Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Studerende køber piller som betablokkere og Ritalin på det sorte marked for at klare studiet.
Foto: Andreas Haubjerg

Studerende køber piller som betablokkere og Ritalin på det sorte marked for at klare studiet.

Danmark

Studiedoping: Unge sluger adhd-piller for at klare studiet

Hundredvis af studerende tager receptpligtig medicin som Ritalin og betablokkere, viser nye tal. Risikabelt, advarer styrelse.

Danmark

Studerende på landets universiteter tager alt fra betablokkere og koffeinpiller til det amfetaminlignende stof Ritalin for at komme igennem læsemængden og eksamenerne.

Blandt de studerende på jura, økonomi og samfundsvidenskab er det syv procent, der har taget præstationsfremmende midler, viser en ny undersøgelse fra fagforeningen Djøf. Det svarer til over 1.500 af foreningens studerende medlemmer, og tallet ligger stabilt sammenlignet med tidligere år.

Størstedelen tager pillerne i forbindelse med eksamener, og de tager primært koffeintabletter, betablokkere og den receptpligtige medicin Ritalin, der normalt bruges til at behandle adhd, og som kan forbedre koncentrationen. Flere studerende tager også Modafinil, som bruges til patienter med narkolepsi, og som virker opkvikkende.

Ifølge psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom er det meget bekymrende, fordi medicin som Ritalin og Modafinil kan være afhængighedsskabende for personer uden adhd og føre til et misbrug.

»Når personer, der ikke lider af adhd, tager det, bliver de løftet højere end normalt i deres tilstand, og det er det løft ud over det normale, man kan blive afhængig af. Til sidst føler de ikke, at de kan præstere uden at bruge stofferne«, siger han.

Livsfarligt sort marked

Der findes ingen større undersøgelse af, om det er sundhedsskadeligt at tage medicinen, hvis man ikke har de sygdomme, som den bruges imod.

Men Lægemiddelstyrelsen fraråder at tage Ritalin, Modafinil og betablokkere, så længe man ikke har fået det på recept fra sin læge.

De studerende, der tager pillerne, køber dem ofte på det sorte marked, hvor de enten bestiller dem hjem fra udenlandske hjemmesider eller køber dem af andre studerende. Men det kan være meget risikabelt at købe af venner eller ikke-godkendte firmaer, advarer Lægemiddelstyrelsen.

»Det kan potentielt være livsfarligt, da medicinen ofte er forfalsket. Selv hvis den ikke er forfalsket, er der ingen sikkerhed for, at den har været opbevaret korrekt, og den kan derfor være fordærvet«, skriver styrelsen i en mail til Politiken og oplyser, at det desuden er kan være ulovligt, da det ikke er tilladt at købe lægemidler fra lande uden for EU.

Drop præstationsræset

Årsagen til, at de studerende alligevel tager pillerne, skal hovedsagelig findes i deres ønske om at præstere mere og bedre, forklarer antropolog Jeanett Bjønness fra Center for Rusmiddelforskning. Hun har netop afsluttet en kvalitativ undersøgelse, hvor hun har interviewet 60 studerende om deres brug af medicin.

»De føler, at de skal tage medicinen for at kunne mere, end de ellers ville kunne. Men de har det ambivalent med det og føler på den anden side, at de bruger nogle midler, der defineres som doping eller snyd, og at de burde kunne leve uden«, siger hun.

Når personer, der ikke lider af adhd, tager det, bliver de løftet højere end normalt i deres tilstand, og det er det løft ud over det normale, man kan blive afhængig af

Blandt de interviewede ser Jeanett Bjønness en tendens til, at de unge oplever at være under pres i uddannelsessystemet og samfundet i det hele taget, hvor man både skal have gode karakterer, et godt studiejob, et frivilligt arbejde, have været på en spændende rejse og fungere godt socialt.

»De føler, at der er så mange typer pres, at det slet ikke er muligt at leve op til det. Så er det, at pillerne bliver en krykke i forhold til at kunne koncentrere sig lidt bedre, læse lidt mere og holde sig vågen lidt længere«, siger hun.

Både foreningerne Djøf Studerende og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) kan genkende, at der er en »meget usund« og »rigtig forfærdelig« præstationskultur blandt studerende om, at man nærmest skal være perfekt for at lykkes.

Forkvinde i DSF, Sana Mahin Doost, påpeger, at fremdriftsreformen og uddannelsesloftet er en del af problemet.

Har de studerende ikke også selv et ansvar for ikke at tage piller?

»Jo, absolut har den enkelte et ansvar. Men man bliver også nødt til at se på de mere strukturelle årsager og det samfundsproblem, vi har. Vi er nødt til som samfund at gøre op med præstationskulturen«, siger Sana Mahin Doost.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce