Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Støtten til solceller er ændret flere gange. Nu skal solcellerne konkurrere om støtte med landvindmøller, mener regeringen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikerne leder efter den billigste vej til mere grøn energi

Forhandlingerne om en ny, midlertidig ordning for støtte til vind- og solenergi er en generalprøve for den næste, store energiaftale, som regeringen snart fremlægger forslag til.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan får man mest vedvarende energi i form af sol og vind ud af 1,3 milliarder statslige støttekroner? Det er det centrale spørgsmål i forhandlingerne om en ordning, som blandt andet skal sikre, at opstillingen af vindmøller på land ikke går i stå flere år frem, når den nuværende støtteordning for landvind udløber 21. februar næste år.

Forhandlingerne kan på flere punkter ses som en generalprøve i forbindelse med en ny, bred energiaftale mellem Folketingets partier, som regeringen snart kommer med et udspil om.

Regeringen har foreslået, at støtten gives i form af et fast tillæg per produceret kilowatt-time i de første 20 år. Det kan ifølge forslaget sikre opstilling af 175-235 MW (megawatt) ny elkapacitet for de 1,3 milliarder kroner.

Kritikere som Socialdemokraternes energiordfører Jens Joel peger på, at det er mere end en halvering af udbygningen i de senere år. Siden 2012 har udbygningen været på 380 MW om året.

De senere års store prisfald inden for havvind er opnået under en anden støttemodel, idet støtten her har form af en garanteret mindstepris for den strøm, der bliver produceret i de første 10-12 år af en vindmølleparks levetid. Støttens faktiske størrelse afhænger altså af elprisen.

»Vi har ikke noget firkantet syn på, om det skal være den ene eller den anden støttemodel, men det vil være helt tåbeligt at vælge en model, der giver mindre vedvarende energi, end vi ellers kunne få«, siger Jens Joel.

Regeringens forslag lægger op til, at sol og vind skal konkurrere om tilskuddene, idet produktionen af ny, vedvarende energi i 2018 og 2019 skal sendes i åbent udbud, som både sol og vind kan byde på.

Lilleholt: »Pærer og bananer«

Brancheorganisationen Vindmølleindustrien mener, at man kan få opstillet dobbelt så meget elkapacitet og samtidig spare op mod en milliard kroner i støtte, hvis man bruger modellen med garantipriser i det kommende udbud.

Argumentationen er, at en garantipris gør det billigere at rejse penge til projekterne, fordi den fjerner risikoen fra investorerne. Og den udvikling i elprisen, som Energistyrelsens fremskrivninger opererer med, kan ifølge Vindmølleprisen overhale garantiprisen i løbet af seks-otte år. Dermed skal der ikke længere udbetales støtte.

Den model anvendes i Tyskland, som har gennemført udbud af landvind i maj og august. I runden i august var priserne omkring 25 procent lavere end i majrunden og nåede ifølge Vindmølleindustrien ned på knap 32 øre per kwh. Markedsprisen på el er på 15-20 øre per kwh.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) mener, at Vindmølleindustriens »sammenligner pærer og bananer«.

»Regeringens model er mindst lige så god som Vindmølleindustriens forslag, når det gælder om at få mest grøn strøm for pengene. Hvis Vindmølleindustriens antagelser om budpriser holder stik, vil der også komme en stor udbygning til lave priser med regeringens udspil«, hedder det i en skriftlig kommentar fra ministeren.

I et notat fra ministeriet understreges det, at sammenligninger af de to modeller er behæftet med stor usikkerhed, fordi beregningerne i vid udstrækning er baseret på forventninger til de mulige investorers beslutningsgrundlag.

Notatet konstaterer dog, at Vindmølleindustriens konklusioner »forekommer urealistiske«.

Vil have mere sol på Sjælland

I brancheorganisationen Dansk Energi kan man se fordele og ulemper ved begge støttemodeller, siger Stine Leth Rasmussen, afdelingschef for produktion og analyse: En garanteret pris vil betyde mindre risiko for investorerne og dermed lavere omkostninger, herunder billigere lån til anlægget. Omvendt vil et fast tillæg til elprisen tvinge producenterne til at tænke mere over, hvor og hvornår de kan få mest for deres strøm på markedet.

»Det er grundlæggende et politisk valg, hvordan man vil fordele risikoen mellem investorerne og skatteyderne. Men det skal være baseret på nogle fakta om konsekvenserne af de to modeller«, siger Stine Leth Rasmussen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Elprisen svinger henover døgnet og er ikke ens i hele landet. For eksempel er strøm det meste af tiden dyrere på Sjælland end i Jylland. En del af argumentationen bag modellen med pristillæg, som gør producenterne mere afhængige af markedsprisen, er, at det ville gøre det attraktivt at opstille solanlæg på Sjælland.

Solanlæg har også den fordel, at de altid producerer i dagtimerne, hvor forbruget som regel er størst og strømmen dyrest.

Formanden for Dansk Solcelleforening, Flemming V. Kristensen, tror dog ikke, at de forskellige elpriser vil være afgørende for placeringen af solanlæg.

»Man kan ikke udelukke det, men det vigtigste for placeringen er nok, hvad det koster at leje den jord, anlæggene skal stå på«, siger han.

Solanlæg fylder meget. Tommelfingerreglen er 1 hektar (cirka halvanden fodboldbane) per MW. De største solcelleanlæg i Danmark i dag er på omkring 70 MW.

Reglerne for støtte til solceller er blevet ændret adskillige gange i løbet af de seneste fem år. Dansk Solcelleforening betragter regeringens forslag som et positivt skridt, der kan resultere i flere af de store anlæg, som der i dag kun er få af.

EL: Solceller må sikres

Med forslaget om at lade sol og vind konkurrere om støtten igennem et såkaldt teknologineutralt udbud følger regeringen Energikommissionen, som i foråret afleverede en stribe anbefalinger til udformningen af energipolitikken.

Anbefalingerne vil også være udgangspunktet, når regeringen senere i år fremlægger sit udspil til den næste samlede energipolitiske aftale, som skal træde i kraft i 2020. Forhandlingerne om den toårige overgangsordning er derfor også den første armlægning om ideen om teknologineutrale udbud.

Her er venstrefløjen kritisk. Enhedslistens energiordfører, Søren Egge Rasmussen, mener ikke, at solenergi vil kunne klare sig i konkurrencen med landvindmøller. Og det er vigtigt, at der også bliver opstillet solceller i de kommende år, siger han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Flere eksperter mener, at vi skal frem til et energimiks i elproduktionen, der hedder 80 procent vind og 20 procent sol. Så det er vigtigt at sikre, at vi fortsat har en solbranche. Vi vil foretrække et udbud, hvor en vis andel skal være solceller«.

Han er også optaget af spørgsmålet om, hvor meget grøn energi kan man få for pengene, og mener, at regeringens ønske om et fast pristillæg er dikteret af Finansministeriet, fordi udgiften så ligger fast i hele perioden og dermed er nem at budgettere med. Garantiprismodellen afhænger af elpriserne og er derfor mere uforudsigelig.

Socialdemokraterne er mere åbne overfor at lade sol og vind konkurrere, men det kræver, at vilkårene for de to energityper reelt er ens, siger Jens Joel.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden