Efter planen skulle det være internationalt anerkendte forskere, der i disse dage arbejdede i laboratorierne i en nyopført Niels Bohr Bygning på Jagtvej i København.
Det er det ikke.
Inde i det ufærdige byggeri er det danske blikkenslagere, der kæmper med at pille 2,5 kilometer ventilationsrør og andre vvs-installationer ud af vægge og mure, fordi de slet ikke lever op til de krav, der stilles i et moderne laboratorium.
Det er det, som Universitetsavisen i en af flere artikler om sagen har kaldt »baglæns byggeri«. Et slidsomt og langsommeligt arbejde, hvor tingene skilles fra hinanden styk for styk og smides ud i store containere på byggepladsen uden for bygningen.
Oprydningen har sat byggeriet i stå. Det har ødelagt tidsplanen, så byggeriet vil blive mere end to år forsinket, og det betyder, at det statslige byggeri til 1,6 milliarder kroner – Bygningsstyrelsens til dato største byggeri – foreløbig i følge Politikens oplysninger ser ud til at blive næsten 1 milliard kroner dyrere.
Det har udløst en bitter strid mellem Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Københavns Universitet om, hvem der har ansvaret for det, og hvem der derfor skal betale ekstraregningen.
Ministeriet mener som udgangspunkt, at det skal universitetet. Københavns Universitet afviser, og for at komme videre har ministeriet bedt det private revisionsfirma EY om at foretage en gennemgang af de stærkt forhøjede udgifter.
Tidskapsel til minde om Niels Bohr
Det var ikke lige det, der var meningen med et af de største universitetsbyggerier, der er opkaldt efter en af nationens største helte, fysikeren og nobelprismodtageren Niels Bohr.
Da grundstenen blev lagt i jorden ved en ceremoni 30. januar 2015, blev en kopi af Niels Bohrs åbne brev til FN i 1950, hvor han advarede om, at den viden om atomer, som han selv var med til at udvikle, kunne blive misbrugt militært, lagt ned i en tidskapsel sammen med en mønt, en fortegnelse over den siddende regering og regent samt oplysninger om byggeriets bygherre og arkitekt.
Senere samme år blev de to bygninger på begge sider af Jagtvej forbundet af en 39 meter lang ’skywalk’ hen over den travle og trafikerede vej.
Niels Bohr Bygningen skal med sine 52.000 kvadratmeter være en del af Københavns Universitets Nørre Campus, hvor det meste af Det Naturvidenskabelige og Biovidenskabelige Fakultet skal holde til. Her skal 3.000-4.000 studerende og 1.160 forskere holde til sammen med teknisk og administrativt personale.
Vi er nødt til at overveje, om vi overhovedet har råd til at flytte ind
Anders Boe Hauggard, KU
Pengene til byggeriet blev bevilget i maj 2013, da Folketingets Finansudvalg tiltrådte et aktstykke, som klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard havde fremsendt. Prisen var sat til 1.632 millioner kroner.
Niels Bohr Bygningen skulle give »Danmark en ny spydspids inden for forskning, formidling og uddannelse i verdensklasse« og gøre det muligt for forskere og studerende at flytte fra »en række utidssvarende laboratoriearealer«.
På Københavns Universitet var optimismen stor. Universitetet skulle ganske vist betale en husleje på 97 millioner kroner om året i de første fem år og derefter 112 millioner kroner om året, men det gik godt for universitetet, der i 2012 havde haft et overskud på 168 millioner, og det så kun ud til at blive bedre.
Thorning-regeringen havde sat som mål, at 25 procent af de unge for fremtiden skal gennemføre en lang videregående uddannelse, og da antallet af unge mellem 18 og 22 år i hovedstaden og på Sjælland så ud til at stige, var der udsigt til, at de studerende ville myldre ind på universitetet og sende store statstilskud i kassen.
Således forventede Københavns Universitet at få øget statstilskuddet – det såkaldte taxametertilskud – med 183 millioner kroner i årene frem til, at Niels Bohr Bygningen stod klar.
Dyrt at købe billigt
Siden da er tidsplanen væltet. Universitetet skulle være flyttet ind i slutningen af 2016. I dag siger tidsplanen begyndelsen af 2019. I fagbevægelsen undrer det ikke, at det er gået galt med byggeriet. Allerede da det spanske firma Inabensa i 2014 vandt den store vvs-entreprise, advarede Blik & Rør Arbejderforbundet om, at der var noget helt galt. Det spanske firmas tilbud lå 51 millioner under det næstbedste.
»Selv hvis det spanske firma tager alle mand med hjemmefra og betaler spanske lønninger, kan det ikke forklare en prisforskel af den størrelse«, sagde formanden Bjarne G. Petersen dengang.
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, siger, at han allerede dengang ringede til sine kolleger i Spanien og spurgte til firmaet.
»’Nååå, det er dem, der altid går under den laveste fællesnævner’, kunne de berette. Det vidste de godt. Det burde jo alt andet lige have fået en klokke til at ringe, ikke«, siger Gunde Odgaard.
Det viste sig da også, at det spanske firma satte ufaglærte polske arbejdere til at udføre vvs-arbejdet. Men det var først flere år senere, at alarmklokkerne begyndte at ringe i Bygningsstyrelsen.
Da Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i begyndelsen af januar i år fremlagde en status for de store byggeprojekter, erkendte man, at der var tale om forsinkelser og fordyrelser, men byggeriet ville stadig ikke blive mere end 10 procent dyrere, mente ministeriet.
Og afvigelserne var, mente ministeriet, først og fremmest et resultat af, at kunden – Københavns Universitet – havde haft ønsker til en udvikling og ændring af byggeriet. »Det medfører en forventet udvidelse af budgettet«, skrev ministeriet.
