Hun blev frikendt i byretten, men dømt ved Østre Landsret.
Nu skal den såkaldte Svendborg-sag for Højesteret.
Lægeforeningen oplyser i en pressemeddelelse, at procesbevillingsnævnet netop har givet grønt lys for at få prøvet sagen ved landets højeste retsinstans.
Sagen har vakt enorm opsigt i lægeverden og hele sundhedssektoren og har ført til oprør på de sociale medier under hashtag #detkuhaværetmig.
Den handler om en yngre læge, der på en nattevagt som kirurgisk forvagt, altså yngste læge på afdelingen, ifølge Østre Landsret har gjort sig skyldig i ’grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed’ ved behandling af en diabetespatient i akutmodtagelsen på OUH Svendborg Sygehus.
Diabetespatient med mavesmerter døde
I 2013 kom en diabetespatient ind på akutmodtagelsen med stærke mavesmerter. Næste morgen var vedkommende ukontaktbar, fik svære hjerneskader og kom aldrig igen til bevidsthed igen, inden vedkommende døde efter en lille måned på hospitalet.
Men det, at patienten døde af hjerneskaderne som følge af et lavt blodsukker, er lægen ikke dømt for.
Hun er derimod dømt for, at hun ikke skrev i journalen ved patientens ankomst, at hun havde bedt en sygeplejerske om at måle patientens blodsukker. En standardmåling, der aldrig blev foretaget.
Lægen er dømt for manglende journalføring af den mundtlige instruks til sygeplejersken, at der ikke var en plan for kontrol af diabetes samt at lægen ikke sikrede, at den mundtlige instruks blev fulgt af sygeplejersken.
Lægeforeningen har hele tiden ment, at dommen er ude af proportion.
»Der er tale om en urimeligt hård dom i landsretten, som vil kunne få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Derfor er det meget positivt, at Højesteret nu tager sagen op. Det er afgørende for lægestanden at få en juridisk vurdering hos landets højeste retsinstans af, om de handlinger, som er begået i denne sag, virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed«, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i pressemeddelelsen.
Retslægerådet har i sagen fastslået, at en patient med de beskrevne symptomer burde have fået målt blodsukker ved indlæggelse og herefter eksempelvis hver fjerde time. Ligesom lægen bude have haft fokus på laboratoriesvarene.
Byretten frikendte forvagten, fordi lægen burde gå ud fra, at den mundtlige instruks om blodsukkermåling, som hun gav til sygeplejersken, ville blive fulgt. Det ville have sikret en opfølgning og en løbende måling, hvorfor lægen ikke lagde en konkret plan for kontrol af patientens diabetes i journalen.
Det var Østre Landsret uenig i. Den lagde til grund for dommen af lægen, at hun ikke sikrede sig, at patienten blodsukker blev målt. Og lagde den omtalte plan for kontrol af patientens diabetes i overensstemmelse med Retslægerådets udtalelse.
#detkuhaværetmig
5.750 læger og medicinstuderende er med i Facebook-gruppen, #detkuhaværetmig, en protestbevægelse, da de frygter, at dommen vil kunne påvirke deres lægelige arbejde på landets hospitaler.
Facebook-gruppen har i dag mandag sendt et åbent brev til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
»Årsagen til dette er, at den dømte læges handlinger ikke er usædvanlige i den kliniske hverdag. Den dømte læge kunne have været enhver af os«, skriver de.
Det skyldes, at dommen pålægger læger et massivt øget fokus på dokumentation, som i forvejen er forøget de senere år, understreger de i skrivelsen.
»Dette er måske juridisk meningsfuldt, men i et travlt, dynamisk og uforudsigeligt arbejdsmiljø med syge mennesker, er det urealistisk og uhensigtsmæssigt«, skriver de.
Ifølge de utilfredse læger pålægger dommen også læger »et uhensigtsmæssigt krav om personlig opfølgning på alle ordinationer«.
I 13.500 læger, medicinstuderende og andre sundhedsfaglige grupper har underskrevet en erklæring om, at sagen bør komme for Højesteret, da de er bekymrede for lægers retssikkerhed og arbejdsvilkår.
Det vil nu ske. Men hvornår sagen indledes ved Højesteret er endnu uvist.
