Fiskeskipper Anders Hyre Larsen losser mørksej foran auktions-hallen i Skagen. Denne onsdag blev det til 165 kasser på turen på Kattegat.
Foto: Foto. Søren Schnoor

Fiskeskipper Anders Hyre Larsen losser mørksej foran auktions-hallen i Skagen. Denne onsdag blev det til 165 kasser på turen på Kattegat.

Danmark

Kvotefisker: Før kunne jeg dårligt betale min husleje

Mens mørksejen lander foran auktionshuset på havnen i Skagen, udlægger en fisker med og en fisker uden kvoter fordele og ulemper ved systemet.

Danmark

Tolv grønne kasser fyldt med en halv meter lange, sortskinnende fisk i is sænkes forsigtig ned på havnekajen, hvor to par hænder styrer stablen ned på en orange gaffeltruck. Med hast bakker den og får dem flyttet væk fra den lune eftermiddagssol og ind i auktionshusets kulde.

Om bord på kutteren ’Casilo’ trækker skipper Anders Hyre Larsen endnu en stabel mørksej op, 165 kasser er det blevet til på denne tur på Kattegat, hvor kutteren også fik en masse rejer i nettet.

’Casilo’ er alene ved kajen her klokken 18 onsdag eftermiddag og trækker et par nysgerrige til, der lige skal se, hvad den kommer ind med. Jens Christian Andersens egen kutter har ikke været ude i dag, så han er lige forbi.

»Der var halv kuling tidligere i dag, så der har ikke været så mange ude«, siger han og misser mod solen.

Halv kuling er billigt sluppet i forhold til vejrforholdene på Christiansborg denne onsdag, hvor både en rapport fra Rigsrevisionen og den særdeles skarpe udtalelse fra Statsrevisorerne har bragt kvotesystemet og forvaltningen ud i en kæmpe storm.

Jens Christian Andersen håber, at politikerne ikke vælter systemet.

»Fordelen ved kvoterne er, at du ved, hvad du har. Du får en kvote hvert nytår, og så kan du planlægge og fange torsk den ene måned og hummer, når der er bedst fiskeri, og prisen er bedst. Jeg fiskede med en sildebåd før, og da kunne jeg knap nok betale huslejen«, siger Jens Christian Andersen.

Lånte millioner i banken

Da muligheden for at eje kvoterne selv og købe op bød sig, investerede han og lånte millionerne i banken. Det var en god investering, og det kan man blandt andet takke kvotekongernes opkøb af ’fisken’, som han konsekvent omtaler kvoterne, for.

»Det er ikke okay at snyde, hvis man har gjort det. Men vi er blevet rigere alle sammen. Vores fisk er steget også. Med 30-40 procent inden for nogle år, fordi nogle af de store er begyndt at købe nogle fisk op«, siger Jens Christian Andersen.

Anders Hyre Larsen har fået al mørksejen ud af lasten og kommer tilbage fra supermarkedet med en pose fuld af smøger. ’Casilo’, som har været på havet siden fredag og lige er hjemme at vende, skal af sted igen her til aften. Men selv om den 28-årige skipper er med hele vejen, er det ikke ham, der ejer kvoterne.

Og han har svært ved at se, hvordan han nogensinde får råd til det.

»Det er umuligt for mig som ungt menneske at komme ind i faget. Jeg kan ikke lige skaffe de 25 millioner, man skal investere for at få sådan en båd op at køre. Man kan godt leje kvoterne, men som regel er de alt for dyre i sammenligning med, hvad man kan få for fisken. Så tjener du måske kun en krone per kilo fisk, og så er der ikke til at betale brændstof og andre udgifter«, siger Anders Hyre Larsen, som håber, at han med sit job som skipper måske kan få lov at købe sig ind en dag. Som ikke-kvoteejer ved han ikke rigtig, hvad han skal synes om systemet. Men han kan se, at de fem-seks store kvoteejere i byen skaber jobs.

»De køber kvoter og får bygget kuttere og har flere både i gang, hvor de sætter folk i arbejde«.

Ingen af de to fiskere i Skagen har meget tilovers for kystfiskere, der klager over, at de ikke har nok kvoter.

»Det er jo ikke sådan, at folk er blevet tvunget til at sælge. Det er frivilligt, at de solgte deres både og kvoter«, siger Anders Hyre Larsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden