Foto: Jesper Mortensen
Danmark

Agressiv rekruttering fører til bemærkelsesværdig stigning i antallet af bandemedlemmer

Stadig flere bandemedlemmer havner i Rigspolitiets banderegister. Og det kan have store konsekvenser for den enkelte, når bandepakkens initiativer bliver gennemført.

Danmark

Den verserende bandekonflikt har tilsyneladende fået antallet af personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet til at stige med op mod et hundrede nye medlemmer.

Tallet er nu nået op på 1.382, viser en ny opgørelse fra Rigspolitiet.

I januar kunne Rigspolitiet ellers berette om et »rekordlavt« antal registrerede rocker- og bandemedlemmer.

Dengang var der 1.257 personer i Rigspolitiets banderegister, og det var et fald på 600 personer i løbet af fem år.

Michael Kjeldgaard, politiinspektør i Rigspolitiets nationale efterforskningscenter, NEC, der opgør antallet af rocker- bandemedlemmer på nationalt plan, mener, at der er to årsager til den bemærkelsesværdige stigning.

»I bandemiljøet har grupperinger som Loyal To Familia de seneste måneder været aggressive i deres rekruttering af medlemmer«, siger han.

Samtidig har politiet over sommeren haft øget bevågenhed med banderne.

»Når vi har haft så mange skyderier i det offentlige  rum, som vi har de seneste måneder, er banderne et opmærksomhedspunkt for dansk politi. Der kommer mere fokus på at registrere, og vi har flere efterretninger på visse personer. Derfor bliver vores grundlag for at registrere bande- og rockermedlemmer i vores registre større«, siger Michael Kjelgaard.

Væsentligt flere aspiranter

Det nye tal fra Rigspolitiet korrigerer det tal, der er brugt i Justitsministeriets Forskningskontors seneste rapport om flowet i rocker- og bandemiljøet, som blev udgivet i august 2017. Her anvender ministeriet tal fra januar til at konkludere, at ét bandemedlem hver dag vælger at stoppe den kriminelle løbebane.

Det nye tal for 2017 er allerede efter tredje kvartal også en stigning set i sammenligning med politiets årlige opgørelse over antallet af medlemmer i 2016, hvor 1376 personer var i banderegistret.

Ifølge Michael Kjelgaard skal man imidlertid regne med, at der altid er flere personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, end der står på politiets liste.

»Faktisk må man antage, at der er væsentligt flere«, siger politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Politiet skal nemlig med sikkerhed kunne dokumentere, at de registrerede personer har kontakt til en rocker- eller bandegruppe.

Registreringerne beror, ifølge politiinspektøren, blandt andet på observationer, viden fra politirapporter og efterretninger, der understøtter formodningen om, at en person er medlem af en bande- eller rockerklub. De præcise kriterier for at komme på listen deler politiet dog ikke med offentligheden.

»Der er flere personer, der aspirerer til at komme på listen, som ikke er kommet på endnu, fordi de ikke møder kravene for registrering«, siger Michael Kjeldgaard.

»Vi vil gerne have så mange som muligt af dem, der er involveret i banderne, på listen, så de kan mærke de sanktioner, der er mod dem, fordi de er rocker- og bandemedlemmer i konflikt«.

Størstedelen af de registrerede på listen har tilknytning til rockergrupperinger som Hells Angels og Banditos. Men størstedelen af de nyligt registrerede er ifølge Michael Kjelgaard, personer med tilknytning til banderne. Alle er mænd, og de fleste er mellem 18 og 25 år.

Bandemedlemmer er i gennemsnit 23 år, når Rigspolitiet registrerer dem, mens rockermedlemmer i gennemsnit er 30 år med registreringen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nye soldater i folden

Poul Kellberg, der er kriminolog og direktør i organisationen Comeback Industries, som hjælper unge ud af kriminalitet, understreger, at unge i risikozonen ofte vil blive rekrutteret som nye soldater i folden, når en bandekonflikt blusser op.

»Det er blandt andet unge fra boligområder, hvor banderne hører til, og unge, der har familie og venner, som er involveret i bandekriminalitet. De fleste vil være unge, som de sociale myndigheder har kendt i mange år«, siger han.

Men tidligere bandemedlemmer, som måske har været registreret på listen før, kan også vende tilbage til miljøet, påpeger han.

»Det svært at holde sig neutral, når en konflikt blusser op, og kammeraterne er udsat for skyderi. Det værste man kan være i de her miljøer, er en kujon. Derfor bakker man op og forsvarer sine nærmeste, og bliver en del af miljøet igen«.

Store konsekvenser

Når en person med tilknytning til rocker- og bandemiljøet registreres, kan der gå år før de igen forsvinder fra politiets register. Tilgår der kontinuerligt nye oplysninger om en person, bliver registreringen forlænget, forklarer Michael Kjeldgaard.

Og registreringen kan have en række konsekvenser.

Ifølge Poul Kellberg er det efterfølgende svært for de registrerede medlemmer at få lejebolig og arbejde. Oplysningerne kan også bruges i efterforskning og straffesager.

»Det har også stor betydning, at man er registreret på listen, hvis man ender med at få en dom«, siger Poul Kellberg.

Regeringen, Socialdemokratiet og DF forhandlede i foråret en bandepakke på plads, der tilmed vil øge konsekvenserne for registrerede medlemmer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Bandepakken 'Bander bag tremmer' fokuserer på hårdere straffe og øget kontrol med rocker- og bandemedlemmer. Justitsministeriet har også lige nu et lovforslag i høring, der skal gøre det muligt at give rocker- og bandemedlemmer forbud mod at opholde sig i de områder, deres kriminalitet er begået i, i op til ti år.

Poul Kellberg mener, at de mange konsekvenser øger risikoen for at fastholde unge i rocker- og bandemiljøet.

»Når konflikten lægger sig, vil mange forsøge at komme ud af miljøet igen. Men det er svært, når de er kommet på listen. Og så bliver det kun sværere at få dem tilbage på sporet, for så har de mindre at miste«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce