Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
»Selvfølgelig betyder det noget, at amerikanerne også i den her sammenhæng er vores nære allierede, og at amerikanerne også har blik for, at der kan være nogen geopolitiske problemer med at få anlagt Nord Stream 2«, siger Nick Hækkerup.
Foto: Stefan Sauer/AP

»Selvfølgelig betyder det noget, at amerikanerne også i den her sammenhæng er vores nære allierede, og at amerikanerne også har blik for, at der kan være nogen geopolitiske problemer med at få anlagt Nord Stream 2«, siger Nick Hækkerup.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interview med Nick Hækkerup: Rusland optræder aggressivt

Danmark må tage konsekvensen af Ruslands fremfærd og afvise Nord Stream-gasledningen på dansk territorium, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En samlet opposition opfordrer nu regeringen til at afvise den russisk kontrollerede gasledning Nord Stream 2 på dansk territorium.

Men hvilken forskel gør det, hvis Danmark siger nej? Russerne er formentlig i deres gode ret til at placere rørledningen længere væk fra den bornholmske kyst.

For Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, er det ikke blot et spørgsmål om energiforsyning, men også et spørgsmål om at tage bestik af Ruslands fremfærd de seneste år.

»Den her ledning er utvivlsomt geostrategisk, da den vil gøre det muligt for russerne at lukke af for gassen, som løber igennem Ukraine. Vi er i en situation, hvor der er rørkapacitet nok – også med LNG-gas (flydende naturgas, red) til Europa. Det er ikke bare en energipolitisk investering. Det skal også ses geopolitisk. Der er vi altså i øjeblikket i en situation, hvor russerne er aggressive«, siger Nick Hækkerup.

Vi har allerede sagt ja til en rørledning samme sted som Nord Stream 2. Den ligger der allerede. Hvad er der sket, siden vi sagde ja til Nord Stream 1 i din optik?

»Der er simpelthen sket det, at den politiske situation mellem Vesten og Rusland er frosset til. Da man sagde ja til Nord Stream 1, var der gode miner, godt samarbejde og gode relationer. Siden da har russerne invaderet Krim, optræder meget aggressivt i Østersøen og har fået stormagtsambitioner igen. Det bliver man selvfølgelig nødt til at tage pejling af«, siger han.

Men hvad skal det egentlig nytte, hvis Danmark siger nej. Russerne siger, at de blot finder en alternativ rute uden for dansk territorialfarvand?

»Sådan er det altid. Man kan kun træffe beslutninger inden for sit eget territorium. Vi må forholde os til Danmark, og hvordan vi synes, det skal se ud på den del af søterritoriet, som vi har højret over. Der synes vi i Socialdemokratiet ikke, at der skal ligge endnu en russisk gasledning. Hvad der sker alle andre steder rundt omkring i verden, kan Danmark ikke styre«.

Hvordan oplever du det spil, der foregår i øjeblikket, hvor også amerikanerne har nogle interesser?

»Selvfølgelig betyder det noget, at amerikanerne også i den her sammenhæng er vores nære allierede, og at amerikanerne også har blik for, at der kan være nogen geopolitiske problemer med at få anlagt Nord Stream 2. Det er ikke afgørende, men det betyder altid noget, hvor vores nærmeste allierede står, og amerikanerne står også i denne sag på vores side«.

Hvis vi allerede siger nej nu, mister man så ikke muligheden for at forhandle med russerne?

»Situationen er den, at Danmark enten skal sige ja eller nej til rørledningen. Sådan er det konstrueret. Men vi skal blive ved med at presse på for, at EU vil engagere sig i sagen. EU’s position er, at de prøver at finde et forhandlingsudgangspunkt for at kunne forhandle med russerne. Men de har svært ved at få mandatet på plads, for tyskerne vil helst have et så svagt mandat som muligt, og polakkerne vil helst have så stærkt et mandat som muligt«, siger Nick Hækkerup.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden