0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Se kortet og læs om konsekvensen: Vuggestuen er vokset ud af storbyerne

I Struer og på Stevns går turen nu også til vuggestuen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der bliver revet ned og bygget op ude i det kommunale landskab af dagtilbud og skoler. Gamle traditioner står for fald, mens nye kulturer er ved at opstå. Den store strukturforvandling i velfærdssektorens børneafdeling tog for alvor fart for 10 år siden, da 275 kommuner blev til 98 – og siden er det gået rigtig stærkt.

Først var det skolerne, det gik ud over. Siden 2007 har man drejet om på næsten hver fjerde folkeskole. Især de små landsbyskoler er blevet ofret i stordriftens navn, og de markant færre folkeskoler i de tyndt befolkede landegne har for mange borgere skabt et helt nyt syn på, hvad skolen er for en størrelse.

Som Politiken beskriver i dag, er det nu en næsten tilsvarende udvikling, der er ved at forvandle kommunernes pasningstilbud til de 0-2-årige. De dagplejere, som i mange af landets kommuner har været det foretrukne lokale dagtilbud blandt småbørnsforældre, er i de fleste kommuner blevet drastisk beskåret, flere steder mere end halveret: Mens det i 2007 var 35,9 procent af de 0-2-årige, der hver morgen blev afleveret hos en dagplejer, er det i 2017 blot 20,5 procent. I stedet bliver småbørnene afleveret i vuggestue.

Denne udvikling har konsekvenser, for både børn og voksne og er med til at skabe en helt ny kultur omkring pasning af poderne: I kommuner som Guldborgsund og Stevns var det i 2007 hver anden i vuggestuealderen, som forældrene i kommunen afleverede hos en dagplejer. I dag er det hver femte. Mentalt betyder det selvfølgelig noget for de voksne, at deres indgang til det kommunale tilbud nu ikke længere er ’dagplejemoren Christina’ henne om hjørnet, men den nybyggede institution et par kilometer væk, hvor man aldrig rigtig kan huske navnene på pædagoger og de skiftende praktikanter.

Men er det så godt eller skidt for børnene? Tja, når mange kommuner har valgt at satse på flere vuggestuer – og dermed uddannede pædagoger frem for uuddannede dagplejere – er det faktisk netop for at styrke kvaliteten af det pædagogiske tilbud. Selvfølgelig kan der, som Per Schultz Jørgensen peger på, være nogle af de små, der vil få en bedre hverdag henne hos ’Christina’. Men hvis man ser statistisk på langtidseffekter af at gå i vuggestue frem for dagpleje, er vuggestuen klart et bedre valg. Det var konklusionen, da et hold forskere fra Aarhus Universitet i 2013 satte sig for at undersøge effekter af de forskellige dagtilbud. Undersøgelsen viste bl.a., at vuggestuebørn får højere karakterer i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve end børn, der har gået i dagpleje, og at vuggestuebørn har markant større sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden