Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Udenrigsministeriet sætter nu aktivt ind mod falske nyheder, misinformation og løgne, der spredes af 'fremmede magter' på internettet.
Foto: Philip Ytournel (arkiv)/Politiken-Tegning

Udenrigsministeriet sætter nu aktivt ind mod falske nyheder, misinformation og løgne, der spredes af 'fremmede magter' på internettet.

Danmark

Udenrigsministeriet søger specialist, der skal afsløre og bekæmpe russiske løgne

Regeringen skal overvåge og aktivt modgå fremmede staters påvirkningskampagner på nettet. Staten risikerer at gøre sig skyldig i det samme, som den vil bekæmpe, siger It-Politisk Forening.

Danmark

'Vil du være en nøglefigur i Udenrigsministeriets styrkede indsats mod udefrakommende påvirkningskampagner i traditionelle og sociale medier?'

Sådan indledes et nyt jobopslag fra Udenrigsministeriets kommunikationsenhed, der arbejder med såkaldt public diplomacy - diplomati i offentligheden. Ministeriet søger en special- eller chefkonsulent med fokus på »strategisk misinformation og hybride udfordringer«.

»Du vil indgå i Udenrigsministeriets styrkede indsats i forhold til udefrakommende påvirkningskampagner, der truer danske interesser og demokratiske værdier, og bl.a. anvender løgne og misinformation for at fremme en fremmed magts interesser«, lyder det i opslaget.

Skal have kendskab til russisk

Personen skal gerne være kommunikations-, it- eller statskundskabsuddannet og have en solid viden om sociale medier samt interesse for cyber- og informationssikkerhed. Og gerne »have kendskab til eller tale russisk«.

Screendump fra jobopslaget

De seneste år har danske og andre vestlige efterretningstjenester registreret stadig mere systematiske påvirkningskampagner rettet mod vestlige demokratier, angiveligt orkestreret af autoritære stater. Særligt Rusland er under anklage.

Det er blandt andet velbeskrevet, hvordan der findes russiske såkaldte troldehære, der systematisk forsøger at påvirke opinionen i andre lande. Det sker, ifølge efterretningstjenester, med misinformation og spredning af falske nyheder.

Kan true åbne demokratier

Udviklingen har fået den hjemlige regering til at skrue op for indsatsen mod disse påvirkningskampagner, der »truer danske interesser og demokratiske værdier«. I den nye Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 14. juni lyder det:

»Russiske påvirkningskampagner rettet mod blandt andet beslutningstagere og offentligheden i vestlige lande er en stigende udfordring. Regeringen vil sætte fokus på disse kampagner, der kan true åbne demokratier og splitte det internationale samarbejde. (...) Regeringen vil derfor gennem inddragelse af relevante myndigheder styrke indsatsen for, at Danmark bliver bedre i stand til at imødegå påvirkningskampagner«, lyder det i regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Udenrigsministeriet oplyser, at man allerede har medarbejdere, der har fokus på at modgå propaganda og misinformation, men der er nu behov for flere kræfter.

Ministeriet vil ikke udtale sig yderligere om sin intensiverede indsats mod strategisk misinformation, da arbejdet stadig er på et indledende stadie.

Kritiker: Det smager af censur

Men Danmarks indsats smager af en udemokratisk indblanding i det frie internet og opinionen. Sådan lyder kritikken fra Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk forening.

»Hvad enten det er tiltag, rettet mod debat på de sociale medier, eller at staten skal begynde at udsende pressemeddelelser om, hvad der er fake news, så ser jeg meget få fordele og en masse potentielle ulemper. Det smager af censur og et statsligt nyhedsmedie a la Pravda i Sovjet. Når man begynder at konkurrere med andre lande om at påvirke den danske opinion, kan det blive et problem«, siger Jesper Lund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rusland anklaget for at påvirke valgkamp

Ifølge amerikanske efterretningstjenester stod Rusland bag en såkaldt hack og læk-kampagne mod det amerikanske præsidentvalg. FBI, CIA og NSA har i en rapport påstået, at regeringen i Moskva i stor stil aktiverede professionelle bloggere og brugere på de sociale medier til at påvirke den amerikanske valgkamp.

»I marts 2016 begyndte aktører associeret med den russiske regering åbent at støtte præsidentkandidat Trump i engelsksprogede medier«, lød det i rapporten.

Inden da var det demokratiske parti blevet hacket, rapporterede efterretningstjenesterne, og belastende oplysninger om præsidentkandidat Hillary Clinton blevet lækket i et koordineret angreb for at skade hende og svække tilliden til det amerikanske demokrati.

Tysk regering advarer befolkning før valgkamp

Siden er også den franske valgkamp blevet forsøgt influeret. Og tidligere på ugen advarede den tyske indenrigsminister og efterretningstjeneste om, at en tilsvarende påvirkningskampagne forventes søsat frem mod valget 24. september.

Kampagnen vil formentlig handle om at »svække tilliden til, hvordan vores demokrati fungerer«, sagde efterretningschef Hans-George Maaßen, ifølge AP.

Den tyske efterretningstjeneste har tidligere konkluderet, at russerne stod bag et hackerangreb på det tyske underhus, Bundestag, i 2015. Hackerne fik adgang til en lang række dokumenter, men de er endnu ikke blevet offentliggjort.

Kritisk sans og fri presse er svaret

Uagtet truslen fra andre magter mener Jesper Lund, at staten i demokratiets navn skal overlade vurderingen af misinformation og falske nyheder til befolkningen selv.

»I et demokrati er kombinationen af borgernes kritiske sans og den frie uafhængige presse løsningen på problemet. Der vil altid være bias fra statens side - den plejer sin egen interesse, når den kommunikerer. Og statens indsats vil aldrig være lige så effektiv som borgernes kritiske sans og mediepluralismen, der sikrer, at alle sider af en sag bliver belyst«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udenrigsministeriet har særligt i lyset af Muhammedkriserne i 2006 og 2008 skruet op for sin public diplomacy. Ved den første og anden Muhammedkrise var det således udbredte misinformationer og misforståelser, der var med til at eskalere konflikten.

Jesper Lund, er det ikke netop i lyset af Muhammedkrisen fornuftigt at overvåge, hvad der siges og menes om Danmark?

»Det er bestemt fornuftigt at holde øje med, hvad der sker - det er en af Udenrigsministeriets opgaver. Men man betræder en farlig vej, når man selv begynder at påvirke den offentlige debat ved offentligt at stemple bestemte historier som falske. Hvis demokratiet skal overleve, må man ikke undervurdere den danske befolknings evne til at tænke selv«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce