0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg tænker også, at de lader mig være«

Mød Bettina Vincentz, et af de mennesker, der bor midt i bandekrigens frontlinje.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Bettina Vincentz, 53 år: »Det er både og at bo her. Folk siger altid hej. Jeg har intet mod, at der er så mange forskellige mennesker, bare de er gode mennesker. Men det er de ikke alle sammen. Nogen af dem er stride. Jeg bor et sted for psykisk syge, hvor jeg bor, selv om jeg kun er fysisk syg. Før var jeg selvstændig og kørte med mad. Men først fik jeg et barn, og så fik jeg en depression, og så fik jeg kræft. Så måtte jeg sælge. Nu er jeg på kontanthjælp. Jeg er nu ikke urolig over situationen. I lørdags var jeg til noget party i Baldersgade, og så blev der skudt for enden. Jeg tænkte bare. Nu er de dernede. De var nok kommet herned, hvis de vil noget. Og jeg tænker også, at de lader mig være. Jeg ændrer ikke så meget, men jeg går ikke ned og køber smøger, hvis jeg hører skud«.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce