Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den spidssnudede frø er strengt beskyttet i EU og blandt de arter, der lever på Amager Fælled. (arkivfoto)
Foto: Mathias Christensen

Den spidssnudede frø er strengt beskyttet i EU og blandt de arter, der lever på Amager Fælled. (arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Byggeplaner på Amager Fælled: Den spidssnudede frø er lige så unik som en tiger

Vi skal holde særligt øje med to slags truede arter, når kommunen bygger på Amager Fælled, siger biolog Hans Henrik Bruun.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det skaber postyr igen og igen, at Københavns Kommune vil bygge boliger på Amager Fælled, byens sidste uberørte natur.

Spørger man biolog Hans Henrik Bruun, er der god grund til at være særligt opmærksom på nogle af de dyr og planter, hvis adresse kommunen vil sælge til børnefamilier.

»Hvor byggefeltet ligger, er der nogle naturområder med en masse arter, hvis eneste levested i Københavns Kommune er der. Nogle af dem er mere specielle end som så, fordi de har hovedparten af deres danske levested i området«, siger Hans Henrik Bruun, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i biologisk mangfoldighed og evidensbaseret naturbevaring.

Fokuser på dem, vi ikke kan få igen

Planten brændeskærm og insektet kridtugle er blandt de arter på Amager Fælled, der er sjældne i Danmark. Brændeskærmen har blade, der ligner en gulerods, og blomster der vokser i skærme, som hyldeblomster.

Kridtuglen er en tre centimeter lang hvid natsværmer, der helst lever på fugtige enge. Brændeskærmen findes kun på Amager, og begge arter er i risiko for udryddelse i Danmark.

Hvis inderne sagde: »Vi er ligeglade med, at I kan lide tigre, vi har brug for pladsen til noget andet, så vi skyder dem alle sammen«, så ville der udbryde ramaskrig

Der findes en hel række af truede dyre- og plantearter på Amager Fælled, men ifølge Hans Henrik Bruun skal vi koncentrere os om nogle bestemte typer.

»Hvis du vågnede om natten, og der var brand, hvad ville du så tage med ud? Ville du tage harddisken med billeder af dine børn, eller ville du tage IKEA-møblerne? Vi skal tage stilling til, hvad vi aldrig kan få igen, for det er det, vi skal forsøge at redde«.

For travlt med at værne om tigre

Biologen mener, at de vigtigste arter er de mest uerstattelige og dem, som vi gennem EU er forpligtede til at værne om. Her taler vi for eksempel om stor vandsalamander og spidssnudet frø.

Danmark er et af de sidste steder, hvor den store vandsalamander stadig findes. (arkivfoto)
Foto:

Danmark er et af de sidste steder, hvor den store vandsalamander stadig findes. (arkivfoto)

Det er ikke et udtryk for formynderisk EU-politik, at Danmark har sådan et ansvar, for der er god grund til at være opgaven voksen, mener Hans Henrik Bruun.

»Hvis inderne sagde: »Vi er ligeglade med, at I kan lide tigre, vi har brug for pladsen til noget andet, så vi skyder dem alle sammen«, så ville der udbryde ramaskrig. Vi synes, at de andre lande skal passe på deres vilde dyr og natur. Men det kniber lidt med at passe på vores egen«, siger han.

Den store vandsalamander og den spidssnudede frø er truede af byggeriet, fordi deres levested bliver indskrænket. For padderne kan det hjælpe at grave nye vandhuller, men deres habitat vil stadig blive delvist ødelagt, pointerer forskeren.

Mere eller mindre karismatiske dyr og planter

Alene fordi den er et insekt, vil mange nok kategorisere kridtuglen som et af de mindre karismatiske dyr, så hvorfor ikke bare acceptere, at den måske har haft sin tid på jorden?

Hans Henrik Bruun lyder næsten bestyrtet ved tanken.

Der er jo ingen formidling af danske arter på sendefladen. Hvis der endelig kommer et naturprogram, så er det enten fra Afrika, eller også handler det om, hvad man kan spise

»Det er livets mirakel, vi snakker om her. Livet er opstået her på jorden, helt isoleret, og det har udviklet sig til millionvis af forskellige arter med forskellig levevis. Det sorte næsehorn er en af dem, mennesker en anden, kridtuglen en tredje og brændeskærmen en fjerde. Der er ingen faglig begrundelse for, hvorfor næsehornet skulle være mere værd end kridtuglen«, siger han og kaster sig ud i et forsvar for den oversete natsværmer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Flere mennesker kender næsehornet, fordi det har været i fjernsynet og har meget karisma, men kridtuglen har aldrig været i fjernsynet. Der er aldrig nogen, der har forsøgt på at formidle den til almindelige borgere«.

Lav tv om dansk natur

Som forsker i biologisk mangfoldighed undrer det ham, hvorfor det skal være sådan. Gjorde vi lidt mere ud af at studere vores egen natur i for eksempel tv-udsendelser, ville vi måske have et mere nært forhold til de danske arter og reagere kraftigere, når snakken falder på, hvorvidt vi skal skifte dem ud med boligblokke.

»Der er jo ingen formidling af danske arter på sendefladen. Hvis der endelig kommer et naturprogram, så er det enten fra Afrika, eller også handler det om, hvad man kan spise«, siger Hans Henrik Bruun.

På Amager Fælled er der stadig masser af danskere, der husker de udsatte arter. Titusindvis af mennesker har skrevet under på deres modstand mod byggeplanerne, men overborgmester Frank Jensen er urokkelig, de forberedende undersøgelser er gået igang, og de første frøer har allerede måtte lade livet. Otte procent af Amager Fælled skal bebygges i forbindelse med projektet.

I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at den spidssnudede frø og den store vandsalamander findes i Danmark som et af de sidste steder. Det er ikke korrekt. Vi er desuden som alle andre EU-lande forpligtede til at værne om dem, men de er ikke blandt særlige ansvarsarter.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden