Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Dmitri Lovetsky/AP
Danmark

Liberal Alliance: Staten kan ikke længere ignorere Ruslands falske fortællinger

Den liberale regering har sat staten til at blande sig i debatten på internettet. Nødvendigt og i orden, når det sker under retsstatens rammer, siger Henrik Dahl.

Danmark

Russerne er blevet så aggressive i deres spredning af falske fortællinger om Vesten, at vi ikke længere kan ignorere det.

Liberal Alliances udenrigsordfører, Henrik Dahl, finder det nødvendigt, at staten er begyndt at ansætte embedsmænd til at aktivt at bekæmpe andre staters påvirkningskampagner.

»Vi synes, det er blevet værre og nu er nået til et punkt, hvor vi ikke bare kan ignorere det. Det er blevet værre med hackerangreb, og det er blevet værre med misinformationer og falske fortællinger. Det må man reagere på«, siger Henrik Dahl.

Han henviser til, at russerne angiveligt har forsøgt at påvirke både det amerikanske og franske præsidentvalg med systematiske hacker- og smædekampagner for at undergrave demokratiet.

Statskontrol af opinionen

V-LA-K-regeringen har indskrevet i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, at den »vil sætte fokus på disse kampagner, der kan true åbne demokratier og splitte det internationale samarbejde«. Og derfor søger Udenrigsministeriet nu efter en specialist, der skal modgå spredning af strategisk misinformation og fake news i traditionelle og sociale medier.

Kritikere mener, at den danske stat med aktioner mod russiske »løgne« gør sig skyldig i den selvsamme statskontrol af opinionen, som den forsøger at bekæmpe.

»I et demokrati er kombinationen af borgernes kritiske sans og den frie uafhængige presse løsningen på problemet. Der vil altid være bias fra statens side - den plejer sin egen interesse, når den kommunikerer«, siger IT-Politisk Forenings formand, Jesper Lund.

Samfundet skal vaske løgnen af sig

Henrik Dahl fra det liberale regeringsparti kalder det »et respektabelt synspunkt, men«:

»Man skal være klar over sammenhængen: Russerne har en doktrin om at føre hybridkrig, og de lever op til den ved at sætte grupper som Fancy Bear til at lave hackerangreb, og får medier som RT til at sprede misinformation. Det handler om at skabe splittelse, skabe uklarhed og bringe folk i tvivl om, hvad der er sandt og falsk. Derfor er vi nødt til at gøre noget«.

»Vi ved endnu ikke konkret, hvordan Udenrigsministeriet vil arbejde med det her, for projektet er stadig under konstruktion. Men vi er en retsstat og står til ansvar for de ting, vi gør. Vi vil kunne kalde ministre i samråd, oppositionen og pressen vil kunne kritisere det. Rusland kan man ikke ligefrem kalde en retsstat, så derfor er det på sin plads, at vi går imod det«, siger Henrik Dahl.

Selv om Dahl er liberal og generelt går ind for mere personlig frihed og mindre stat, så finder han det også i orden, når staten blander sig i debatter, der kører faktuelt af sporet.

»Staten er også nødt til at gå op imod sølvpapirhatte, der mener, at HPV-vaccinen er meget skadelig, for det kan gå hen og blive et folkesundhedsproblem. Det samme i forhold til dem, der påstår at 11. september var et inside job. Så lægger man som stat argumenterne frem. At komme løgnen til livs er for den rationelle samtale, hvad personlig hygiejne er for den enkelte. Vi er nødt til som samfund at tage et bad og vaske løgnen af«, siger Henrik Dahl.

Er den skærpede indsats udtryk for, at I ikke stoler på, at befolkningen kan tænke selv og den frie presse kan regulere det?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, det stoler vi skam på. Men det er ikke et problem, at vi også selv holder øje med de her ting. Pressen er også opmærksom, og i det lange løb vil det blive reguleret, men der er situationer, hvor man ikke kan vente på det lange løb. Og på de sociale medier er det jo også sådan, at der ikke lige er en ansvarshavende redaktør, som man kan spørge om, hvad meningen er med et indlæg«.

Forsker: Fornuftigt at følge med og have et kriseberedskab

På Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har Flemming Splidsboel ekspertise i russiske forhold. Han er på trapperne med en rapport om russisk desinformation.

Han anerkender den etiske problemstilling og deler bekymringen om, at den danske stat kan risikere at gå for langt. Men forskeren mener, at regeringens indsats mod påvirkningskampagnerne er fornuftig: Det er en systematisk udfordring, der kræver et systemisk svar, siger han.

»Truslen er, at der kan opstå en situation hvor Danmark og danske interesser sættes under pres på grund af desinformation eller det, som nogen kalder fake news - altså opdigtede historier. Så er det fornuftigt at følge med i spredningen, udarbejde strategier og et kriseberedskab, så man proaktivt kan gå ind og præsentere Danmark på en sober og positiv måde«, siger Flemming Splidsboel.

Han mener ikke, at Ruslands påvirkningskampagner er en decideret trussel mod det danske demokrati eller den politiske stabilitet i landet. Men der kan opstå situationer, hvor misinformationerne kan skabe konkrete problemer for Danmarks anseelse.

Tyske soldater ofre for falsk historie om voldtægt

DIIS-forskeren nævner et eksempel, hvor tyske soldater, udstationeret i Litauen, i lokale medier blev anklaget for at have gruppevoldtaget en mindreårig litauisk pige. Nyheden viste sig at være falsk og formentlig konstrueret og distribueret på nettet af russisksindede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det var en sag med alvorlige anklager, der viste sig at være fuldstændig grundløse, opstået på nettet og bevidst skabt. Det er man som stat nødt til at punktere«, siger Flemming Splidsboel.

Han nævner, at danske tropper fra 1. januar vil være udstationeret i Estland, og at vi derfor står over for tilsvarende risici for desinformation.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce