Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Salgskonsulent Lucas Møller Creutzberg i fuld gang med at sætte priserne ned efter regeringen har forhandlet de nye bilafgifter på plads.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hos Toyota: »Vi kan handle biler til de nye priser allerede nu«

Bilimportører og sælgere har travlt med at regne på de nye priser inden det forventede rykind i weekenden. Sælgerne kan endnu ikke svare på, om det stadig kan betale sig at privatlease.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bilhandlerne har i ugevis beklaget sig og bønfaldet politikerne om at tage en beslutning, så der igen kan komme gang i forretningen.

Nu ligger der er en aftale, der sætter prisen på de fleste modeller ned. Men fredag formiddag var der stadig helt stille i fire bilbutikker, der ligger tæt sammen på ydre Nørrebro i København.

Tanne Kristjansson, der cirkler rundt om en VW Passat til 450.000 kr., er den eneste kunde i sigte.

»Men det er nu ikke på grund af afgiftslettelserne, jeg er her i dag. Jeg har for længe siden aftalt at mødes med sælgeren«, siger hun.

»Min plan er at privatlease, så jeg tror ikke, de nye afgifter får den store betydning for mig«.

Usikkerhed om privatleasing

Om det er rigtigt, kan sælgerne ikke umiddelbart svare på. De ændrede regler for privatleasing kommer som en overraskelse, og konsekvenserne er endnu ikke regnet igennem.

Toyota-forretningen ved siden af har slet ikke nogen kunder, men sælgerne har også rigeligt at gøre med at sætte sig ind i de nye priser og regler. Imens er importøren i fuld gang med at lægge de nye takster ind i systemet.

»Systemet er lige blevet opdateret, så vi kan handle biler til de nye priser allerede nu«, siger salgskonsulent Lucas Møller Creutzberg, der forventer et stort rykind i weekenden, især på søndag.

Officielt gælder de nye regler først fra 3. oktober, men bilforhandlerne kan allerede sælge til de nye priser med levering efter 3. oktober.

Det gælder i hvert fald Toyota-butikken, der også sælger Fiat. Naboforhandlerne, der sælger VW, Porsche, Opel, Mazda, Seat, Ford, Citroen og Suzuki, vil ikke sige noget.

Hybrid bliver ekstra billig

Aftalen mellem regeringen og DF, der bliver støttet af Socialdemokratiet, bliver kritiseret for ikke at bane vej for elbiler men tværtimod gøre den grønnere og mere klimavenlige transportform relativt dyrere.

Men det er en sandhed med en vigtig modifikation, fremhæver Lucas Møller Creutzberg.

Især hybridbiler, der kan køre på både el og benzin er en af de helt store vindere i det nye system.

Sælgeren viser en Prius H3 frem, der bliver sat 58.307 kroner ned.

»Den vil blive langt mere attraktiv nu, og det er en af dem, jeg forventer, vi kommer til at sælge mange flere af«, siger han.

Den relativt store afgiftslettelse skyldes, at den ligger i den dyre ende, har meget sikkerhedsudstyr og kører langt på literen.

Hidtil har fabrikkerne solgt deres biler markant billigere i Danmark for at kompensere for de høje afgifter. Mekanismen bag den såkaldte ’danskerrabat’ er, at hver 1.000 kroner prisen til det danske marked sættes ned, bliver konkurencedygtigheden forbedret med rundt regnet 3.000 kroner. Det har presset engrospriserne i Danmark langt ned under nabolandenes.

Mekanismen bliver i nogen grad svækket, når afgifterne sættes ned, men Lucas Møller Creutzberg tror ikke på, at fabrikkerne vil benytte anledningen til at forhøje deres priser og dermed modvirke afgiftslettelsen.

»Afgifterne er stadig ekstremt høje i Danmark«, forklarer han.

Det tidligere afgiftssystem har gjort de mest skrabede modeller til de mest populære på det danske marked. Det vil til gengæld ændre sig nu, hvor ekstra udstyr bliver billigere og sikkerhedsudstyr væsentligt billigere, vurderer han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden