Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Udsatte unge skal have en hjælpende hånd, og det sker bl.a. her på havnen i Roskilde, hvor de er med i et forløb på en brandstation.

Udsatte unge skal have en hjælpende hånd, og det sker bl.a. her på havnen i Roskilde, hvor de er med i et forløb på en brandstation.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nu skal udsatte unge ind i varmen

Hvordan kan udsatte unge få nogle succesoplevelser? Det forhandler politikerne om i disse dage.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var med brede smil og struttende selvtillid, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) i begyndelsen af maj præsenterede regeringens udspil til en ny Forberedende Grunduddannelse.

Nu ville de lukke munden på de kritikere, der altid hævdede, at borgerlig uddannelsespolitik kun var et spørgsmål om at spare på de svage. Denne gang kom de med en langsigtet og socialt balanceret lovpakke til gavn for netop de unge, der manglede at få en ekstra chance.

Og Løkke og Riisager havde ikke fantasi til at forestille sig, at oppositionen ville sige nej til det tilbud, de kom med.

»Det er vores ambition at nå en politisk aftale inden sommerferien«, lød det frisk fra statsministeren.

En god måneds tid senere stivnede smilene, selvtilliden blev afløst af forvirring, for tænk engang: Et politisk flertal sagde nej, og forhandlingerne måtte udsættes.

I første omgang på ubestemt tid. Men onsdag i denne uge mødtes parterne så igen til en ny runde, hvor regeringspartierne, DF, R, S og SF skal forsøge at få enderne til at mødes. Og som det tegner nu, bliver det næppe oppositionen, der skal øve sig mest i at strække sig længst.

Mest ambitiøse reform på området

Det er ikke kun politikerne, der står meget på spil for. For de udsatte unge, det hele handler om, gælder det deres fremtid. Får de ingen uddannelse, er risikoen for, at de ryger ind og ud af arbejdsmarkedet, livslang. Mange af dem vil ende på permanent passiv forsørgelse i en tidlig alder – med ringe livskvalitet og tidlig død til følge. Det er noget, vi ved. Men som vi, ifølge eksperter, faktisk kan gøre noget ved.

Det er ikke kun politikerne, der står meget på spil for. For de udsatte unge, det hele handler om, gælder det deres fremtid.

Det er dog på ingen måde let. En rapport, som den uddannelsespolitiske tænketank DEA offentliggjorde i juni, viser, at der i løbet af de seneste 17 år er gennemført 25 reformer og tiltag, som har haft til formål at forbedre denne restgruppes muligheder for at få en uddannelse.

Når der er grund til optimisme denne gang, er det, fordi der med regeringens udspil til en ny Forberedende Grunduddannelse er tale om den formentlig mest ambitiøse og gennemarbejdede reform til dato på området. Udspillet er i stort og småt en kopi af det forslag, som et ekspertpanel, anført af rektor Stefan Hermann, afleverede til regeringen i februar.

Konkret er det planen at samle seks af de eksisterende tilbud til de ca. 50.000 unge under 25 år, der aktuelt står uden uddannelse og job – og som heller ikke er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller finde varig beskæftigelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tanken er, at den forberedende grunduddannelse (fgu) skal sigte på at få de unge videre i uddannelse, mens de fortsat er unge. Det skal ske ved at dele fgu’en op i tre spor og sikre stor fleksibilitet mellem dem for de unge. Flere analyser har således dokumenteret, at det ofte er en kombination af forskellige tilbud, der får denne gruppe udsatte unge videre i systemet.

Skred i forhandlingerne

Så langt, så godt. For selve uddannelsen er politikerne stort set enige om. Da forhandlingerne brød sammen i juni, var det ikke hovedlinjerne i den, men derimod alt det, der ligger udenom, der skilte. Og sådan er det fortsat, også efter det første forhandlingsmøde onsdag – og også selv om regeringen netop nu er i fuld gang med de indledende strækøvelser. Kort skitseret er det styringsform og finansiering, der splitter:

For regeringen har det fra begyndelsen været vigtigt, at økonomien og ansvaret for fgu’en bliver forankret i de kommuner, der har ansvaret for, at de udsatte unge er endt, hvor de er endt. Men sporene skræmmer, mener oppositionen, der i fgu-forhandlingerne er anført af en forbløffende enig S/DF-akse. Kommunerne har en kedelig vane med at bruge øremærkede midler på andre opgaver, ligesom de har været berygtede for at skubbe de unge videre – enten ud i kortsigtet beskæftigelse eller videre på en statsligt finansieret erhvervsuddannelse, som de unge i realiteten ikke er parate til at gennemføre. Derfor står både DF og S fast på, at fgu’en skal være statsligt finansieret.

Antallet af fgu-uddannelsessteder er også et afgørende punkt. Regeringen spillede i første omgang ud med 75, men det er alt for lidt, mener oppositionen. Jo mindre uddannelsesparat man er, jo kortere distance er man også rede til at flytte sig på daglig basis efter sin uddannelse.

Endelig er der spørgsmålet om den ydelse, de unge får. Her har regeringen hidtil sigtet efter at fastholde den beskårne produktionsskoleydelse for unge under 25 år, som blev gennemført med finansloven for i år. Men det har indtil videre betydet et markant fald på 18 procent i antallet af produktionsskoleelever – simpelt hen fordi det bedre kan betale sig for de unge at gå på kontanthjælp.

Regeringen har hidtil fastholdt, at fgu’-en skal etableres inden for den nuværende økonomiske ramme. Om Løkke, Riisager og co. nu er rede til at indse, at de ikke kommer uden om at finde ekstra midler og et alternativ til den rent kommunalt forankrede fgu-model, vil de kommende dage vise. Meget tyder på, at regeringen nu går efter en model, hvor stat og kommuner kommer til at dele ansvaret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det var planen, at parterne skulle mødes i Undervisningsministeriet igen i dag kl. 12. Men det møde er nu aflyst. Ifølge Politikens oplysninger fordi der er skred i forhandlingerne, og fordi regeringen lige nu arbejder på højtryk for at finde frem til nye modeller for både styringsform og finansiering – sådan som et flertal uden om regeringen har stillet krav om.

Regeringen får altså næppe den plan igennem, som den præsenterede med smil og selvtillid i maj. Men hvem ved, måske kan udsatte unge overtage både smil og selvtillid, hvis der inden så længe lander en løsning, som kan give dem nogle af de succesoplevelser, de hidtil ikke har fået så mange af i deres skoletid.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden