Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    UCC i Carlsberg Byen. Et byggeri til 1,6 milliarder, der blev afleveret til tid og pris.
Foto: Peter Hove Olesen

UCC i Carlsberg Byen. Et byggeri til 1,6 milliarder, der blev afleveret til tid og pris.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan lade sig gøre at bygge stort til tiden og til prisen

Hvis byggeriet af Professionshøjskolen i Carlsberg Byen løb løbsk, ville bygherren få regningen. Hvis det blev billigere, ville man dele i porten. Sidste år blev byggeriet afleveret til aftalt tid, pris og kvalitet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I september sidste år stod to nye bygninger til 10.000 studerende og 800 ansatte klar i Carlsberg Byen i København. Bygningerne, der blandt andet skal bruges til at uddanne skolelærere, pædagoger, tegnsprogstolke og tekstilformidlere, blev afleveret til den aftalte tid, i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris.

»Selvfølgelig kan det lade sig gøre«, siger Laust Joen Jakobsen, der er rektor for Professionshøjskolen UCC.

Byggeriet blev i 2012, da det blev godkendt af Folketingets Finansudvalg, sat til 933 millioner kroner i 2012-priser, og den pris kom til at holde hele vejen frem til afleveringen og den officielle indvielse i september sidste år, oplyser Professionshøjskolen og Carlsberg Byen.

Byggeriet adskiller sig dermed markant fra de 7 store universitetsbyggerier, som den statslige Bygningsstyrelse har opført eller er i gang med at opføre til universiteterne i København, Aarhus og Aalborg.

På de 7 byggerier er budgetterne skredet, så der i dag tegner sig en overskridelse på 1,3-1,4 milliarder kroner, og flere af byggerierne er stadig ikke taget fuldt ud i brug, selv om de skulle have stået færdige for lang tid siden.

En anden forskel på byggerierne er, at mens Bygningsstyrelsen kan sende ekstraregningen direkte videre til universiteterne i form af en højere husleje, så styrelsen i virkeligheden tjener på fordyrelsen, så har Professionshøjskolen UCC sikret sig med en aftale om, at det var bygherren, der fik regningen, hvis byggeriet løb løbsk.

»Vi ville aldrig som en institution, der skal passe på pengene og spare i det daglige, kunne gå ind i et projekt, der har open end«, siger Laust Joen Jakobsen.

Derfor er man både glade for de nye faciliteter på den gamle bryggerigrund og lidt stolte over, at det har vist sig at kunne lade sig gøre.

Og det er sket, uden at man på UCC synes, man har gået på kompromis med kvaliteten.

»Vi har hele tiden vidst, hvad vi havde at gøre godt med, så projektet er designet efter det«, siger Anne Hasling Sørensen, der er direktør på Professionshøjskolen UCC.

God byggestyring i alle interesse

Hun viser rundt i de to bygninger, som udover undervisningslokaler, auditorier, værksteder og kantiner også indeholder en idrætshal i de rigtige mål, tre sportshaller, en dansesal og en udendørs baskeballbane på taget. Mange steder med en fantastisk udsigt over København.

Den ene bygning kaldes Warehouse og har et råt industrielt præg, som skal passe til grundens fortid som bryggerigrund. Den anden bygning kaldes Karré og er opkaldt efter de typiske Vesterbroejendomme, som er naboer.

Professionshøjskolen UCC begyndte allerede i 2008 at arbejde med ideen om at finde en samlet placering til de mange uddannelser og studerende.

»Allerede dengang sagde vi, at vi ville eje vores egne bygninger«, siger Anne Hasling Sørensen.

Det samme ønske, som Københavns Universitet har fremsat, men som hverken den tidligere eller den nuværende regering har ønsket at imødekomme. Ønsket er nu med de store byggeudgifter og huslejeforhøjelser, der følger med, blevet endnu mere aktuelt for Københavns Universitet.

Professionshøjskolen UCC kunne dog ikke i første omgang komme igennem med sit ønske om at købe en grund på Carlsberg, da Carlsberg Byen ville have hånd i hanke med, at de nye byggerier fulgte den overordnede plan for området.

Det endte med, at parterne indgik en aftale om, at UCC skulle indskyde 142 millioner kroner fra starten og derefter betale en husleje på 62 millioner kroner om året de næste 30 år.

Blev byggeriet billigere end aftalt, skulle UCC have en del af de 142 millioner tilbage, men Carlsberg Byen fik også del i gevinsten. Blev det dyrere, hang Carlsberg Byen på ekstra regningen.

I 2046 skal UCC overtage bygningen til en fast aftalt pris på 1,5 milliarder kroner.

»Vi fik denne struktur ind for at sikre, at byggeriet ikke løb løbsk«, forklarer Anne Hasling Sørensen.

»Bygherren har haft en interesse i at holde udgiften nede, for ellers skulle bygherre selv betale merprisen. Vores interesse har været at få det bygget billigere, for så ville vi få nogle af vores penge tilbage«.

Da byggeriet blev afleveret til prisen, blev der hverken en ekstraregning til Carlsberg Byen eller en gevinst til UCC. Pengene kom til at passe til det aftalte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ikke råd til det ekstra

Undervejs har UCC fulgt byggeriet tæt gennem en projektleder og et rådgivningsfirma, som har deltaget i byggemøder og løbende fulgt, hvordan det gik med tidsplan, pris og kvalitet.

Samtidig betød aftalen, at Professionshøjskolen UCC holdt meget igen med ønsker om forbedringer og ekstra faciliteter.

»Vi var meget restriktive, og det var kun ganske små ønsker, vi kom med«, siger Anne Hasling Sørensen.

Var der ikke et pres om at få forbedringer?

»Det meldte vi ud fra begyndelsen, at det kunne ikke lade sig gøre«.

Derfor endte det med, at pengene passede. Huslejen er som aftalt. Og der kommer ingen ekstra regninger.

»Jeg synes, det er en smuk historie«, siger rektor Laust Joen Jakobsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden