Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Jesper Mortensen
København

Kilder i miljøet: En måneds våbenhvile i bandekrigen forhandlet på plads

Ifølge kilder tæt på bandemiljøet omkring Blågårds Plads er der indgået våbenhvile mellem banderne Brothas og Loyal To Familia.

København

Der skal være indgået våbenhvile mellem banderne Loyal To Familia og Brothas, der de seneste måneder har bekriget hinanden. En konflikt, der har medført adskillige skudepisoder med både sårede og dræbte til følge.

Våbenhvilen skal foreløbig vare en måned.

Det erfarer Politiken på baggrund af oplysninger fra kilder i kvarteret omkring Blågårds Plads på Nørrebro.

Aftalen skal være indgået mellem de to bander natten til søndag, hvorefter der søndag dag har været samling på Blågårds Plads, hvor forældre fra ledende familieklaner fra både Blågårds Plads og Mjølnerparken var til stede og udtrykte ønsker om fred.

Nøglepersoner i miljøet omkring Blågårds Plads og Mjølnerparken samt fædregrupper på Nørrebro har fungeret som mæglere i forbindelse med indgåelsen af våbenhvilen.

Politiet: Ikke kendskab til våbenhvile

Ifølge Politikens oplysninger var medlemmer fra Loyal To Familia også til stede ved mødet om dagen søndag.

Københavns Politi oplyser, at de ikke har noget kendskab til, at der skal være indgået en våbenhvile.

»Det har vi ikke noget kendskab til, så det kan vi slet ikke kommentere«, siger Henrik Stormer, vagthavende ved Københavns Politi, søndag aften ved 21-tiden.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce