Lejerbos tryghedschef Eskild Dahl Pedersen er overbevist om, at vejen ud af bandemiljøet er at lære både de unge og deres forældre nogle helt basale kompetencer.
Foto: Mads Nissen

Lejerbos tryghedschef Eskild Dahl Pedersen er overbevist om, at vejen ud af bandemiljøet er at lære både de unge og deres forældre nogle helt basale kompetencer.

Danmark

Tryghedschef: Send bandefamilier på højskole

Tilbud om familiehøjskole til udsatte familier kan forebygge bandekonflikter og spare samfundet for millioner, mener tryghedschef fra Mjølnerparken.

Danmark

Efter ti år som tryghedschef i Mjølnerparken på Nørrebro i København tror Eskild Dahl Pedersen på, at det er muligt at skabe et volds- og bandefrit boligområde. En koncentreret indsats for ikke ret mange personer kan løse problemet, mener han.

»Hvis en håndfuld familier i Mjølnerparken for 15 år siden havde fået et forebyggende tilbud om familiehøjskole, så havde der ikke været en bandekrig nu«.

Hvorfor ikke?

»Der skal to til en krig. Jeg vil tro, at hvis man inde på Blågårds Plads havde haft et lignende tilbud til 10 familier for 15 år siden, så havde vi ikke haft Loyal to Familia«.

56-årige Eskild Dahl Pedersen er landets første tryghedschef. Kontor midt i Mjølnerparken, hjem for 1.900 beboere, heraf 900 børn og unge under 18 år. Tidligere hjemsted for bandegrupperingen Brothas, den ene part i den voldsomme bandekonflikt, som har hærget Nørrebro med vilde skyderier gennem de sidste par måneder.

Han er uddannet varmemester. Kender hver en stue og afkrog i boligkvarteret. Har set små drenge vokse op og blive bandemedlemmer, kender forældrene.

Tryghedschef med så stor succes, at han nu er blevet det for samtlige Lejerbos 60 boligafdelinger i København med cirka 15.000 beboere i alt.

Forslaget om familiehøjskoler kan virke som en rød klud på mange, ved han, men alligevel:

»Hvis familier fra Mjølnerparken havde fået det tilbud, havde samfundet sparet mange menneskelige lidelser og et trecifret millionbeløb på udgifter til hærværk, ildspåsættelser, overvågning i boligområdet, boligsocial indsats, politi, sundhedsvæsen, retsvæsen og så videre«, siger han.

Bryd den onde cirkel

Tag et eksempel fra tryghedschefens hverdag.

»En fra bandemiljøet sagde til mig, at det virker at blive stukket med en kniv. Han mener, at hvis han vil have sin vilje og har viljen til at stikke med kniv, så stopper konflikten, og han får sin ret«, fortæller han.

»Nogle familier kommer fra krigszoner, hvor det i høj grad er vold, som bestemmer magt mellem mennesker. Mange unge herude er vokset op med snæver disciplin og fysisk afstraffelse. De har oplevet, at vold er et redskab til at få sin vilje«.

En form for egen logik, og slet ikke ment som ondskab, har tryghedschefen lært.

»Det er blot en magtkamp, som skal afgøre, hvem der er stærkest, og volden er det redskab, som virker. På skolen blev du måske sendt uden for døren, hvis du brugte vold. Her mødte du de andre, som er sendt udenfor. Så lærte man gaden at kende. Man begyndte at sælge joints, tjene penge og se op til dem med de store biler. Jeg har mødt en del, som har været igennem sådan et forløb«.

Gaden giver værdi og identitet.

»Det er vel også det, der sker i en bande som Loyal to Familia. Det er et broderskab med omfavnelser, kærlighed og inklusion. Penge er der nok af. Men på et tidspunkt skal du bidrage til festen, og så sidder du i saksen«, siger Eskild Dahl Pedersen.

Den udvikling kører i ring, historierne gentager sig, og nu trænger de til at blive brudt, mener han.

Ud til skov og strand

Hans tanke er, at de værst ramte familier bør have et tilbud, som gennemgribende kan forandre deres tilværelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I min barndom havde staten smukke institutioner rundt omkring i landet, som tog sig af de svære opgaver«.

Institutioner til mentalt syge eller udsatte børn lå attraktive steder ved skov og strand og med frisk luft.

Det er tryghedschefens idé, at hele familier kan flytte ud i de omgivelser og møde højt kvalificerede professionelle undervisere for børn og voksne.

»De unge og deres forældre skal lære basale kompetencer. Ingen skal forlade en familiehøjskole uden 9. klasses afgangseksamen, som er adgangen til integration i Danmark. Uden den kan du for eksempel ikke få en erhvervsuddannelse. Højskolen skal fungere som et exittilbud til de familier, som vil ud af bandesammenhæng. Målet er at løfte dem til et niveau, hvor de bagefter kan gribe fat i konkurrencesamfundet«.

Ville medlemmer af eksempelvis Brothas ikke hellere vælge en Gucci-kæde eller en BMW?

»Jeg tror, at det største problem bliver efterspørgslen. Der er 1.500 bandemedlemmer i Danmark, og det er min erfaring, at to tredjedele af dem gerne vil have en anden tilværelse. Der kommer bandemedlemmer på mit kontor for at blive hjulpet i exit. Men de eksisterende tilbud er så ringe, at man ikke engang kan tilbyde dem et andet sted at bo. De kan med lidt held blive tilbudt et herberg. Det er der, vi er. Hvis hele familien kunne komme i exit et fredfyldt sted, hvor de kan trives med nogle af de dygtigste fagprofessionelle, så er der så meget ræsonnement i hovederne på de her mennesker, at de kan se et perspektiv«.

Find frem til den rigtige analyse

Men skal den udvikling, som Eskild Dahl Pedersen mener kører i ring, for alvor brydes, så skal den del af samfundet, som skal hjælpe de mest udsatte familier, blive bedre til at analysere bandeproblematikken.

»Kommuner er blevet dygtigere, og de sociale medarbejdere har bedre øje for det forebyggende. Problemet er, at de forskellige fagpersoner, beslutningstagere og politikere på området kæmper for, at analysen skal ses i netop deres faglige lys«, siger han.

Politikere, eksempelvis, kan ikke blive enige om, hvem der skal betale for at få løst opgaverne, siger han.

»Ting går i stå i Danmark, fordi købmænd i stat og kommuner ligger og handler med hinanden om, hvem der skal betale. Imens venter vi, mennesker lider, og unge mænd bliver ligeglade. Jeg efterlyser innovative tiltag«.

Der er beboere i Mjølnerparken, som mener, at løsningen på bandeproblematikken er at flytte kriminelle og deres familier ud af boligområdet. Et lignende forslag er stillet af den konservative gruppeformand på Københavns Rådhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er ét resultat af en analyse af bandekonflikten. Men i stedet kunne man hjælpe dem på familiehøjskole, indtil de kan klare sig selv uden vold og anden kriminalitet«.

For nogle vil det være helt uantageligt at sende hårde, dysfunktionelle familier på højskole på statens regning?

»Jeg kender de her familier. Det er ikke monstre, vi taler om. Det er mennesker, man kan nå og arbejde med. Men de har behov for at møde andre, som insisterer. Jeg har haft mange gode stunder med dem. Mange er søgende, og de færreste vil fastholde sig i kriminalitet og bandemiljø. De ved godt, at festen ender med en plettet straffeattest og en trist familie. I den erkendelse kan der tændes en drøm. Og en familiehøjskole vil spare samfundet for mange penge«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce