Sagen forfra: Coop og landbruget i åben krig om kemikalierne i vor hverdag

Den forbrugerejede andelsforening Coop er en af Danmarks største butikskæder med sine mange Brugsen-, Fakta-, Irma- og Kvicklyforretninger.

Den har gennem årene været frontløber på en lang række områder. Det seneste er økologien, hvor kæden har sat sig i spidsen for en indsats for at få fremmet salget af fødevarer, der er fremstillet uden det konventionelle landbrugs problematiske brug af sprøjtegifte.

I medlemsbladet Samvirke er der sat fokus på emnet. Forsiden viser en person i beskyttelsesdragt og med åndredrætsværn under overskriften: »Sprøjtegift er hverdagskost«. I bladet finder læserne artikler som: »Pesticider!? Det fik vi også i går« og oplysning til forbrugere, der ønsker at undgå at få mad med sprøjtemiddelrester.

Bladet har blandt andet peget på den såkaldte cocktaileffekt - den virkning, kombinationen af pesticider giver. Og så har bladet orienteret om de problemer med rester af sprøjtegifte, som især findes i udenlandske fødevarer. De kan spores i 67 procent af frugten og 39 procent af grøntsagerne fra konventionelle landbrug, viser analyser fra Fødevarestyrelsen.

Til gengæld er der ikke rester af sprøjtegifte i for eksempel økologisk salat, fremgår det.

Kampagne mod giftene i hverdagen

Samtidig med temaet i medlemsbladet er Coop gået sammen med Danmarks Naturfredningsforening om kampagnen 'Et Sprøjtefrit Danmark' og en underskriftsindsamling via hjemmesiden Nykemilov.nu, der skal få folketingspolitikerne til at sikre, at de værste kemikalier i dagligvarerne gøres ulovlige.

Den vil have indgreb mod det, der kaldes 'Det Beskidte Dusin', som omfatter de sprøjtegifte, der benyttes i det almindelige landbrugs fremstilling af fødevarer.

De tæller også kemikalier i tøj, allergifremkaldende duftstoffer og konserveringsmidler og stoffer som ftalaterne i børnenes legetøj, bisphenol A fra metallågene og nogle plastflasker og triclosanen i din tandpasta.

Kampagnen efterlyser også en EU-indsats mod stofferne og undersøgelser af cocktaileffektens samlede påvirkning af mennesker og miljø.

Trods de mange rapporter om problemerne med kemikalier går det ifølge kampagnen fra Coop og Naturfredningsforeningen langsomt med at få ændret den lovgivning, der skal beskytte borgerne. De foreslår, at Danmark går forrest i kampen mod de problematiske stoffer og indfører et nationalt forbud mod en række af dem.

Grupper af kemiske stoffer, som er under særlig mistanke for at være hormonforstyrrende, skal kunne reguleres, foreslår kampagnen.

Landbrugsbosser går til angreb

Reaktionen fra de danske landmænd på artiklerne og kampagnen lader ikke vente på sig. Formanden for brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer Martin Merrild åbner en bredside mod brugsbevægelsens ønske om at få gjort noget ved de sprøjtegifte, der findes i fødevarerne.

»Så har vanviddet nået nye højder«, skriver han på Facebook, hvor han finder, at der er tale om »en hysterisk kampagne, der forsøger at bilde danskerne ind, at de skal frygte sundhedsskadelige rester af plantebeskyttelsesmidler i almindelige grøntsager«, skriver han og tilføjer ifølge Finans, at han nu vil opfordre sin kone til at undgå at købe ind i Coops butikker.

Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, der er berygtet for at være konfliktsøgende over for personer, som den er uenig med, tilslutter sig udfaldene mod Coop. »Coop leger med ilden«, skriver organisationen.

»Deres opførsel er fuldstændig utilstedelig. De fører en skræmmekampagne, som skal drive alle forbrugerne i en bestemt retning. Kampagnen dæmoniserer helt almindelige danske landmænd«, skriver dens formand Flemming Fuglede Jørgensen, som opfordrer til en boykot af Coop.

Formanden for den sønderjyske landboforening LandboSyd, Mogens Dall, opfordrer i et læserbrev til en boykot af Coops butikker. Forbrugerne skal først vende tilbage, når »denne usmagelige kampagne« er trukket tilbage.

Brugsens egne reagerer

Ude i landets Brugsenbutikker vælger nogle uddelere at enten at fjerne Samvirke fra bladhylderne eller helt at smide medlemsbladet ud, til dels som følge af trusler om boykot-aktioner fra lokale landmænd.

Blandt dem er uddeleren i Dagli'Brugsen i Kloster, Kirstine Aarup, som ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern bliver mødt med trusler om boykot fra lokale landmænd.

»Bakker de ikke op om butikken, så vil den ikke eksistere længe«, siger hun og tilføjer, at hun ikke finder Samvirkes omtal af giftresterne i maden »fair over for vore landmænd«.

I Ølgod smider uddeler Poul Eriksen også bladet i affaldscontaineren. »Det falder mange af vores kunder for brystet, at de bliver hængt ud som sprøjtesvin. Og nogle kunder truer med at boykotte vores butik, og så bliver jeg nødt til at reagere«, siger han til JydskeVestkysten.

26 Coop-butikker får sammen med den lokale landboforening om en annonce, rettet mod det, de betegner som »Coops skræmmekampagne«.

Formanden for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening, der er hovedorganisation for de selvstændige arbejdsgiverforeninger, er voldsomt utilfreds med artiklernes omtale af giftresterne i fødevarerne.

»De artikler er fuldstændig utilstedelige, misvisende og manipulerende. Det er rigtigt, at man nede i artiklerne også får de korrekte nuancer med. Men det ændrer ikke på, at artiklerne og billederne sender et meget stærkt og misvisende signal om, at det er farligt at spise konventionelle varer«, mener Torben Jensen.

Coops CSR-chef - det er en person, der tager sig af en virksomheds sociale ansvar - forsvarer Samvirkes artikler: »Kampagnen taler til forbrugere, der gerne vil minimere risikoen for pesticidrester i maden. Nogle forbrugere ønsker simpelthen slet ikke nogen risiko«, siger Thomas Roland til Finans.

Fronterne er trukket op på de sociale medier

Hvis landbruget med sine udfald håbede at få dæmpet omtalen af sprøjtegiftsresterne i maden, så har den voldsomme kritik og truslerne om boykot givet bagslag og udløst en heftig debat på de sociale medier.

Der er selvsagt to fronter. En hel del, der forsvarer Coop med indlæg som: »Er så stolt af at være medlem af Coop. Landmændene skal holde op med at pive«, skrive én på Facebook. »Jeg forstår ikke hvorfor folk bliver så oprørte over Samvirke forside. Den peger på et vigtigt emne«, tilføjer en anden.

»Det kommer vel ikke som nogen overraskelse for nogen, at der er sprøjtegifte i vores mad. Det forsvinder ikke ved at smide blade ud eller benægte at frugt og grønt sprøjtes«, påpeger en borger i debatten.

En anden anviser en helt anden løsning i ganske kontante vendinger: »Der er så mange andre steder ignoranterne kan handle. Lad dem det og rør ikke ved Coop's vej mod bedre produkter«.

Andre forsvarer landbruget og reaktionerne mod Coop og medlemsbladet med lige så stor ildhu: »Jeg vil ikke engang brænde Samvirke, så meget gift som den sprøjte indeholder«.

»Jeg ønsker hverken økologiske eller veganske eller nogen andre religiøse kampskrifter i Samvirke. Det er vel en fair kamp mod 'fake news' at smide bladet ud«, finder en af de borgere, der bakker op om uddelernes beslutning om at smide det seneste nummer af Coops medlemsblad ud.

Og endelig er der glæde over, at Coop rammes af kritik fra organisationer og landmænd, der opfordrer til boykot af dagligvarekæden: »Dejligt at se hvordan Coop's korthus smuldrer under dem. Hykleri betaler sig sjældent«, skriver han.