Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Danmark

Nu bliver det meget sværere at smutte gennem maskerne i politiets net

Politiet har indkøbt et datasystem for et trecifret millionbeløb. Databehandling, som før slugte mange mandetimer, skal klares på sekunder. Kritikere mener, at det er endnu et skridt mod overvågningssamfundet.

Danmark

Snart begynder politiet at bruge sit nye ’supervåben’ Pol-Intel.

Landets forbrydere skal nu fanges ved hjælp af lynhurtig dataanalyse. Systemet gør det muligt at søge på tværs af 13 af politiets databaser som nummerpladegenkendelse (ANPG), kriminalregistret og meddelerdatabasen med en enkelt søgning.

Sideløbende kan politiet søge i offentlige og sociale medier.

Der mangler nogle helt klare og præcise rammer for, hvad politiet kan og

ikke kan

Datasystemet er købt af det amerikanske selskab Palantir og er af politiet mødt med mange glædesråb som ’revolution’ og ’kvantespring’.

»Tid er afgørende i efterforskningsarbejde, og vi regner med at spare rigtig meget tid. Hvor vi før brugte cirka 80 procent af mandetimerne på at indsamle oplysninger og 20 procent på at analysere dem, forventer vi at vende det forhold om, så vi med Pol-Intel i stedet bruger 80 procent af tiden på at analysere og efterforske«, siger Michael Kjeldgaard, politiinspektør i Nationalt Efterforskningscenter (NEC).

Michael Kjeldgaard giver et tænkt eksempel: Politiet rykker ud til et bandeskyderi og vil gerne hurtigt til bunds i, hvem der har skudt på hvem, før skyderiet breder sig i byen.

I bandesager vil offer, gerningsmand og vidner sjældent fortælle politiet noget. I stedet kan politiet trække oplysninger fra telemaster om, hvem der har været i området. Det giver måske en liste over 60.000 mobiltelefoner. I stedet for som før manuelt at søge og sammenstille listen med andre oplysninger kan politiet med Pol-Intel foretage en automatiseret søgning, som sammenstiller oplysningerne med politiets øvrige registre over bandemedlemmer.

»Alle i samfundet producerer en voksende mængde data, og Pol-Intel skal hjælpe os med at overskue den datamængde hurtigt«, siger Michael Kjeldgaard.

»Elastik i metermål«

Systemet møder dog kritik, allerede før det overhovedet er taget i brug.

Det bekymrer både Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening, om politiet får for mange muligheder for at skaffe private oplysninger om borgere.

»Det strider mod fundamentale principper om borgernes privatliv, når oplysninger kan bruges i andre sammenhænge end dem, de er indsamlet til«, siger Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.

Selv om politiet siger, at Pol-Intel holder sig inden for persondatalovens rammer, synes han ikke, at de rammer er specificeret ordentligt.

»Der er så meget elastik i disse regler. Når man med Pol-Intel siger, at man kun må samle oplysninger, ’når det er nødvendigt’, hvad betyder så det? Det er elastik i metermål«, siger Jesper Lund.

Politiet kalder selv Pol-Intel intelligence led policing, altså at man arbejder analytisk med oplysninger frem for at bruge masser af mandetimer på gaden. En tilgang, Jesper Lund finder problematisk.

»Vi mangler at tage en bred offentlig debat om intelligence led policing. Hvilke konsekvenser vil det få, hvis politiet i højere grad bliver analytikere, som sidder i en bunker i Glostrup og gennemgår vores webhistorik, end nogle, vi møder til daglig i vores nabolag?«, spørger Jesper Lund.

For lidt gennemsigtighed

Også på Institut for Menneskerettigheder er man bekymret over indførelsen af det nye system. Der er alt for lidt gennemsigtighed i processen, mener jurist og ph.d.-studerende Anja Møller Pedersen.

»Der mangler nogle helt klare og præcise rammer for, hvad politiet kan og ikke kan, for at vi på instituttet og de danske borgere i almindelighed kan føle sig trygge ved, at politiet indfører Pol-Intel. Man kan sagtens forestille sig, at flere ting vil blive præciseret i interne retningslinjer, men det kan vi andre hverken vide eller se, når det ikke fremgår af lov eller bekendtgørelse«, siger hun.

Offentlige kilder

Pol-Intel er oprettet ved lov nummer 671, der blev vedtaget af Folketinget i juni.

I loven hedder det, at politiet kan indhente oplysninger fra »offentlige kilder«, for eksempel sociale medier som Facebook.

Jesper Lund fra IT-Politisk Forening er bekymret over, at politiet kan indhente og gemme oplysninger fra sociale medier.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når man skriver på Facebook, forventer man, at der er et vist privat rum«, siger han.

Den bekymring er overdrevet, mener Christian Wiese Svanberg fra politiets databeskyttelsesenhed. Han understreger, at offentlige kilder som Facebook ikke automatisk er søgbare i Pol-Intel. Systemet søger i politiets interne databaser.

»Pol-Intel giver os ikke adgang til nye kilder. Vi kan, som vi hele tiden har kunnet, også søge separat i offentlige kilder som sociale medier, fuldstændig ligesom alle andre i samfundet kan«, siger Christian Wiese Svanberg.

Han medgiver, at oplysningerne fra de offentlige kilder godt kan lægges ind i Pol-Intel. Men i så fald sker det manuelt som led i en efterforskning, understreger han.

»Vi kan godt tage de oplysninger, vi har fundet i offentlige kilder, og lagre dem i Pol-Intel for at kunne lave en samlet analyse. Så fastsættes det af lovgivningen, at den analyse og materialet bag skal gemmes til brug for behandlingen af sagen. Der vil blive fastsat slettefrister, og vi er underlagt samme databeskyttelsesregler, som vi hele tiden har været«, siger Christian Wiese Svanberg.

Politiet på dataindkøb

Oplysninger, som er offentligt tilgængelige, dækker ikke bare det, man kan se på sociale medier og internettet i al almindelighed. Det indbefatter også oplysninger, som kan købes gennem såkaldte data-brokers – virksomheder, der sælger data om din færden på nettet. Det kan være oplysninger, som man selv har godkendt oplagringen af som for eksempel i et af internettets mange pop-up-vinduer, hvor der er betingelser, man skal acceptere.

»Så kan Rigspolitiet købe oplysninger om din webhistorik, netkøb eller lignende og bruge dem imod dig«, siger Jesper Lund.

Men det har politiet også hele tiden kunnet, siger Christian Wiese Svanberg.

»Vi kan naturligvis ligesom alle andre gå ud og købe os til oplysninger. Men jeg kan helt afvise, at vi bare kan købe oplysninger om hr. og fru Danmark. Det må vi ikke, og det har vi ingen interesse i. Kan vi derimod konstatere, at efterforskningen af en alvorlig forbrydelse kan understøttes gennem brug af offentligt tilgængelige oplysninger om en mistænkt, bør vi naturligvis kunne indhente – og eventuelt købe – dem på lige fod med alle andre«, siger han.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at søgninger i Pol-Intel foretages, når det findes politifagligt nødvendigt.

Trods kritik af den elastiske formulering mener Christian Wiese Svanberg ikke, at man kan komme det nærmere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er grænser for, hvor findelt man kan regulere uden at kompromittere vores efterforskningsevner. Det anerkender de menneskeretlige normer også. Selvfølgelig vil jeg forvente, at en politimand fagligt kan redegøre for indhentningen af oplysninger. Vi kan ikke bare sidde og hente ting ned fra internettet og gemme dem uden konkret anledning. Vi kan gøre det, fordi der er mistanke om organiseret salg af narko, i drabsefterforskninger, rockerbandekriminalitet«, siger han og understreger, at politiet skal have de samme retskendelser som altid for at hente særlige oplysninger om borgerne – også selv om de kan få fingre i dem digitalt.

Præcis hvem der får adgang til alle databaser i det nye system, vil også blive reguleret i interne retningslinjer, siger Christian Wiese Svanberg.

»Man kan ikke lave en fast offentlig opskrift for, hvordan dette system vil blive brugt og af hvem. Det skifter fra efterforskning til efterforskning. Det er meget dynamisk arbejde, så det kan vi ikke bare lægge det frem for offentligheden«, siger han.

Bekendtgørelsen om systemet forventes at træde i kraft 15. september, og udrulningen af systemet er lige så stille begyndt. Det er ikke noget, man gør færdigt på en eftermiddag. Politiet regner med at have det fuldt implementeret i 2018.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce