Arkivfoto.
Foto: Joachim Adrian

Arkivfoto.

Danmark

Fiskeriskandale: Ministerium var okay med kvotehul

Det var i orden, at fiskere fik mulighed for at eje flere fiskekvoter, end det var politisk bestemt, skrev NaturErhvervstyrelsen i 2012 som svar på advarsel.

Danmark

Da daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) i 2012 strammede reglerne for landets store fiskere, der sad tungt på massevis af danske fiskekvoter, var noget, som det ikke skulle være.

For mens politikerne på Christiansborg ønskede flere fiskekvoter fordelt på flere hænder, viste Gjerskovs ændringer sig at have den stik modsatte effekt på centrale punkter. Et problem, som har stået på i årevis og i denne uge fik Rigsrevisionen til at udsende en harmdirrende kritik af administrationen på området.

Nu viser ikke offentliggjorte mailkorrespondancer, at fødevareminister Mette Gjerskov i december 2012 fik tilsendt en klokkeklar advarsel om, at man var på gale veje.

Ændringen i 2012 blev på papiret udlagt som en stramning af reglerne, men skabte hurtig opmærksomhed i fagkredse. I en mail dateret 7. december, sendt direkte til fødevareminister Mette Gjerskov, advarede fiskeriforsker Jeppe Høst om, at man var i færd med at gøre det muligt for fiskere at eje flere kvoter, end reglerne tillod. Internt i toppen af ministeriet opdagede man hurtigt advarslen, som sendtes rundet i departement og styrelse.

De mange røde lamper i forskerens mail harmonerer langtfra med den fortælling, som minister Gjerskov og et politisk flertal turnerede med i offentligheden.

»Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået opdateret reglerne, så det fremover ikke bliver muligt for en lille flok pengestærke fiskere at opkøbe samtlige danske fiskekvoter«, lød det i april 2012 fra Mette Gjerskov, der fejrede, at den nye aftale var et slag mod de såkaldte kvotekonger. Og ministeren fortsatte:

»Med de nye regler har vi populært sagt fået sat en prop i hullet, så kvoterne ikke bliver koncentreret yderligere. Det anser jeg også for vigtigt for at kunne sikre fortsat bred aktivitet i vores fiskerihavne«, lød det dengang fra fødevareminister Mette Gjerskov.

Embedsmænd afviste advarsel

Fiskeriforsker Jeppe Høst var dog ikke helt enig og understregede i sin mail, at man let kunne omgå reglerne. Store fiskere kunne med Gjerskovs ’stramning’ i hånden eje flere kvoter end det tilladte, hvis blot de flyttede en del af dem over på en anden båd, som eksempelvis var ejet af et familiemedlem.

»Det kræver blot, at man er flere ejere, hvilket er normalt for disse fartøjer, og at de har spredt kvoten på flere både – sidstnævnte kan sagtens være joller i garagen«, lød det fra forskeren.

Advarslerne viste sig at holde stik, men det vender vi tilbage til. 12 dage efter modtagelsen af forskerens advarsel svarede en kontorchef fra NaturErhvervstyrelsen – den ansvarlige myndighed – i en mail, at man udmærket er klar over problematikken. En centralt placeret afdelingschef i toppen af ministeriet, Jette Petersen, som i dag er direktør i Landbrugsstyrelsen, fik en kopi af svaret på sin mail. Beskeden til forskeren var klar:

»Du påpeger i dit brev, at der er mulighed for, at årsmængder, som ligger på f.eks. en jolle, udlejes til et andet fartøj ..., og at der derfor reelt kan fiskes mere med et fartøj, end de maxgrænser, som fremgår af reglerne«.

»Det er korrekt«, skrev kontorchefen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I sit 21 linjer lange svar argumenterede ministeriet for, at problemet skal have lov at eksistere af flere årsager. Dels fordi de gældende regler sikrer, »at fiskerne bedre kan planlægge deres fiskeri og kan udnytte Danmarks kvoter på en fleksibel måde«. Dels fordi problemet ifølge ministeriet ikke er så stort, da det kun er »ganske få fiskere, som har en reel interesse i at sprede deres kvoteandele på flere fartøjer, for derefter at overføre årsmængderne til deres primære fartøj«, skrev kontorchefen, som understregede, at det desuden er ganske få fiskere, som i 2012 »ejer mere end max grænserne«.

Jeppe Høst forklarer i dag til Politiken, at han var meget forundret og blev »godt og grundigt nedtrykt over svaret«.

Allerede året efter – i 2013 – købte en kvinde i Nordjylland en fem en halv meter lang jolle. Hendes mand, Henning Kjeldsen, var blandt landets rigeste fiskere. Et par år efter ejede konen med den fem en halv meter lange jolle fiskekvoter for 123 millioner kroner.

Gjerskov: Ikke sikkert jeg så det

Det fik kritikere til at spærre øjnene op, og Greenpeace politianmeldte fiskerfamilien, men sagen blev efterfølgende droppet.

Finten gik under navnet »konefinten«, og internt i NaturErhvervstyrelsen var man på det tidspunkt opmærksom på problemet. Men i en DR-dokumentar fra 2015 forsvarede kontrolchefen for NaturErhvervstyrelsen sagen:

»Det er ikke et ulovligt hul forstået på den måde. Det er et kreativt hul«, lød det dengang.

I denne uge har sagen om håndteringen af fiskekvoter vakt stor forargelse på Christiansborg og flere partier har taget skarpt afstand fra forløbet, som strækker sig over 15 år fordelt på otte ansvarlige ministre fra både S og V. Det kan ikke dokumenteres, om daværende fødevareminister Mette Gjerskov personligt har set den pågældende advarsel fra 2012. Hun har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en sms til Politiken, at:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce