Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udenrigsministeriet sætter nu aktivt ind mod falske nyheder, misinformation og løgne, der spredes af 'fremmede magter' på internettet.
Foto: Philip Ytournel (arkiv)/Politiken-Tegning

Udenrigsministeriet sætter nu aktivt ind mod falske nyheder, misinformation og løgne, der spredes af 'fremmede magter' på internettet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udenrigsministeriet søger specialist, der skal afsløre og bekæmpe russiske løgne

Regeringen skal overvåge og aktivt modgå fremmede staters påvirkningskampagner på nettet. Staten risikerer at gøre sig skyldig i det samme, som den vil bekæmpe, siger It-Politisk Forening.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Vil du være en nøglefigur i Udenrigsministeriets styrkede indsats mod udefrakommende påvirkningskampagner i traditionelle og sociale medier?'

Sådan indledes et nyt jobopslag fra Udenrigsministeriets kommunikationsenhed, der arbejder med såkaldt public diplomacy - diplomati i offentligheden. Ministeriet søger en special- eller chefkonsulent med fokus på »strategisk misinformation og hybride udfordringer«.

»Du vil indgå i Udenrigsministeriets styrkede indsats i forhold til udefrakommende påvirkningskampagner, der truer danske interesser og demokratiske værdier, og bl.a. anvender løgne og misinformation for at fremme en fremmed magts interesser«, lyder det i opslaget.

Skal have kendskab til russisk

Personen skal gerne være kommunikations-, it- eller statskundskabsuddannet og have en solid viden om sociale medier samt interesse for cyber- og informationssikkerhed. Og gerne »have kendskab til eller tale russisk«.

Screendump fra jobopslaget

De seneste år har danske og andre vestlige efterretningstjenester registreret stadig mere systematiske påvirkningskampagner rettet mod vestlige demokratier, angiveligt orkestreret af autoritære stater. Særligt Rusland er under anklage.

Det er blandt andet velbeskrevet, hvordan der findes russiske såkaldte troldehære, der systematisk forsøger at påvirke opinionen i andre lande. Det sker, ifølge efterretningstjenester, med misinformation og spredning af falske nyheder.

Kan true åbne demokratier

Udviklingen har fået den hjemlige regering til at skrue op for indsatsen mod disse påvirkningskampagner, der »truer danske interesser og demokratiske værdier«. I den nye Udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra 14. juni lyder det:

»Russiske påvirkningskampagner rettet mod blandt andet beslutningstagere og offentligheden i vestlige lande er en stigende udfordring. Regeringen vil sætte fokus på disse kampagner, der kan true åbne demokratier og splitte det internationale samarbejde. (...) Regeringen vil derfor gennem inddragelse af relevante myndigheder styrke indsatsen for, at Danmark bliver bedre i stand til at imødegå påvirkningskampagner«, lyder det i regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Udenrigsministeriet oplyser, at man allerede har medarbejdere, der har fokus på at modgå propaganda og misinformation, men der er nu behov for flere kræfter.

Ministeriet vil ikke udtale sig yderligere om sin intensiverede indsats mod strategisk misinformation, da arbejdet stadig er på et indledende stadie.

Kritiker: Det smager af censur

Men Danmarks indsats smager af en udemokratisk indblanding i det frie internet og opinionen. Sådan lyder kritikken fra Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk forening.

»Hvad enten det er tiltag, rettet mod debat på de sociale medier, eller at staten skal begynde at udsende pressemeddelelser om, hvad der er fake news, så ser jeg meget få fordele og en masse potentielle ulemper. Det smager af censur og et statsligt nyhedsmedie a la Pravda i Sovjet. Når man begynder at konkurrere med andre lande om at påvirke den danske opinion, kan det blive et problem«, siger Jesper Lund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rusland anklaget for at påvirke valgkamp

Ifølge amerikanske efterretningstjenester stod Rusland bag en såkaldt hack og læk-kampagne mod det amerikanske præsidentvalg. FBI, CIA og NSA har i en rapport påstået, at regeringen i Moskva i stor stil aktiverede professionelle bloggere og brugere på de sociale medier til at påvirke den amerikanske valgkamp.

»I marts 2016 begyndte aktører associeret med den russiske regering åbent at støtte præsidentkandidat Trump i engelsksprogede medier«, lød det i rapporten.

Inden da var det demokratiske parti blevet hacket, rapporterede efterretningstjenesterne, og belastende oplysninger om præsidentkandidat Hillary Clinton blevet lækket i et koordineret angreb for at skade hende og svække tilliden til det amerikanske demokrati.

Tysk regering advarer befolkning før valgkamp

Siden er også den franske valgkamp blevet forsøgt influeret. Og tidligere på ugen advarede den tyske indenrigsminister og efterretningstjeneste om, at en tilsvarende påvirkningskampagne forventes søsat frem mod valget 24. september.

Kampagnen vil formentlig handle om at »svække tilliden til, hvordan vores demokrati fungerer«, sagde efterretningschef Hans-George Maaßen, ifølge AP.

Den tyske efterretningstjeneste har tidligere konkluderet, at russerne stod bag et hackerangreb på det tyske underhus, Bundestag, i 2015. Hackerne fik adgang til en lang række dokumenter, men de er endnu ikke blevet offentliggjort.

Kritisk sans og fri presse er svaret

Uagtet truslen fra andre magter mener Jesper Lund, at staten i demokratiets navn skal overlade vurderingen af misinformation og falske nyheder til befolkningen selv.

»I et demokrati er kombinationen af borgernes kritiske sans og den frie uafhængige presse løsningen på problemet. Der vil altid være bias fra statens side - den plejer sin egen interesse, når den kommunikerer. Og statens indsats vil aldrig være lige så effektiv som borgernes kritiske sans og mediepluralismen, der sikrer, at alle sider af en sag bliver belyst«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Udenrigsministeriet har særligt i lyset af Muhammedkriserne i 2006 og 2008 skruet op for sin public diplomacy. Ved den første og anden Muhammedkrise var det således udbredte misinformationer og misforståelser, der var med til at eskalere konflikten.

Jesper Lund, er det ikke netop i lyset af Muhammedkrisen fornuftigt at overvåge, hvad der siges og menes om Danmark?

»Det er bestemt fornuftigt at holde øje med, hvad der sker - det er en af Udenrigsministeriets opgaver. Men man betræder en farlig vej, når man selv begynder at påvirke den offentlige debat ved offentligt at stemple bestemte historier som falske. Hvis demokratiet skal overleve, må man ikke undervurdere den danske befolknings evne til at tænke selv«.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden