Folkeskolen er ude af trit med arbejdsmarkedet, og om lidt er der akut mangel på håndværkere.
Derfor bør selve formålet med skolen laves om ved at ændre i den såkaldte formålsparagraf, foreslår Kommunernes Landsforening (KL). Bøgerne skal ikke ud, men der skal langt mere savsmuld og kreativitet ind i klasseværelserne.
»Vi er allerede i alarmberedskab. Eller vi burde i hvert fald være det. Arbejdsmarkedet mangler akut faglært arbejdskraft, og behovet vokser kun markant de kommende år. Samtidig har vi en stolt tradition for det håndværksmæssige her i landet. Det skal formålsparagraffen naturligvis afspejle«, siger Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg samt integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune.
Vi er nødt til at gøre noget drastisk for at få prestigen og interessen ind omkring de praktiske og kreative fag
Anna Mee Allerslev (R), formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og integrations- og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune
Paragraffen står i folkeskoleloven og er fundamentet, der udstikker rammerne for skolen og dens formål – og som de enkelte skoler bruger som pejlemærke. KL mener, at fokus på praksis, kreativitet og digital læring skal skrives direkte ind i formålet, og det samme skal virksomhedssamarbejde.
Der er ikke blevet justeret i paragraffen siden 2006 , men det er på tide at give den et »eftersyn«, mener Anna Mee Allerslev.
»Vi er nødt til at gøre noget drastisk for at få prestigen og interessen ind omkring de praktiske og kreative fag«, siger hun.
»Helt misforstået«
Forslaget ligger i forlængelse af KL’s tidligere udspil om, at eleverne skal have sløjd og madkundskab allerede fra 1. klasse, og at de ældste skal have et obligatorisk håndværksmæssigt valgfag.
I Danmarks Lærerforening er man enig i, at kreativ og praktisk undervisning er vigtigt, men formand Anders Bondo mener, at det er »helt misforstået« at skrive det ind som et formål.
»En formålsparagraf er det overordnede formål med at holde skole, og der skal vi altså ikke begynde at snakke om, hvilke fag og undervisningsmetoder der skal prioriteres. Skulle vi så også skrive seksualundervisning ind i formålet? Det er skudt helt ved siden af det, vi skal bruge et formål med folkeskolen til«, siger han.
Selv om kreativ og praktisk læring allerede er en intention i folkeskolereformen, mener KL, at det er nødvendigt at skrive det ind som et formål for at »tydeliggøre« det. Anders Bondo er uenig og mener, at der skal ske noget ude i virkeligheden i stedet.
»Det her er for mig endnu et eksempel på, at man tror, at man kan skrive det ind i formålsparagraffen, og så får man pludselig en mere praktisk orienteret skole. At lave planteprojekter, aktieselskaber og så videre for at lære eleverne matematik på en anden måde kræver meget mere forberedelse og opfølgning end at slå op på næste side i en lærebog. Tænk, hvis KL ville tage ansvar for at sætte fokus på lærernes mulighed for det i stedet«, siger han.
Minister afviser ændringer
Eleverne er åbne for forslaget, men det vigtigste er, at der kommer handling bag ordene.
»Det er et rigtig stort problem, at den danske folkeskole er så boglig, og at, når man kommer ind i folkeskolen, så leder det meget mod, at man skal tage én vej, og det er den akademiske vej. Det vil være fedt, hvis man kan få det ind i formålsparagraffen, så det praktiske kan blive en integreret del af hele folkeskolen«, siger Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever.
Anna Mee Allerslev understreger, at KL’s forslag er ment som en opfordring til undervisningsminister Merete Riisager (LA) om at tage en drøftelse af det med folkeskolens parter. Men allerede nu afviser ministeren ændringer.
»At ændre den er en meget grundlæggende ændring, som jeg ikke mener, at der er behov for lige nu. Men det betyder jo ikke, at man ikke kan foretage justeringer i skolens praksis«, siger hun.
