Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Venner af Rohulla Arabzadeh med fotos af den tvangsudsendte på plads i afgangshallen i lufthavnen i København. Privatfoto.

Venner af Rohulla Arabzadeh med fotos af den tvangsudsendte på plads i afgangshallen i lufthavnen i København. Privatfoto.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En enkelt passager greb ind: Fik bremset en tvangsudsendelse kort før flyafgang fra Kastrup

Udsendelse af asylsøger til Afghanistan blev bremset, da passagerer protesterede.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var efter alt at dømme protester fra en medrejsende passagerer, som forhindrede, at den 20-årige Rohulla Arabzadeh i går blev tvangsudsendt med fly fra lufthavnen i Kastrup.

Her blev han ført om bord  af betjente fra Rigspolitiet på Turkish Airlines fly TK 1786 med afgang klokken 18.40 til destinationen Istanbul.

Udsendelsen blev fulgt tæt af en kreds af personer, som kalder sig Rohullas venner, fortæller hans danske repræsentant Birgitte Pock.

De gennemførte en fredelig protest mod udvisningen i lufthavnens afgangshal.

»Nogle af passagererne blev interesserede i sagen og stillede spørgsmål til os. Blandt andet en tyrkisk rejsende, som gav os sit kort og sagde, at han personligt ville tjekke situationen i flyet. Han syntes, at det lød mærkeligt, at der var en tvangsudsendt med under de omstændigheder«, siger hun.

Løbesedler på tyrkisk

Rohulla Arabzadehs venner delte løbesedler ud ved flyets indtjekningsskranke, som på engelsk og tyrkisk forklarede Arabzadehs baggrund som asylsøger.

Løbesedlen opfordrede passagererne til at hjælpe den unge mand ved at »rejse dig op og nægte at sætte dig ned og spænde dit sikkerhedsbælte, til han bliver taget af flyet«.

Da fortæller han, at Ruholla nu er sat sat af flyet

De opfordrede også medpassagerer til at filme, hvis »politiet holder Rohulla i sædet«.

En rejsende hindrede afgangen

Vennerne talte med nogle af passagererne og forsøgte at sætte dem ind i sagen.

Den tyrkiske rejsende lovede at kontakte flyets kaptajn med besked om, at han ikke ønskede at rejse sammen med en deporteret person.

En af de protesterende, Katrine Naumann, fik kort efter en opringning fra den tyrkiske mand.

»Han ringer fra gaten og fortæller, at han har fået at vide, at der er en deporteret med politieskorte«.

Kort efter ringede han igen.

»Da fortæller han, at Rohulla nu er sat af flyet, og det lød faktisk som om, at det var hans fortjeneste«.

Katrine Naumann er ikke klar over, hvem den pågældende passager egentlig er, men han optrådte myndigt, fortæller hun.

»Selv følte vi os lidt naive i vores protest, og vi havde ingen forventninger om, at det skulle kunne lade sig gøre at hindre hans udrejse. Men det lykkedes«.

Ingen kommentarer

Rigspolitiet, som står for udsendelser fra Danmark, siger til Politiken, at politiet »kommer ikke til at be- eller afkræfte, om bestemte udsendelser er blevet gennemført eller ej«.

Nu har vi vundet lidt tid til eventuelt at få Ruhollas sag genoptaget

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra det tyrkiske luftfartsselskab.

Rohulla Arabzadehs danske repræsentant, Birgitte Pock, modtog senere på aftenen i går en opringning fra den unge mand om, at han nu er frihedsberøvet i Vridsløselille Fængsel.

Søger sagen genoptaget

Ifølge Birgitte Pock, der er jurist, har han nu sendt en klage over tvangsudvisningen til FNs Menneskeretskomite.

»Nu har vi vundet lidt tid til eventuelt at få Rohullas sag genoptaget«, siger hun.

Den 20-årige har fået afslag på asyl fra både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Myndighederne tror ikke på hans forklaringer og mener derfor ikke, han har noget asylmotiv.

Birgitte Pock henviser til, at den 20-årige har været på flugt fra Taleban og krigen i Afghanistan i 10 år. Hun frygter, han vil lide overlast ved en hjemsendelse.

Ja til unge mænd

Arabzadeh får nu juridisk støtte fra organisationen Vores Asylbørn.

Her siger Nina Ziari, at et stigende antal unge mænd fra Afghanistan får afslag på asyl.

»Det virker påfaldende i og med, at det falder sammen med, at Afghanistan har sagt ja til hjemsendelse af enlige unge mænd. Vi mener ikke, at de danske myndigheder har argumenteret for baggrunden for afslaget. Det er i høj grad et afslag, som mangler troværdighed«, siger hun.

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden