Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Boll Ivan Riordan

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Øget usikkerhed om PostNord: Regeringen vil lave en nødplan for omdelingen af post

Regeringen barsler med en lovændring, der skal sikre omdelingen af breve og pakker i en usikker fremtid. Skaber yderligere usikkerhed og bekymring, siger postarbejdere og Socialdemokraterne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret kl. 20.44

Hvis der var usikkerhed om PostNords skæbne i går, er den blevet endnu større i dag.

Regeringen varsler således et lovforslag, der skal sikre, at breve og pakker kan komme ud til alle danskere i en fremtid, hvor PostNords skæbne fortsat er uvis.

»Formålet med lovforslaget er, at transport-, bygnings- og boligministeren får mulighed for at sikre befordringspligten på forskellige måder, afhængig af udviklingen på postmarkedet og i overensstemmelse med EU’s postdirektiv«, lyder det således i regeringens lovkatalog, fremlagt tirsdag ved Folketingets åbning.

Med hatten i hånden i et år

I dag har statsejede PostNord befordringspligt til at bringe breve og pakker fra ind- og udland ud til alle hjørner af kongeriget på identiske service- og prisvilkår. Staten betaler ikke for ydelserne, men PostNord opnår til gengæld en momsrabat.

Men den danske del af PostNord er kommet i en akut økonomisk krise som konsekvens af den offentlige digitalisering og det afledte fald i brevmængderne.

Selskabet har i et år anmodet sine ejere, den danske og svenske stat, om at få tilført ekstern kapital for at kunne overkomme de økonomiske kvaler og på længere sigt blive en sund forretning igen. Konkret drejer det sig om 2,3 milliarder kroner, som er øremærket til at dække omkostningen ved at afskedige nogle af selskabets ansatte på dyre tjenestemandsvilkår.

Sverige truer med at sende selskab i konkurs

Den svenske regering, der ejer 60 procent af postkoncernen, har siden marts nægtet at ville betale for »et dansk problem«, og i svensk presse har regeringskilder fremlagt et scenario, hvor PostNord Danmark skubbes i betalingsstandsning og konkurs.

Forhandlingerne med finansminister Kristian Jensen (V) lader til at være strandede, og det er i dette lys, at regeringens plan om at ændre postloven skal ses.

Usikkerheden om postvæsnets fremtid gør ondt værre for PostNord. Selskabet havde kalkuleret med en politisk løsning inden sommerferien, og ifølge Politikens oplysninger har den manglende afklaring indtil videre kostet selskabet et trecifret millionbeløb.

Dertil kommer, at usikkerheden om PostNords overlevelse i denne tid får storkunder til at forlade selskabet samt skader dets i forvejen flossede image.

S: Skaber bekymring og usikkerhed

Det seneste postforlig er fra april 2016, og indholdet var ellers gældende til 2019.

For Socialdemokratiet kommer meldingen om en ændring af postloven derfor som noget af en overraskelse:

»Det her sender et signal om, at man arbejder på en plan B i en situation, hvor jeg troede, at alle kræfter var sat ind på at forhandle en løsning på plads med Sverige. Det bidrager ikke ligefrem til ro i maven på Postens kunder og ansatte - tværtimod skaber det yderligere bekymring og usikkerhed. I forvejen er der gået meget lang tid uden en løsning«, siger Christian Rabjerg Madsen, postordfører for Socialdemokratiet.

Han ønsker ikke at forholde sig til regeringens ønske om »at sikre befordringspligten på forskellige måder«, før regeringen præsenterer en samlet plan.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) ønsker ikke at kommentere sagen. Men hans ministerium oplyser, at der i november vil blive fremsat et lovforslag:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hensigten med lovforslaget er at fremtidssikre en tilfredsstillende opfyldelse af statens befordringspligt på postområdet, navnlig på brevmarkedet. Der er brug for, at der skabes fleksibilitet for staten til fortsat at sikre en posttjeneste, hvor regulering og tilsyn kan følge med den hastige udvikling, der sker på markedet«, skriver Transportministeriet i en mail.

Ministeriet tilføjer, at EU’s postdirektiv anviser flere muligheder for at løfte befordringspligten, end hvad der gøres brug af i den danske postlov i dag.

»Det kan i øvrigt oplyses, at lovforslaget vedrører den fremtidige regulering af postområdet og ikke ejermæssige forhold«, skriver ministeriet.

Således føres forhandlingerne med Sverige om PostNords skæbne af finansminister Kristian Jensen (V) og ikke af transportministeren.

Medarbejdere: Hasard med milliarder

PostNords ledelse har ingen kommentarer. Men blandt koncernens medarbejdere bidrager regeringens lovkatalog til yderligere usikkerhed:

»Det her kan jo tolkes ind i den nuværende kontekst og er derfor med til skabe yderligere usikkerhed om, hvorvidt PostNord er en levedygtig samarbejdspartner. Uanset regeringens formodentlig gode hensigter bag, så spiller man hasard med milliarder af skattekroner her, fordi markedet mister yderligere tiltro til, at der er politisk opbakning til koncernen«, siger Eigil Johannesen, HK's fællestillidsmand.

Han tilføjer, at den nuværende postlov ikke udelukker, at andre aktører end PostNord kan løfte befordringspligten. Til gengæld udelukker den, at staten kan betale leverandøren for ydelserne, på samme måde, som den i dag subsidierer DSB for at leve togdrift.

Slagsmål i kulissen

Trods et fald i antallet af breve på næsten 80 procent siden 2001, så omdeles der fortsat 300 millioner breve om året i Danmark. Derudover har PostNord i dag også pligt til at udbringe pakker fra ind- og udland til yderste klitrække.

På området for pakker og store breve oplever selskabet i dag stor konkurrence fra andre aktører som GLS og DAO365 (Dagbladenes Distributionsnet). Selskaber som disse kunne - i teorien - tænkes at ville løfte hele eller dele af befordringspligten i en fremtid uden PostNord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I kulissen er der politisk slagsmål mellem Sverige og Danmark. I sidste uge kom det frem, at den svenske stat har truet den danske med en retssag. Svenskerne mener tilsyneladende, at Danmark har misligholdt en aktionæroverenskomst, der blev lavet ved fusionen af de to landes postvæsner i 2009.

I en svensk optik skulle den danske stat have handlet illoyalt over for samejerskabet ved at søsætte verdens mest gennemgribende digitalisering uden at lave en samtidig plan B for PostNord. Tilmed føler Sverige sig tilsyneladende ført bag lyset over, at der er en tung udgiftspost på i alt 5,4 milliarder kroner, som de tidligere tjenestemandsansatte i det danske postvæsen repræsenterer.

Hvis PostNord skulle gå konkurs, skal staten overtage den økonomiske forpligtelse for de tidligere tjenestemænd og dermed en regning på over 5 milliarder kroner.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden