Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

8.700 medarbejdere samt kunder og leverandører holdes på pinebænken af den danske og den svenske stat, der ikke kan blive enige om, hvordan PostNord skal reddes. Og om det skal reddes.

8.700 medarbejdere samt kunder og leverandører holdes på pinebænken af den danske og den svenske stat, der ikke kan blive enige om, hvordan PostNord skal reddes. Og om det skal reddes.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det hele er ved at brænde sammen«: Postens pinsler trækkes i langdrag

PostNords akutte kapitalbehov har været kendt i snart et år, men regeringen annullerer nu sin deadline for en løsning. Hverken den danske eller den svenske stat vil lægge afstand til en mulig konkurs. Irriterende og skadeligt for selskabet, siger dansk postdirektør.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter mange år i postvæsnet er Per nu sygemeldt. Med stress. PostNord har i mange år løbende gennemført nedskæringer, og fyresedler hænger over de ansattes hoveder som en permanent trussel. Men situationen nu er i en kategori for sig, siger Per.

»Det hele er ved at brænde sammen. Mine kolleger hænger i med det yderste af fingerneglene. Jeg har mistet mange kolleger i flere runder de seneste måneder, og samtidig bliver vi mødt af krav om, at vi, der er tilbage, skal til at producere nærmest dobbelt så meget. Det går ud over kunderne, som ikke får deres forsendelser i tide«, siger Per.

Han ønsker at være anonym, fordi han frygter, at ledelsen vil skille sig af med ham. Per er vred på finansminister Kristian Jensen (V). For hvordan kan han fremlægge milliardplaner om skatte- og afgiftslettelser, alt imens statens eget selskab har akut brug for 2,3 milliarder kroner i kapitaltilførsel for at overleve?

»Vi undrer os over, at der ikke sker noget som helst. Hvad laver de ansvarlige politikere? Kristian Jensen har lovet en løsning allersenest 20. september – hvornår kan vi få noget at vide?«.

Vi ved ikke, hvor mange der skal afskediges her i september, og vi ved ikke, hvordan vi kommer til at arbejde efter 1. januar. Usikkerhed er det værste overhovedet for arbejdsmiljøet

Pers stemme er kun en af 8.700 medarbejderes i PostNord. Men også den største fagforening i selskabet melder om en kritisk situation for mange ansatte som konsekvens af den manglende afklaring om fremtiden.

»Vi har nok at lave, og folk knokler løs. Men rigtig mange er ulykkelige og har ondt i maven af frygt. Folk, der har været i virksomheden i 20-25 år, ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv, fordi ledelsen jo stadig ikke kan give nogen svar. Vi ved ikke, hvor mange der skal afskediges her i september, og vi ved ikke, hvordan vi kommer til at arbejde efter 1. januar. Usikkerhed er det værste overhovedet for arbejdsmiljøet, og vi er gået fra, at der opstod usikkerhed en gang imellem, til en tilstand med kronisk usikkerhed«, siger Morten Søndergaard, faglig sekretær i 3F.

Han tilføjer, at mange postarbejdere undlader at melde sig syge, fordi de frygter at blive skubbet forrest i køen af folk, der skal fyres.

Septemberdeadline er annulleret

Finansminister Kristian Jensen (V) lovede i et interview med Politiken i april en løsning »omkring sommeren« og »den sidste deadline« 20. september, hvor selskabets obligationslån på 2 milliarder kroner stod til at udløbe. Men forhandlingerne med den svenske regering om en løsning er tilsyneladende gået i hårdknude. Finansministeriet oplyser nu til Politiken, at medarbejdere og offentlighed ikke længere kan regne med 20. september som en sidste deadline for en løsning.

»Deadlinedatoen knyttede sig til, at selskabet tidligere havde obligationer, der forfaldt 20. september 2017. Selskabet har (i mellemtiden) refinansieret disse«, lyder det fra ministeriet.

Den danske og den svenske stat, der ejer henholdsvis 40 og 60 procent af PostNord, har kendt til selskabets akutte behov for ekstern kapital i snart et år. I december 2016 kom de konkrete beløb for kapitaltilførsel på bordet, men parterne er stadig ikke nået til enighed.

Den svenske regering har fra begyndelsen haft den opfattelse, at det »hovedsageligt er et dansk problem«.

Og i sidste uge smed anonyme svenske regeringskilder en pistol på bordet i de træge forhandlinger. I Dagens Nyheter lagde kilder et scenario frem, hvor PostNord Danmark som datterselskab kan gå konkurs.

Må opføre sig som en ejer

PostNord Danmarks direktør, Peter Kjær Jensen, lægger ikke skjul på sin frustration over, at dommedagsscenariet skubbes frem i offentligheden. Det statsejede selskab lider skade, fordi oplysningen øger usikkerheden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Når medarbejdere, leverandører og kunder læser det, kan man ikke fortænke dem i at blive bekymret. Det er ikke sådan, at vi har leverandørflugt eller ikke kan betale vores regninger. Men det irriterer mig, fordi det er politisk positionering mere end realpolitik. Konsekvensen af en dansk konkurs for moderselskabet vil være fuldstændig ødelæggende. Man kan ikke bare sende den danske del i konkurs, og så sejler resten af flåden lykkeligt videre. De tekniske omkostninger ved sådan en konkurs vil beløbe sig til langt mere end det beløb, vi er ude at bede om. Jeg synes egentlig, de to ejere burde sætte sig sammen og komme til en løsning i stedet for at lave politisk positionering i pressen«, siger Peter Kjær Jensen.

PostNords danske direktør Peter Kjær Jensen fremlagde i marts den store redningsplan for det statsejede selskab. Masseafskedigelser, en ny produktionsmodel og 2,3 milliarder kroner i kapitaltilførsel var ingredienserne.
Foto: Martin Lehmann (arkiv)

PostNords danske direktør Peter Kjær Jensen fremlagde i marts den store redningsplan for det statsejede selskab. Masseafskedigelser, en ny produktionsmodel og 2,3 milliarder kroner i kapitaltilførsel var ingredienserne.

Den danske postdirektør oplyser, at den manglende politiske løsning koster selskabet omkring 30-40 millioner kroner om måneden, fordi den overordnede omstillingsplan bliver forsinket. Kapitaltilførslen er øremærket til at dække omkostningerne ved at afskedige ansatte på gunstige tjenestemandsvilkår. Men uden en afklaring ved selskabet reelt ikke, hvor mange der er råd til at afskedige.

PostNords finansielle situation er meget udfordrende, og jeg har stor forståelse for, at medarbejdere i både Danmark og Sverige er bekymrede for fremtiden

»Jeg præsenterede problemstillingen for første gang i oktober 2016, og jeg havde da ikke regnet med, at det ville tage et år at finde en løsning. Måske var det for optimistisk at tro, vi kunne have en løsning allerede per 1. kvartal 2017, men jeg havde da egentlig regnet med, at man i processen i de to landes parlamenter kunne lande den op mod sommerferien. Jeg har en vis forståelse for, at sagen politisk er en tabersag i Sverige. Men når man melder sig ind som stat for at være ejer af en virksomhed, må man også kunne opføre sig som ejer af en virksomhed. Og jeg havde da regnet med, at man som ansvarlig ejer af en virksomhed ville kunne flytte sig lidt hurtigere, end man har gjort«, siger Peter Kjær Jensen.

I sit korte mailsvar til Politiken vil Sveriges erhvervsminister, Mikael Damberg, ikke afvise konkurs som et muligt udfald:

»PostNords finansielle situation er meget udfordrende, og jeg har stor forståelse for, at medarbejdere i både Danmark og Sverige er bekymrede for fremtiden. Vi er i dialog med den danske ejer og mener ikke, at seriøse forhandlinger skal foregå gennem medierne«.

Den danske stat er gennem dansk og international lov forpligtet til at bringe post ud. Men finansminister Kristian Jensen ønsker heller ikke at udstikke garantier om, at PostNord ikke går konkurs.

»Jeg forstår godt, at medarbejderne gerne vil have en afklaring hurtigst mulig. Men samtidig lægger jeg også vægt på, at vi finder en løsning, der kan sikre, at PostNord er en sund og bæredygtig arbejdsplads mange år frem i tiden. Det tager tid, men vi arbejder hårdt på at finde den bedst mulige løsning«, lyder det i en kortfattet mail.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Postdirektør Peter Kjær Jensen anerkender, at Per og mange andre ansatte i PostNord for tiden har ondt i maven:

»Også derfor er det frustrerende, at vi ikke kan komme videre. Men jeg ser også, at den leverede kvalitet i de sidste 3 måneder ikke er set højere i 10 år, og produktiviteten er højere end nogensinde. Det er en stor cadeau til korpsånden i PostNord Danmark. På et tidspunkt løber vi tør for korpsånd, men indtil videre er det ekstremt imponerende, hvordan medarbejderne reagerer trods 2.000 færre mand end for et år siden, og på trods af at 1.000 mere skal ud over de næste perioder«.

Sygefraværet har ifølge ledelsen ligget stabilt på 4,9-5 procent i de seneste 3 år. De seneste tal viser dog, at sygefraværet faktisk er faldet med 10 pct. hidtil i 2017 i forhold til samme periode sidste år.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden