Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DEBAT - Fodbold akademi
Foto: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning

DEBAT - Fodbold akademi

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klumme: Måske er lykken kun et dansetrin væk?

Børn trives bedre, hvis de har fritidsaktiviteter. Så slip dem bare løs.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I tasken har jeg en rugbrødsklap og en dansekjole. Op på cyklen, over for rødt og ned efter Rose i sfo’en. Hun skal til dans, for første gang. Kjolen er blå, sveden springer, vi skal være der kl. 16.

Roses mor har – med et bestemt ansigt og belært af manges års erfaring – brugt morgenen på at minde mig om, hvor vigtigt det er ikke at komme for sent, når nu det er første gang. Men jeg har jo altså også et arbejde, der skal passes.

Rugbrødet falder på et tomt sted, da jeg henter hende. »Har du husket min kjole, far? Og mine benvarmere?«.

Ja, jeg har husket det hele. Jeg har godt nok glemt cykelhjelmen, men det får mig ikke til at sætte farten ned. Af sted, af sted.

Henne i salen er de ti dansepiger og en dansedreng. Til gengæld skal vi voksne helst ikke være der, mens de 6-årige danser. Så vi får venligt besked på at komme tilbage om en time.

Dét havde Roses mor ikke lige forberedt mig på. Heldigvis er Rose ikke selv så overrasket.

»Vi ses om lidt, Rose«, siger jeg og bakker langsomt ud af salen, mens pigerne samles i en rundkreds midt på gulvet.

Samme besked fik jeg sidste uge, da jeg afleverede hendes storebror på 10 år til hans første basketballtræning. »See you in an hour«, var beskeden fra træneren.

»Yeah, see you«, sagde jeg, mens jeg uden videre succes forsøgte at give knuckles og virke overskudsagtig. Men jeg tilhører også en generation af forældre, der helt åbenlyst har sværere ved at give slip, end mine egne forældre havde.

Som professor Per Schultz Jørgensen, der altid er klog at lægge øre til, engang har udtrykt det: »Vi (nutidens forældre, red.) vil så gerne opdrage vores børn til selvstændighed, men samtidig hjælper vi dem så meget, at det kommer til at bremse deres udvikling«.

Så ja, det betyder noget, at man som forælder både tager styringen og husker at give slip: styrer dem hen til fodboldtræning, men selv lader dem sparke til bolden og træneren puste på knæet

Jeg ved det godt, vi skal bare slippe børnene løs. Og det bedste sted at slippe dem løs er i den store stolte danske foreningskultur. Det er her, de begynder i en rundkreds, men snart efter danser, spiller basketball eller løber 3.000 meter på bane.

Det er faktisk flere gange dokumenteret: Børn trives bedre, hvis de har fritidsaktiviteter – uden for skolen.

For et par år siden medvirkede 2.000 børn i en undersøgelse, som Børnerådet stod bag. Den viste, at 83 procent af de børn, der har mange aktiviteter i fritiden, fortæller, at de har det ’godt’ eller ’rigtig godt’, mens det kun gælder 71 procent af børnene uden fritidsaktiviteter. Et aktivt foreningsliv er ligefrem også med til at styrke børn og unges demokratiske forståelse, viser en anden undersøgelse.

Så ja, det betyder noget, at man som forælder både tager styringen og husker at give slip: styrer dem hen til fodboldtræning, men selv lader dem sparke til bolden og træneren puste på knæet.

Det er også derfor, at skolereformens idé om Åben Skole, hvor klubber og foreninger kommer ud på skolerne, måske ikke er helt dum. Det var sådan, Roses storebror fandt på at gå til basketball – med en træner, der bare er »sygt cool«.

Jeg bliver vist aldrig »sygt cool«, tænker jeg, mens jeg venter på Rose med to indkøbsposer i hånden og regndråber i mine lidt for lange øjenbryn. Dansetimen er slut. »Det var rigtig sjovt far. Og ved du hvad, jeg fik en ny ven«.

Pyha, jeg tørrer mine øjenbryn. Så bliver første gang nok ikke sidste.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden