Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Ditte Valente
Danmark

Straffelovrådet: Hæv strafferammen til to års fængsel

Loven bør opdateres, så den matcher nutidens muligheder for at krænke og ydmyge andre online, siger Straffelovrådets formand, Bent Carlsen.

Danmark

Hvis du deler et nøgenbillede eller en krænkende video af en anden uden personens samtykke, er den maksimale straf for ugerningen seks måneders fængsel, hvis du tiltales efter straffelovens paragraf 264d.

Og den strafferamme er for lille, mener Straffelovrådet, der i en betænkning om digitale sexkrænkelser anbefaler at udvide mulighederne for at slå ned på særlig grove tilfælde af krænkelser online.

»Vi mener, det er tid til at opdatere straffemuligheden til dagens realiteter i den her type sager«, lyder det fra Straffelovrådets formand, præsident i Østre Landsret Bent Carlsen.

Der er i befolkningen en voksende forståelse af, at det her ikke er noget, man gør

»De krænkelser, vi har set på det seneste, er taget til, så vidt vi kan bedømme. Dertil kommer det faktum, at der er rigtig mange mennesker, der kan få adgang til de billeder, man deler online. Samtidig kan de i mange tilfælde være næsten umulige at få fjernet igen. Det er en ny tid med en udbredelse og en følgende skadevirkning for den forurettede, der har været ukendt før udredelsen af internettet«, siger han.

Men når det er sagt, er der stor forskel på alvorsgraden af sagerne, pointerer formanden, der sammen med resten af rådet har finkæmmet 106 straffesager ført mellem 2011 og 2015, hvor paragraf 264d var hovedforholdet.

»Sagerne spænder vidt fra en ungdommelig foreteelse begået i kådhed på et gymnasium til bevidst grove foreteelser, hvor en forsmået ekskæreste lægger billeder og personlige oplysninger ind på pornosider med det ene formål at krænke og ydmyge«, siger Bent Carlsen.

Advokat Miriam Michaelsen, der fører en række sager for krænkede, siger, at kompleksiteten og alvoren i digitale sexkrænkelser er noget, politi, jurister og dommere først for nylig er begyndt at få øjnene op for. Men ifølge Bent Carlsen er den danske dommerstand fuldt ud i stand til at håndtere sager om krænkelser online.

»Vi har arbejdet med online-kriminalitet i en del år efterhånden, og vi lever også i en digital verden i vores embede, så teknisk er vi fint med«, siger han.

»Enhver dommer vil være klar over, at der vil være betydelig skadevirkninger ved at blive udsat for digitale sexkrænkelser. Vi er i stand til at gå ind i meget nuancerede vurderinger i de enkelte sager, så det vigtigste er at få understreget, at der bør være mere markante straffe i de rigtig grove tilfælde«.

En pædagogisk opgave venter

Men hårdere straffe til gerningspersoner løser ikke problemerne alene, understreger Bent Carlsen.

»Straf er absolut ikke det eneste middel, vi skal have i brug for at stoppe digitale sexkrænkelser. Det er kun et supplement til den adfærdsregulering, man skal opnå på anden vis«, siger han.

»Der er i befolkningen en voksende forståelse af, at det her ikke er noget, man gør. Men over for dem, der ikke har forstået, at man ikke sender billeder rundt af den, man har været i seng med, når det bliver morgen, er der en pædagogisk opgave for skolerne og i familierne i at forklare, at det her er en grov krænkelse af et andet menneske. Forstår man det så stadig ikke, kan der være god grund til at straffe de få«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At der er en vigtig opgave forude nikker ligestillingsminister Karen Ellemann (V) genkendende til. Sammen med justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) står hun bag regeringens skærpede indsats mod digitale sexkrænkelser, der indeholder en bred vifte af initiativer for at stoppe det, hun kalder en »foruroligende udbredt kultur« blandt især unge.

Først og fremmest har hun sat gang en i undersøgelse af omfang og årsager.

»Vi mangler helt konkret viden om, hvad det er for en ungdomskultur, digitale sexkrænkelser er en del af«, siger ministeren: »Hvad er det, der gør, at nogen kommer til at tro, at det er i orden at tage billeder af andre eller at sende billeder videre uden at få lov? Hvad er det, der gør, at næsten hver fjerde siger, at de gerne videresender et nøgenbillede af en, de ikke kender? Det er vi nødt til at forstå for at kunne komme det til livs«.

Selv om seksuelle krænkelser online også kan ramme drenge og mænd, er det i høj grad en ligestillingsproblematik, siger Karen Ellemann: »Der er en tendens til, at det særligt har negative psykologiske konsekvenser for piger og kvinder, når nøgenbilleder af dem bliver delt på nettet. Det, tror jeg, skyldes, at vi som piger og kvinder stadig i høj grad bliver målt på vores udseende, og at vi i højere grad risikerer at blive stemplet, hvis vi opleves som seksuelt udfarende«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce