Stemningen er god mellem undervisningsminister Merete Riisager (th.) og Bupl-formand Elisa Bergmann, der nu går sammen om nyt projekt.
Foto: Louise Herrche Serup

Stemningen er god mellem undervisningsminister Merete Riisager (th.) og Bupl-formand Elisa Bergmann, der nu går sammen om nyt projekt.

Danmark

Skolens pædagoger har et »enormt potentiale«, som ikke er forløst endnu

Bupl og regeringen vil med et fælles udviklingsprojekt vise vejen til bedre samarbejde mellem lærere og pædagoger i skolen.

Danmark

Det var flotte ord og høje forventninger, som pædagogerne fik med, da de for tre år siden flyttede ind i folkeskolen. Nu skulle de slippes løs i de klasselokaler, der indtil skolereformen havde været lærernes domæne. De to faggrupper skulle arbejde tæt sammen og skabe verdens bedste skole. Intet mindre.

I dag er alle klogere. Samarbejdet blev ikke den succes, politikerne bag reformen havde forestillet sig. Senest kunne denne avis kort før sommerferien fortælle, at 8 ud af 10 lærere bruger et kvarter eller mindre om ugen på forberedelse og evaluering sammen med pædagogerne – og at næsten halvdelen aldrig bruger tid på fælles forberedelse.

Derfor skal et nyt fælles udviklingsprojekt mellem Undervisningsministeriet og pædagogernes fagforbund, Bupl, udstikke en ny kurs for pædagogernes arbejde i folkeskolen.

»Pædagogerne har et enormt potentiale, men vi har ikke forløst det endnu«, siger undervisningsminister Merete Riisager, da Politiken møder hende og Bupl’s formand, Elisa Bergmann, til et interview om det fælles initiativ.

Dengang reformen blev vedtaget, var der mange ting på tapetet. Der var konflikter, nye ting at implementere, økonomi at diskutere osv. Derfor blev pædagogerne nedprioriteret

»Dengang reformen blev vedtaget, var der mange ting på tapetet. Der var konflikter, nye ting at implementere, økonomi at diskutere osv. Derfor blev pædagogerne nedprioriteret«, erkender Merete Riisager.

Hun peger på, at flere rapporter siden har understreget behovet for at sætte fokus på pædagogernes arbejde og relationer til skolens andre faggrupper. For eksempel halter det gevaldigt med at blive anerkendt af både skoleledere og lærere:

»Pædagogerne er ikke lærere, men de kommer med faglig tyngde, og derfor er det pædagogernes professionalisme, vi gerne vil have i spil og kvalificere med dette udviklingsprojekt«, siger Riisager.

Ikke et ord mere om hulahop-timer

På spørgsmålet om, hvorfor lærerne ikke er med i projektet, når det især er samarbejdet med dem, der knager, svarer Riisager: »Jeg mener, det er vigtigt at sætte fokus på pædagogerne alene. Der har været meget fokus på lærerne. Det skal der også være, da det er lærerne, der har ansvaret for undervisningen, som er den primære aktivitet i skolen. Men der foregår også andre ting. Så for at pædagogerne ikke bare bliver klemt, er det vigtigt, at vi nu også sætter fokus på det, de bidrager med, og på rollefordelingen i skolen«.

Elisa Bergmann, hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på pædagogernes rolle i skolen?

»Vi har længe kunnet se, at der er problemer med den faglige rollefordeling. Derfor har vi haft brug for at tegne et fagligt råderum. Vi skal ikke være lærer-wannabes, vi skal være pædagoger, og hvordan bliver vi så bedst det. Det handler det her projekt om«, siger Bupl-formanden.

Merete Riisager, du har været kritisk over for pædagogernes rolle i skolen, især i forhold til understøttende undervisning. Handler det her projekt også om at klinke skårene mellem dig og pædagogerne?

»Min rolle er temmelig uvedkommende. Det her handler om, hvordan de professionelle skal fungere ude i skolen, og her er der behov for at klargøre, hvad pædagogerne skal og ikke skal gøre. Som Elisa siger, skal pædagogerne ikke ud at være lærere. Så det handler om at få beskrevet pædagogernes potentialer og selvfølgelig også om at sige til kommunerne, at de ikke bare skal putte pædagogerne ind, hvis der mangler nogen til undervisning i matematik i 8. klasse. Det er ikke okay«.

Hvad er dit syn på understøttende undervisning i dag?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jamen, understøttende undervisning har et potentiale. Det bliver brugt meget forskelligt. De steder, hvor det fungerer godt, bruger man det til at sætte de vigtige værktøjer i reformen i spil, f.eks. bevægelse og åben skole«, siger Riisager.

Elisa Bergmann, hvordan har I oplevet at blive taget imod som faggruppe i skolen?

»Der, hvor vi har haft et samarbejde med lærerne i forvejen, har det været lettest. Pædagogfaget har jo sine egne faglige referencer og sin egen kultur, og det har været svært for både pædagoger og lærere. Vi har haft pædagoger med højt sygefravær; pædagoger, der synes, de er blevet kastebolde; pædagoger, der er blevet set ned på. Men vi har jo også haft en lærergruppe, der har følt sig kørt ned. Så ja, der har været rigtig mange udfordringer. Men her tre år efter reformen begynder vi også at få tilbagemeldinger om, at vi er ved at finde vores plads«.

Projektet skal munde ud i en ’master for best practice’ i foråret 2018. Betyder det, at den enkelte pædagog får et bedre arbejdsliv næste år?

»Det tror jeg. Men tingene går sjældent så hurtigt, som man kunne ønske sig. Pointen er, at det her gerne skal kvalificere relationerne mellem faggrupperne og dermed kvaliteten af de valg, man kommer til at træffe i skolerne«, siger Riisager.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce