Center for Cybersikkerhed blev under stor opstandelse lagt ind under Forsvarets Efterretningstjeneste på Kastellet i 2011. Nu skal tjenesten ud i lyset igen og dele hemmelige data med virksomheder og myndigheder, foreslår flere organisationer.
Foto: Peter Hove Olesen

Center for Cybersikkerhed blev under stor opstandelse lagt ind under Forsvarets Efterretningstjeneste på Kastellet i 2011. Nu skal tjenesten ud i lyset igen og dele hemmelige data med virksomheder og myndigheder, foreslår flere organisationer.

Danmark

Organisationer og erhvervsliv: Spiontjeneste skal dele hemmeligheder med os andre

Med bred opbakning fra erhvervsliv og fagfolk foreslår Dansk IT, at Forsvarets Efterretningstjeneste åbner for den hemmelige pose af oplysninger. Det skal gavne nationens generelle it-sikkerhed.

Danmark

Stedet, der anses for at være det mørkeste i staten, skal åbne sig op mod det civile Danmark og dele sine efterretninger med virksomheder og myndigheder. Anbefalingen til regeringen kommer fra Dansk IT i bestræbelsen på at få styrket nationens cybersikkerhed.

To globale cyberangreb siden maj, hvoraf det ene lammede Mærsk og varetransporten i dagevis, har gjort den voksende cybertrussel nærværende for både borgere og virksomheder. Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, men en nylig opgørelse fra FN-agenturet ITU viser, at Danmark målt på it-sikkerhed blot er nummer 34 i verden.

For at styrke Danmarks evne til at gardere sig mod cyberspionage, hackerangreb og den eskalerende it-kriminalitet foreslår Dansk IT, at Center for Cybersikkerhed (CfCS), der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, skal begynde at dele sin hemmeligholdte viden om cybertrusler.

Britisk og norsk forbillede

Konkret skal CfCS bemyndiges til at stille en gratis tjeneste til rådighed, så virksomheder og myndigheder kan blive advaret mod hjemmesider på nettet, der faciliterer it-kriminalitet og cyberspionage. Dansk IT foreslår også en godkendelsesordning, hvor betroede virksomheder med speciale i at imødegå cybertrusler kan få viden om tidlige indikationer på cyberangreb. De nye tiltag foreslås efter britisk og norsk forbillede.

»Der er i dag viden i CfCS og efterretningstjenesten om væsentlige forhold, der ikke deles bredt, fordi der er tale om beskyttede oplysninger. Det handler om at finde en model for at bringe de oplysninger i spil alligevel. I Storbritannien er man begyndt at dele efterretninger om ondsindede domæner – oplysninger, som ellers ikke er offentligt eller kommercielt tilgængelige. Det kan være med til beskytte virksomheder og myndigheder mod it-kriminelle angreb, som hver dag koster penge«, siger Thomas Kristmar fra Dansk IT’s fagråd for informationssikkerhed.

Kristmar har indgående kendskab til den nationale it-sikkerhed og 6 års erfaring fra efterretningstjenesten, hvor han stoppede i april som chef for policy-afdelingen i CfCS.

It-sikkerhed som slagnummer

Dansk IT er landets største interesseorgan for it-professionelle, der kalder sig uafhængig af særinteresser. Forslagene nyder dog bred opbakning fra også Rådet for Digital Sikkerhed og Dansk Industri:

»Der er et klart behov for, at staten langt bedre understøtter it-sikkerheden for virksomhederne. Der skal satses mere på at hjælpe dem med at bekæmpe cyberkriminalitet – blandt andet gennem bedre varsling og deling af viden fra CfCS. I det hele taget bør regeringen gøre it-sikkerhed til en ny konkurrenceparameter for danske virksomheder«, siger Adam Lebech, branchedirektør i DI Digital.

DI opfordrer regeringen til at sætte 200 millioner kroner af til at hjælpe erhvervslivet med at styrke it-bastionen. Udover mere videndeling fra staten er det afgørende at få uddannet langt flere med it-sikkerhedskompetencer, påpeger DI.

Informationer er indhentet ulovligt

Ideen om at åbne porten ind til den lukkede spiontjeneste er opsigtsvækkende af flere årsager. For det første får CfCS og Forsvarets Efterretningstjeneste i dag sin viden fra andre landes efterretningstjenester og fra spionage, der per definition er ulovligt i andre lande.

For det andet skal den mulige åbning af CfCS ses i lyset af den store opstandelse og kritik det vakte, da S-SF-R-regeringen i 2011 flyttede den dengang civile overvågning af landets internetsikkerhed ind i Forsvarets Efterretningstjeneste. Ind i det »mørkeste sted af staten«, som Institut for Menneskerettigheder har formuleret det, hvor almindelige retsprincipper er sat ud af spil.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Skærpet kontrol og retssikkerhed

Både Dansk IT og Rådet for Digital Sikkerhed understreger, at et øget samarbejde med spiontjenesten skal følges op med yderligere demokratisk kontrol.

»Og med forslaget kommer data ud i en sfære, der er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven«, siger Henning Mortensen, formand i Rådet for Digital Sikkerhed.

Det har ikke været muligt at få svar fra forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Regeringen har lovet et substantielt økonomisk løft til Forsvaret i efterårets forsvarsforlig, og Hjort har sagttil Politiken, at han »forventer, at en styrkelse af indsatsen på cyberområdet bliver en del af udspillet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce