hun kan ikke få lov at komme op på jorden og blive en rigtig elskerinde, men bliver til skum på havet og dør. Andersen siger i bund og grund nej til det kvindelige. Særligt sådan en naturkvinde som havfruen«.

»Jeg har et skab med figurer, som jeg bruger i terapien. Hvis folk ikke kan huske deres drømme, kan de måske inspirere«.

»Jeg kan selv godt lide Brunhilde, en kvinde, der kan slås. Men hun er også meget klog. Der er nogle fantastisk islandske sagaer om hende. Hende ville jeg vælge, hvis jeg skulle vælge en kvindelig rollemodel. Men der er mange kvindelige aspekter. Der er også den sørgende kvinde. Moderen. Og den elskende kvinde. Der er bruden – hende har jeg i to versioner. Den hvidklædte uskyldige brud og den spanske rødklædte flamenco-version«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce