Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: MORTEN FLARUP (arkiv)
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmester om besparelser på erhvervsskoler: »Det er gift«

Odenses borgmester og fagforbundet 3F vil have regeringens bebudede besparelser på erhvervsskolerne taget af bordet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ord og handling hænger ikke sammen - og hvad der er endnu værre: Både de unge og samfundet taber på regeringens bebudede millionbesparelser på erhvervsskolerne.

Det er meldingen fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), som nu vil henvende sig til regeringen sammen med fagforbundet 3F's formand Per Christensen.

»Det er det dummeste tidspunkt at begynde at spare på erhvervsuddannelserne i det omfang, som regeringen vil gøre her. I mange år har der ikke været så gode udsigter til at kunne få læreplads og job som faglært, som der er nu«, siger Peter Rahbæk Juel og tilføjer:

»Det er hele fødekæden til den del af vores erhvervsliv, hvor velstanden bliver skabt, som man sparer på her - og det er tosset. Især nu hvor vi kan se, at der er vækst og efterspørgsel på arbejdskraft. Det er gift«.

Skriger på faglærte

Borgmesteren er bekymret, fordi Odense har brug for faglærte.

Ifølge analysebureauet Damvad mangler alene robotvirksomheder i og omkring Odense og deres underleverandører mere end 500 faglærte og folk med kortere videregående uddannelse frem mod 2019.

»I Odense er der en heftig udvikling i robotindustrien, der har brug for kloge hoveder og kloge hænder. Vi har også en ret omfattende byudvikling, og der er også brug for faglærte inden for industrien. Så vores brancher skriger på faglært arbejdskraft«, siger Peter Rahbæk Juel,

3F's forbundsformand Per Christensen er især bekymret for AMU-skolerne.

»Erhvervsuddannelserne og særligt AMU-skolerne er langsomt ved at blive udsultet. De er nærmest ved at dø af årevis med systematisk underfinansiering. Det er helt hen i vejret i en tid, hvor arbejdsmarkedet er i hastig forandring og derfor mere end nogensinde kræver, at ufaglærte og faglærte får den fornødne opkvalificering«, siger Per Christensen.

Besparelse på to procent

Et politisk flertal har ved hjælp af omprioriteringsbidraget fra 2016 pålagt ungdomsuddannelser og videregående uddannelser at spare to procent hvert år.

Men i erkendelse af, at erhvervsuddannelserne trænger til et løft, fik de i 2016 og 2017 en særlig kvalitetspulje på 150 millioner kroner.

Men det nye finanslovudspil indebærer, at besparelserne på to procent om året fortsætter frem til 2021 - og nu sløjfes også puljen på de 150 millioner kroner.

Samtidig har regeringen skruet mærkbart ned for forventningerne til, hvor mange unge der skal tage en erhvervsuddannelse.

Trods en klar politisk ambition om at 25 procent af alle folkeskolelever skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, har regeringen nu nedjusteret forventningerne til antallet i et sådant omfang, at det ser ud til at blive vanskeligt at nå målet.

Det fremgår af forslaget til næste års finanslov, at forventningen til antallet af elever på bare et enkelt år er blevet nedjusteret med 12 procent.

I forslaget til finansloven for 2017 opererede regeringen med en forventning om 60.699 elever i 2020. Men det er altså blot et år senere beskåret til 53.653.

Det er et problem, fordi en analyse fra Dansk Industri viser, at Danmark ser ud til at komme til at mangle 44.000 faglærte i 2025.

Flere praktikpladser

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel peger da også på, at der er bred politisk enighed om, at »væsentligt flere i Danmark skal have en erhvervsfaglig uddannelse«.

Han fremhæver, at trepartsforhandlingerne mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgiverne har haft fokus på at få flere faglærte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Arbejdsgiverne har forpligtet sig til at oprette mindst 8.000-10.000 ekstra praktikpladser. Det er rigtig godt, fordi en læreplads er nøglen til, at man kan få svendebrevet og efterfølgende job. At bede erhvervsuddannelserne om at spare er et skidt signal til de unge og til arbejdsmarkedets parter, som lægger sig i selen for at skabe flere praktikpladser«, siger Peter Rahbæk Juel.

I år søgte kun 18,5 procent ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, mens 74 pct. valgte gymnasiet. For ti år siden var det 30 procent af en folkeskoleårgang, der søgte ind på erhvervsskolerne.

Den nationale målsætningen er, at mindst 25 procent af de unge i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, og at andelen skal op på 30 procent i 2025.

AMU-skoler mangler penge

3F's forbundsformand Per Christensen fremhæver, at »en nylig undersøgelse fra Undervisningsministeriet slår fast, at AMU-skolerne er blevet massivt underbetalt for at gennemføre deres kurser«.

»Hver gang det har kostet 100 kroner at gennem et kursus, har skolerne kun fået 80 kroner som betaling. Samlet er skolerne blevet underbetalt med ikke mindre end 343 millioner kroner fra 2012-2015. Derfor oplever vi, at kurser ikke bliver udbudt. Det skal der rettes op på, så landets ufaglærte og faglærte kan få den nødvendige efteruddannelse«, siger Per Christensen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden