To politibetjente efter skyderiet på Amager tidligere i august.
Arkivfoto: Thomas Borberg

To politibetjente efter skyderiet på Amager tidligere i august.

Danmark

Næsten alle svarer forkert, når de bliver spurgt, om kriminaliteten stiger eller falder

Medier får hovedskylden, når 80 procent fejlagtigt tror, at der er lige så mange eller flere lovbrud i dag som for fem år siden.

Danmark

Det ville være synd at sige, at undersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor vakte stor opsigt, da den udkom forleden. Ser man bort fra lokalaviser som Morsø Folkeblad, omtalte få rapporten om danskernes overdrevne frygt for kriminalitet.

Mange medier var for travlt optaget af at dække den københavnske bandekonflikt, terror i Barcelona og en makaber ubådsag til at registrere befolkningens skæve opfattelse af, hvordan kriminaliteten udvikler sig. Eller også fandt de bare ikke undersøgelsen vigtig nok, mens en militærhelikopter med åben skydedør kredsede over Nørrebro.

Justitsministeriet har spurgt over 900 tilfældigt udvalgte, om de tror, at der de seneste fem år er kommet flere eller færre biltyverier, indbrud, røverier, straffelovsovertrædelser og ungdomskriminelle. Til brug for Politiken har forskningskontoret opdateret tallene til og med 2016.

Rundt regnet 80 procent svarer forkert og tilkendegiver, at udviklingen enten er status quo eller gået den forkerte vej. Kun når det gælder vold, rammer de interviewede tættere på sandheden i form af de registrerede tal fra Danmarks Statistik.

Men hvorfor fejlbedømmer så mange og især kvinderne udviklingen fra 2012 til 2016, når danskerne generelt ynder at se sig selv som et oplyst folk? Måske netop fordi de ikke kan tænde for tv’et, åbne en avis eller gå på Facebook uden at blive mødt med nyheden om, at der igen er blevet skudt på åben gade i København.

Det er det bedste bud på en forklaring, som en politimand, en pressemand, en professor og en politiker kan give. I sig selv er der intet forkert ved at beskrive en verserende bandekonflikt, som optager borgerne og gør mange mennesker utrygge. Tværtimod er det pressens pligt.

Men problemet opstår, når den type af ekstreme begivenheder fylder så meget på de utallige nyhedsplatforme døgnet rundt, at det til sidst går ud over befolkningens evne til at bedømme samfundsudviklingen, lyder vurderingen. Eller som politiinspektør Michael Kjeldgaard fra Nationalt Efterforskningscenter siger:

»Informationsstrømmen er så stor i dag, at snart sagt al kriminalitet bliver omtalt på enten sociale medier eller i pressen. Vi forsøger at skabe en balance ved at sende anmeldelsesstatistikker ud og gøre opmærksom på faldet i kriminaliteten. Men det har bare ikke lige så stor gennemslagskraft som de mere spektakulære sager, der fylder meget i mediebilledet. Det kan give mange det indtryk, at det går den forkerte vej, selv om det de facto forholder sig omvendt«.

Informationsstrømmen er så stor i dag, at snart sagt al kriminalitet bliver omtalt på enten sociale medier eller i pressen

Frygtkulturen dominerer

Sociologiprofessor ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, er ikke overrasket over resultaterne i undersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor. Til daglig forsker han i frygtkultur og ved, hvor svært det er at få befolkningen til at turde tro på, at det går bedre.

»Det forholder sig almindeligvis sådan, at mennesker næsten rutinemæssigt overvurderer omfanget af ting, de ikke bryder sig om eller frygter – i det her tilfælde kriminalitet«, siger han.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen må journalister bære deres store del af skylden for, at befolkningen er »ude af trit med virkeligheden«. Det er unødvendigt, at så mange går rundt og bekymrer sig, når tallene fra Justitsministeriet giver grund til optimisme, tilføjer han:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er vigtigt, at informationen om faktiske kriminalitetsforhold, deres omfang, udvikling og karakter, kommunikeres bedre ud til offentligheden«.

Det kan være svært at måle, hvad det skæve syn på udviklingen reelt har af konsekvenser. Men sikkerhedsbranchen kan dårligt klage over de senere års indtjening og forretningsmuligheder.

Virksomhederne sender vagter ud, sælger kontantløse kasser, pebersprays, overfaldsalarmer og gitre foran vinduerne. For tiden går det godt, fortæller Kasper Skov-Mikkelsen, der er direktør i organisationen Sikkerhedsbranchen:

»Historisk godt. Der er aldrig blevet solgt så meget privatsikring. For eksempel kan vi klart mærke, at folk er blevet bange for hjemmerøverier, selv om der ikke er statistisk belæg for frygten. Men når der bliver begået et hjemmerøveri – det sker ganske sjældent – bliver det slået ret så stort op i medierne. Det er derfor, der nu i en almindelig standardalarm til hjemmet er en knap, man kan trykke på, hvis man skulle blive overfaldet«.

DR’s tidligere nyhedsdirektør Ulrik Haagerup er nu leder af Constructive Institute ved Aarhus Universitet, der er sat i verden for at udbrede mere løsningsorienteret journalistik.

Folk skal vide, hvor lille risikoen er for at få en kugle ind gennem vinduet

Kritikere mener, at projektet strider mod pressens opgave som kritisk over for magthavere. Men for Haagerup er det ikke enten-eller:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Ingen taler for, at vi skal indføre nordkoreanske nyhedskriterier eller opgive den kritiske, undersøgende journalistik. Men folk skal vide, hvor lille risikoen er for at få en kugle ind gennem vinduet. Det kan umuligt være journalistikkens opgave at skabe utryghed og et falsk virkelighedsbillede«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce