Hvordan får man mest vedvarende energi i form af sol og vind ud af 1,3 milliarder statslige støttekroner? Det er det centrale spørgsmål i forhandlingerne om en ordning, som blandt andet skal sikre, at opstillingen af vindmøller på land ikke går i stå flere år frem, når den nuværende støtteordning for landvind udløber 21. februar næste år.
Forhandlingerne kan på flere punkter ses som en generalprøve i forbindelse med en ny, bred energiaftale mellem Folketingets partier, som regeringen snart kommer med et udspil om.
Regeringen har foreslået, at støtten gives i form af et fast tillæg per produceret kilowatt-time i de første 20 år. Det kan ifølge forslaget sikre opstilling af 175-235 MW (megawatt) ny elkapacitet for de 1,3 milliarder kroner.
Kritikere som Socialdemokraternes energiordfører Jens Joel peger på, at det er mere end en halvering af udbygningen i de senere år. Siden 2012 har udbygningen været på 380 MW om året.
De senere års store prisfald inden for havvind er opnået under en anden støttemodel, idet støtten her har form af en garanteret mindstepris for den strøm, der bliver produceret i de første 10-12 år af en vindmølleparks levetid. Støttens faktiske størrelse afhænger altså af elprisen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
