Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg i samråd i udlændinge- og integrationsudvalget på Christiansborg.
Foto: Jens Dresling

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg i samråd i udlændinge- og integrationsudvalget på Christiansborg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rigsrevisionen kritiserer Støjbergs ministerium for ikke at undervise asylansøgere

I en ny rapport retter Rigsrevisionen kritik mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. Asylansøgere får ikke de tilbud om undervisning og aktivering, som de har krav på, lyder kritikken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændinge- og Integrationsministeriet lader i stort omfang asylansøgere gå passivt rundt i centrene, uden at de modtager den undervisning, som de ifølge loven har krav på.

Det er konklusionen på en ny rapport fra Rigsrevisionen, der på baggrund af stikprøvekontroller kan konkludere, at 51 procent af asylansøgerne imellem 17 og 65 år ikke har modtaget undervisningstilbud, der lever op til minimumskravet.

I udlændingeloven står der blandt andet, at asylansøgere skal modtage undervisning i dansk kultur, sprog og samfundsforhold. Det skal de, fordi de dermed får bedre forudsætninger for at kunne begå sig i samfundet og blive integreret, og fordi at undervisning kan gøre det lettere at vende tilbage til hjemlandet, hvis de skulle ende med at få afslag på asyl.

Men Udlændinge- og Integrationsministeriet forsømmer ifølge Rigsrevisionen sin forpligtelse til at sikre, at asylansøgerne får denne slags undervisning.

»Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har sikret, at voksne asylansøgere får tilbudt de ydelser i form af undervisnings og aktivering, som de skal have, og at ministeriet kun har et meget begrænset indblik i omfang og indhold af ydelserne«, konkluderer Rigsrevisionen i sin beretning.

Styrelsen mangler dokumentation

Rigsrevisionens undersøgelse har været undervejs i lidt mere end et år.

Det er på eget initiativ, at Rigsrevisionen har sat sig for at kaste lys over, hvorvidt Udlændingestyrelsen, der som bekendt ligger under Udlændinge- og Integrationsministeriet, har holdt ordentligt øje med de seks operatører (Jammerbugt Kommune, Langeland Kommune, Vesthimmerland Kommune, Tønder Kommune, Thisted Kommune og Røde Kors), som staten de seneste år har betalt for at drive asylcentre.

Dog har Udlændingestyrelsen ifølge Rigsrevisionen ikke haft ordentlig styr på arbejdet, og der er ikke blevet fulgt tilstrækkeligt op for at sikre, at operatørerne reelt underviste og aktiverede asylansøgerne, hvilket operatørerne blandt andet får penge for.

Rigsrevisionen kalder styrelsens varetagelse af opgaven »utilstrækkelig«. Blandt andet fordi at styrelsen ikke har sørget for, at operatørerne havde en »systematisk registrering, dokumentation og opfølgning på de undervisnings- og aktiveringstilbud, som asylansøgerne får«.

Generelt beskriver Rigsrevisionens rapport en styrelse, som ikke har været særligt gode til at dokumentere, i hvor høj grad kravene om uddannelse og aktivering blev opfyldt ude på de enkelte asylcentre.

Ministeriet har kun »et meget begrænset indblik i omfang og indhold af ydelserne (når det gælder undervisning og aktivering, red.)«, vurderer Rigsrevisionen.

Det er årsagen til, at Rigsrevisionen selv er blevet nødt til at iværksætte en stikprøvekontrol for at få overblik over omfanget.

»Ikke styr på en disse«

Ifølge formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), er kritikken af ministeriet, Udlændingestyrelsen og operatørerne »ikke så voldsom, som den kunne have været«. For i Rigsrevisionens rapport er der taget højde for, at undersøgelsen er foretaget i en periode, hvor der kom mange asylansøgere til Danmark, hvilket har presset asylsystemet.

»Men ikke desto mindre må man sige, at der har været mange svigt undervejs. Fra operatører i forhold til, om asylansøgerne får den undervisning og aktivitet, som de har krav på, og både ministeriet og Udlændingestyrelsen har været fraværende i alt for stort omfang. Det må man bare sige er utilfredsstillende«, siger Peder Larsen.

Der har været mange svigt undervejs

Også hos Radikales integrationsordfører giver rapportens konklusioner anledning til kritik:

»Støjbergs ministerium har tydeligvis ikke styr på en disse, når det kommer til dette område. Hvis man er optaget af, at vores asylansøgere bliver klædt på til at komme i arbejde og til at blive en del af vores samfund i det hele taget, er det helt afgørende, at man sikrer sig, at de får den undervisning og aktivering, de skal«, siger ordfører Sofie Carsten Nielsen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Styrelse er enig

I dag vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke kommentere sagen.

I stedet henvises der til Udlændingestyrelsen. Her er man enig i kritikken.

»Vi er helt enige med Rigsrevisionen i, at vi ikke har haft tilstrækkelig dokumentation på de tilbud, der er givet i forhold til undervisning og aktivering. Vi er også enige i, at der ikke er ført godt nok tilsyn. Vi har også selv konstateret, at dokumentationen ikke har givet os mulighed for at gå helt i detaljen med den enkeltes tilbud«, siger Lene Vejrum, vicedirektør for administration og asylindkvartering, og fortsætter:

»Vi har heller ikke stillet entydige krav til, hvad operatørerne skal dokumentere. Det har vi tænkt os at rette op på i de fremtidige operatørkontrakter. Det skal være tydeligere, hvad der skal dokumenteres. I sidste ende er det jo vores ansvar, at vi ikke har stillet det tydeligt nok op for operatørerne. Men de har også et ansvar for at leve op til kontrakten«.

Kun 35 procent

Rigsrevisionen egen gennemgang af operatørernes opgørelser viser, at kun 35 procent af asylansøgerne er blevet tilbudt den undervisning, de skulle have.

Støjbergs ministerium har tydeligvis ikke styr på en disse, når det kommer til dette område

Men der er usikkerhed forbundet med tallet. Igen skyldes det ifølge Rigsrevisionen, at operatørerne ikke har haft en »systematisk registrering, dokumentation og opfølgning på de undervisnings- og aktiveringstilbud, som asylansøgerne får«.

»Det har derfor ikke været muligt for Rigsrevisionen at opnå et fuldt overblik over omfanget af operatørernes tilbud om undervisning og aktivering«, skriver Rigsrevisionen.

De seks operatører har oplyst til Rigsrevisionen, at de også selv vurderer, at »registreringerne er for mangelfulde til at give et retvisende billede af, hvad der er blevet givet af tilbud«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl, forklarer til Politiken:

»Rigsrevisionen har sådan set ret i, at vi ikke har kunnet dokumentere det her tilstrækkeligt. Men det hænger sammen med, at vi har været igennem den mest hektiske periode med flygtninge i danmarkshistorien. Der har fokus først og fremmest været på overhovedet at få tingene til at fungere. Ikke på at dokumentere. Men vi mener, at asylansøgerne har fået den aktivering og undervisning, de skal have«.

Artiklen er opdateret klokken 22.00 med citater fra Udlændingestyrelsen, Røde Kors, Radikale og formanden for Statsrevisorerne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden