Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et flertal i Folketinget mener, at det offentlige bør straffes med bøder hvis borgernes private oplysninger bliver lemfældigt behandlet.
Arkivfoto: Peter Hove Olesen

Et flertal i Folketinget mener, at det offentlige bør straffes med bøder hvis borgernes private oplysninger bliver lemfældigt behandlet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Folketingsflertal vil beskytte borgernes data med bøder

Det offentlige har i talrige sager sjusket med borgernes private oplysninger. I dag er det gratis for myndigheder at sjuske, men det bør ændre sig, mener eksperter, erhvervsliv og Folketing.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var i forbindelse med en omflytning i børneforvaltningen, at det gik galt i Norfolk County Council.

Flyttefolkene afhentede et arkivskab, som forvaltningen i det østengelske amt ikke havde brug for mere. Skabet blev overdraget til en antikvitetshandler, der solgte det videre til en britisk borger.

Hjemme i stuen fik personen sig lidt af en overraskelse: Arkivskabet viste sig at indeholde personfølsomme oplysninger om syv udsatte børn, som forvaltningen havde behandlet sager om.

Norfolk County Council blev af ICO – det britiske datatilsyn – i marts 2017 idømt en bøde på en halv million kroner for at overtræde persondataloven.

Stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår

Herhjemme kunne det aldrig ske. Altså at en myndighed får en bøde for at overtræde persondataloven. Eksemplerne er ellers talrige på, at myndigheder har ladet borgernes private oplysninger, såsom navne og cpr-numre, flyde ubeskyttet rundt på world wide web.

Personnumre og lønsedler flyder

En af de aktuelle sager handler om, hvordan man i Digital Pladsanvisning i 80 kommuner har kunnet få oplyst andre borgeres navne og cpr-numre – og det gennem 12 år. Finans.dk fortalte forleden, hvordan uvedkommende i det samme pladsanvisningssystem også kunne få adgang til andre borgeres lønsedler.

Foruden krænkelsen af privatlivets fred medfører brud på datasikkerheden, at borgere risikerer misbrug, afpresning eller identitetstyveri. Det ser politiet i et eksplosivt stigende antal sager.

Men kommunerne og andre myndigheder risikerer under de nuværende regler alene en kritik fra Datatilsynet og et påbud om at få styr på it- og datasikkerheden. Private virksomheder kan få bøder under den nuværende lov, men strafniveauet har været begrænset til beløb på 5.000-25.000 kroner. En organisation som Dansk Erhverv har blankt erkendt, at persondataloven ikke er noget, man har taget synderligt alvorligt. Indtil nu.

For nye fælleseuropæiske regler hæver bødestraffene markant, så virksomheder under den nye danske databeskyttelseslov risikerer bøder på op til 150 millioner kroner. Konsekvensen ved at bryde reglerne vil altså stige med en faktor 6.000 i forhold til niveauet i dag. Erhvervslivet investerer i denne tid derfor store summer på at højne sikkerheden og få styr på deres opbevarede persondata inden 25. maj 2018, når den nye lov træder i kraft.

Står det til Justitsministeriet, skal det offentlige stadig friholdes for straf. Embedsværket har i de tidligere politiske forhandlinger i Bruxelles og over for Folketinget argumenteret for, at myndigheder ikke bør kunne tildeles administrative bøder for datasjusk.

Og mens de tårnhøje bøder til firmaer er dikteret fra Bruxelles, blev det overladt til medlemslandene, hvordan de vil sanktionere det offentlige.

»Justitsministeriet finder ikke, at offentlige myndigheder og private virksomheder bør gøres til genstand for samme sanktionsmuligheder«, lød det i et svar til Folketinget 14. januar 2016.

Ministeriet fremfører som et argument, at det ikke vil have nogen præventiv effekt, når offentlige kroner fra en kasse alligevel lander i statskassen. Et andet argument er, at der inden for den offentlige sektor »gælder særlige regler om fordeling af ansvar, ligesom det er en tjenestepligt at overholde retsregler«.

Men ministeriet og den samlede regering bliver presset af Folketinget. Siden januar 2015 har alle partier – også de nuværende regeringspartier – fremført et klart ønske om at straffe myndigheder for at tvinge dem til at beskytte data bedre.

Trekløverregeringen er i syv sind. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har i to uger ikke villet tage stilling til spørgsmålet. Og da ministeriet fredag klokken 17.00 sendte et længe ventet udkast til den nye databeskyttelseslov i høring, rummede det følgende passus: »[Stillingtagen til sanktionsspørgsmålet i forhold til offentlige myndigheder udestår]«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men af hensyn til samfundet og tilliden til digitaliseringen bør der ikke være større tvivl, mener juridiske eksperter.

»Om der kommer bøder eller ej, er simpelthen afgørende for, om datasikkerheden vil blive øget, og om myndigheder vil leve op til den nye lovgivning. Vi kan allerede nu se, hvordan bøderne har en afskrækkende virkning i det private – signalværdien vil resultere i, at myndigheders ledelser får et meget større fokus på datasikkerhed. Det fokus vil trække en øget informationssikkerhed med sig, og det vil være enormt samfundsgavnligt«, siger lektor Hanne Marie Motzfeldt, der forsker i digital forvaltningsret ved SDU.

Bøde til privathospital, ikke region

Hun fremhæver desuden det potentielle paradoks i, at en identisk sikkerhedsbrist fra maj 2018 vil kunne koste et privathospital en klækkelig bøde, mens regionens hospital går fri. Det samme gælder privatskoler og nogle selvejende institutioner over for de kommunale.

Hanne Marie Motzfeldt har aldrig tidligere set et eksempel på, at en regering har sendt et lovudkast i høring uden at have sin politik på plads.

»Hvis den bagvedliggende grund til modstanden mod at sanktionere myndigheder er, at man ved, at it-sikkerheden halter så gevaldigt i det offentlige, så kunne man i stedet overveje en overgangsperiode med relativt lave bøder. Og så skrue op for niveauet efter et år eller to«.

I Folketinget fastholder regeringspartierne V og LA, at de ønsker bødestraf også til myndigheder. Oppositionen vil nu tvinge regeringen til at makke ret.

»Det er simpelthen så absurd det her. For to et halvt år siden lavede et enigt retsudvalg en beretning om, at det offentlige selvfølgelig skal sanktioneres på linje med virksomheder, og regeringen har stadig ikke taget sig sammen til at tage stilling. Vi er det mest digitale land i verden, så vi kan altså ikke lade være med at sanktionere hårdt, hvis der sker sjusk med data i det offentlige«, siger Lisbeth Bech Poulsen, SF’s it- og retsordfører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk Erhverv finder det skævvridende for konkurrencen, men også problematisk for hele digitaliseringen, hvis ikke også myndigheder kan bødestraffes.

»Vi frygter, at regeringen er ved at udskrive en fribillet til den offentlige sektor. Det ville være gift for den digitale fremtid, fordi danskerne skal kunne have tillid til at dele deres data«, siger digitaliseringschef Janus Sandsgaard.

I Sverige, der har en sammenlignelig offentlig sektor, har regeringen lige foreslået, at myndigheder skal kunne få bødestraffe på op til 20 millioner svenske kroner for overtrædelser af databeskyttelsesloven.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden