Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikere ønsker aldersgrænse for at konvertere til islam

Mens unge under 18 år ikke kan blive døbt og blive medlem af folkekirken uden forældrenes samtykke, er der ingen begrænsninger, hvis de unge vil konvertere til islam eller andre religioner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere vil have sat en stopper for unges nemme adgang til islam.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Efter at et anonymt forældrepar til BT har fortalt om deres 15-årige datter, der er blevet muslim uden deres kendskab, vil De Konservative, Dansk Folkeparti og en biskop have kigget loven for religiøs konversion efter i sømmene.

Der er nemlig forskel på kravene for at lade sig døbe og blive medlem af folkekirken i forhold til kravene til at konvertere til islam og blive medlem af et muslimsk trossamfund.

Forældre skal samtykke, hvis man er under 18 år og vil melde sig ind eller ud af folkekirken, men skal ikke høres, hvis deres umyndige barn vil være muslim, fortæller Brian Arly Jacobsen, lektor med speciale i religion og politik ved Københavns Universitet.

»De gældende regler for de andre trossamfund i Danmark sidestiller dem i højere grad med foreninger end med nogen, der skal have den samme forordning som folkekirken. Hvis en person under 18 år melder sig ind i en politisk ungdomsorganisation, skal man jo heller ikke have forældrenes samtykke«, siger han.

Men reglerne for konversion til andre trossamfund, der ønsker en statslig godkendelse, kan ændres med den samlede lovregulering om en ny trossamfundslov, som er under udarbejdelse i disse måneder.

Og det kan være én løsning, siger Naser Khader, kirkeordfører for De Konservative.

»Men trossamfundsloven gælder kun for anerkendte trossamfund, og dermed når man ikke de mere yderligt-gående moskéer, som unge konverterer til. Derfor må vi have undersøgt, hvad man helt generelt kan gøre, så vi sikrer, at forældrene inddrages, hvis man er under 18 år og vil konvertere til islam«, siger Naser Khader.

Hos regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er der fuld opbakning til en lovændring.

»Jeg synes, at det er et kolossalt stort problem, at folkekirken er underlagt et regelsæt, der ikke gælder for andre trossamfund. Der burde være ligestilling, så man som medlem af folkekirken ikke er stillet på en mere rigid måde i forhold til andre trossamfund. Derfor vil jeg slå til lyd for krav om samtykke ved konversion i loven om andre end folkekirken«, siger partiets kirkeordfører Christian Langballe.

Det undrer også Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, at der ikke er regler for at konvertere til islam, hvis man er under 18 år.

»At skifte religion er ikke nogen lille sag. Hvis man er under myndighedsalderen, synes jeg bestemt, at man skal have tilladelse fra forældrene – ligegyldigt hvilken religion man vil bekende sig til. Det er manglende seriøsitet, at det ikke allerede er en del af trossamfundsloven«, siger Henrik Stubkjær.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden