På Virum Skole så skolelederen gerne, at elevsammensætningen var mere blandet.
»Det er vigtigt at lære af hinanden og om forskellige opvækster og måder at være barn på. Jeg bilder mig ind, at hvis man får det ind med skolemælken, går man også ud i verden og har en større åbenhed over for mennesker«, siger skoleleder Gitte Rasmussen.
Som Politiken skriver i dag, er der sket en øget polarisering mellem landets skoler. Antallet af eliteskoler er mere end fordoblet på otte år, og i samme periode er der ligeledes sket en stigning i antallet af såkaldte underklasseskoler, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
På Virum Skole kommer 3 ud af 4 børn fra overklassen og den øvre middelklasse.
»Vi mangler noget mangfoldighed. Det er jo et meget ensartet elevklientel og forældreklientel. Det er forskellige børn, men vi mangler nogen fra andre kulturer og fra nedre sociale lag, så det afspejler det almindelige Danmark. Det bliver jo meget let lidt elitært«, siger Gitte Rasmussen.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her