Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
En oversavet cykellås vidner om et af de tyverier, der generer cykelejerne.
Foto: Peter Hove Olesen

En oversavet cykellås vidner om et af de tyverier, der generer cykelejerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

9.766 stjålne cykler er godt nyt

Statistikken over cykeltyverier er opløftende læsning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I årets første kvartal blev der ifølge Danmarks Statistik anmeldt 9.766 stjålne cykler.

Det er mange. Men det er også en god nyhed.

For det er nærmest uset, at så få cykler er fjernet af tølpere på et enkelt kvartal.

For 20 år siden, i 1997, var det tal meget højere: Da mistede 19.932 mennesker deres cykel i løbet af årets første kvartal.

Tyvene har øget aktiviteten lidt i andet kvartal, så i alt er der i den første halvdel af i år blev meldt om 23.045 stjålne cykler. Holder den udvikling, så kan statistikken imidlertid slå en bundrekord for de seneste fire årtier.

Sidste år lå den med i alt 52.465 stjålne cykler på det laveste niveau i 42 år. Det var dengang, Vietnamkrigen var ved at slutte, Margaret Thatcher blev leder af de britiske konservative, og præsident Gerald Ford blev forsøgt myrdet hele to gange.

Godkendte låse har mindsket cykeltyverierne

En afgørende faktor i det mærkbare fald er låsene. Siden 1993 har forsikringsselskaberne krævet Varefakta-godkendte låse. Det er en stærkt medvirkende årsag til, at der sker færre cykeltyverier.

Det mener blandt andre Varefaktas direktør, Heidi Søsted.

»Der er ingen tvivl om, at låsenes kvalitet er blevet markant forbedret over årene, og at de skærpede krav, vi indførte dengang, stadig gør en forskel i dag«.

Forsikringsselskaberne: »Et dramatisk fald«

Brancheforeningen Forsikring og Pension deler det synspunkt.

»Når vi taler om forebyggelse af cykeltyverier, så er ordentlige godkendte låse alfa og omega. Vi kan konstatere, at der er sket et dramatisk fald i cykeltyverierne, efter vi indførte skærpede krav til cykellåsene i begyndelsen af 1990'erne. Det har vist sig at have en langtidseffekt«, mener underdirektør Hans Raymann-Carlsen.

Det vigtigste for en cyklist er, at cyklen er der, når man skal bruge den.

Cyklistforbundets direktør Klaus Bondam er yderst tilfreds med udviklingen.

»Så kan man bedre regne med, at ens cykel holder der, hvor man stillede den. Det vigtigste for en cyklist er, at cyklen er der, når man skal bruge den. Jeg håber da, at den her tendens fortsætter«.

Nedgangen kan også hænge sammen med en bedre bevidsthed om, at cyklen skal sikres.

»Vi kan se i medlemsbutikken, at der er en tendens til, at kunderne køber dyrere låse«, oplyser han.

Efterlyser et opdateret stelnummer-register

Bondam ser imidlertid plads til forbedringer i indsatsen mod cykeltyverier. Stelnummersystemet - der er fra slutningen af 1940'erne - kan med fordel opdateres, så det fremover bliver lettere at knytte den enkelte cykel til sin ejer, hvis den bliver fundet.

Og så er der fortsat problemer med tyverier omkring knudepunkter såsom jernbanestationer, hvor gerningsmænd på kort tid kan fylde en kassevogn med cykler og forsvinde med dem, påpeger Cyklistforbundets direktør.

Heidi Søsted fra Varefakta opfordrer i øvrigt til, at køberne af cykler via netbutikker sikrer sig, at de får en godkendt cykellås med i handelen og ikke en lås, der ikke har fået Varefaktas blå stempel.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden