Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Justitsministeriet peger på, at der er tale om en 75 procents forøgelse af Datatilsynets budget, når man regner fra den dato, hvor de nye EU-regler træder i kraft.
Foto: Peter Hove Olesen

Justitsministeriet peger på, at der er tale om en 75 procents forøgelse af Datatilsynets budget, når man regner fra den dato, hvor de nye EU-regler træder i kraft.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regering skruer mindst muligt op for databeskyttelse

Efter at være blevet syltet i årevis har Datatilsynet nu udsigt til at få øget bevillingen med 52 procent. Der er kun tale om nye penge, der følger af EU-krav, siger Datatilsynet selv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ved første øjekast ligner det en stor saltvandsindsprøjtning: Regeringen lægger med sit finanslovsforslag op til at styrke Datatilsynet med 12,5 millioner kroner i 2018. Det er en budgetforøgelse på 52 procent, og antallet af årsværk vil stige fra 33 til 50 medarbejdere. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) skriver i en mail til Politiken, at det er »et stort økonomisk løft« til Datatilsynet, og udtryk for, at »beskyttelsen af borgere eller virksomheders personlige oplysninger er en høj prioritet for regeringen«.

Vi holder skindet på næsen. Men man skal ikke oversælge budskabet

Men den udlægning er erhvervslivet og Rådet for Digital Sikkerhed helt uenige med ministeren i. Heller ikke Datatilsynet selv, der hører under Justitsministeriet, er imponeret over tilførslen af midler.

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at der – med den styrkelse, der her lægges op til – udelukkende er tale om, at Datatilsynet bliver tilført de midler, der er nødvendige, for at Danmark lever op til de nye EU-krav. Vi holder altså skindet på næsen, så vi lever op til EU-retten. Men man skal ikke oversælge budskabet«, siger Cristina Gulisano, direktør i Datatilsynet.

Underfinansieret i årevis

Trods den eksplosivt voksende digitalisering og tilhørende trussel fra cyberspace har Datatilsynet år for år modtaget stort set den samme bevilling. I 2017 lyder budgettet på 22,8 millioner kroner – det samme som for fire år siden. Erhvervslivet, organisationer og dataretlige eksperter har i årevis rejst kritik af, at Datatilsynet er voldsomt underfinansieret i forhold til samfundsudviklingen.

25. maj 2018 træder en ny databeskyttelsesforordning i kraft, og af den følger en lang række alvorligt skærpede krav til myndigheder og virksomheder. Blandt andet risikerer firmaer bøder på op mod 150 millioner kroner – en bøderamme, der er 6.000 gange højere end i de danske regler i dag. Der stilles også krav til en række firmaer og alle myndigheder om at udpege en databeskyttelsesrådgiver, der skal føre kontrol med, at alle de nye krav efterleves. Endelig skal virksomheder og myndigheder inden for 72 timer anmelde et brud på datasikkerheden – eksempelvis hvis en myndighed er kommet til at lække borgernes personnumre eller lønsedler til uvedkommende.

Cristina Gulisano forklarer, at med de 12,5 millioner vil Datatilsynet blive i stand til at behandle alle de nye anmeldelser og dermed leve op til EU-reglerne.

»Tilsynet får derimod ikke ressourcer til rent faktisk at bruge den konkrete viden, som tilsynet tilegner sig ved indberetninger af alle persondatasikkerhedsbrud i Danmark. Det bliver ikke muligt at få et overblik over tendenserne i indberetningerne og i videre omfang dele erfaringerne med myndigheder og virksomheder. Det ville ellers generelt fremme beskyttelsen af danskernes personoplysninger i overensstemmelse med regeringsgrundlaget«, siger Cristina Gulisano.

Rådet for Digital Sikkerhed, Forbrugerrådet Tænk, IT-Branchen og ti andre organisationer med fokus på it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse har lige lagt et åbent brev frem til justitsministeren. De peger på, at det er akut nødvendigt med minimum en fordobling af medarbejderantallet i Datatilsynet. En tilførsel på 12,5 millioner er derfor »slet ikke nok«, siger formanden for Rådet for Digital Sikkerhed:

»Med et svagt datatilsyn vil håndhævelsen og rådgivningen blive svag, og så træffer dataansvarlige myndigheder og virksomheder beslutninger i øst og vest. Det fører til en større risiko for borgernes data«, siger Henning Mortensen.

EU kræver styrket datatilsyn

Han peger desuden på, at det danske datatilsyn står til at få langt færre midler end sammenlignelige lande i forbindelse med de skærpede EU-krav.

EU-reglerne stiller krav om, at landene styrker deres datatilsyn. Og EU-Kommissionen har fremhævet, at det bør ske allerede nu i den kritiske transitionsfase, frem mod at de nye regler træder i kraft.

Men i Justitsministeriets og Finansministeriets optik får Datatilsynet ikke nye midler før 25. maj 2018 med de nye regler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Erhvervslivet skriger nu på mere rådgivning om reglerne, og samtidig er der stor rift om it- og dataeksperter. At bevillingen først falder i 2018, udfordrer derfor Datatilsynet, siger Cristina Gulisano.

En række nye opgaver

Justitsministeren svarer ikke Politiken på, hvorfor det danske tilsyn økonomisk skal sakke efter vore nabolandes, eller hvorfor Datatilsynet ikke allerede nu skal have tilført flere ressourcer.

»Med de nye regler får Datatilsynet en række nye opgaver at udføre, når myndigheder og virksomheder blandt andet skal til at anmelde brud på datasikkerheden. Derfor vil regeringen give Datatilsynet et stort økonomisk løft, så tilsynet fremover har ressourcerne til at løse de nye vigtige opgaver«, skriver Søren Pape Poulsen.

Justitsministeriet peger på, at der er tale om en 75 procents forøgelse af Datatilsynets budget, når man regner fra den dato, hvor de nye EU-regler træder i kraft.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden