0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Frit valg: Politikernes budskab er, at du er en dårlig mor eller far, hvis du ikke selv vælger skole til dit barn

Politikerne vil gerne have borgerne til at vælge skole. Konsekvensen er et stadig mere delt Skoledanmark.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Mens andelen af elever i fri- og privatskoler fra 1997 til 2007 steg fra 12,1 til 13,5 procent, er udviklingen for alvor gået stærkt siden kommunalreformen i 2007, så andelen i dag er 18,3 procent. Her er vi i 3.b på Stenløse Privatskole.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er ikke til at vide, om politikerne vidste, hvad de satte i gang, da de i 2005 indførte ’frit skolevalg’. I dag ved vi, at det førte til en kulturrevolution for forældre med børn i skolealderen. I dag stiller kun de færreste forældre sig tilfreds med kommunens tilbud om en plads i det lokale skoledistrikt. Det er muligt, at de ender med at vælge den lokale folkeskole, men de skal føle, at det er et tilvalg. De er kunder i skolebutikken, og det er dem, der bestemmer, om den lokale folkeskole er købt eller solgt.

De seneste ti år har prisen været i frit fald. Som denne avis kunne fortælle tirsdag, er der siden 2007 vendt op og ned på skolestrukturen i Danmark. Mens andelen af elever i fri- og privatskoler i det foregående tiår fra 1997 til 2007 steg fra 12,1 til 13,5 procent, er udviklingen for alvor gået stærkt siden kommunalreformen i 2007, så andelen i dag er 18,3 procent – eller i folkemunde ’næsten hvert femte barn’.

Ganske mange i en nation med et af verdens højeste skattetryk – og ganske højt i sammenligning med vores nabolande. I Norge er det for eksempel kun 4 procent af eleverne, der går i en fri grundskole – så hvad er der egentlig gået galt i Danmark?

Spørger man et flertal af politikerne på Christiansborg, har flere af dem umiddelbart svært ved at anerkende spørgsmålet. For hvem siger, at der er gået noget galt? Borgerne har jo en grundlovssikret ret til at skabe deres egen skole baseret på egne værdier, hvis de vel at mærke kan leve op til de faglige og pædagogiske standarder.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce