Ifølge forskning fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, må stadigt flere svage ældre klare sig helt uden hjemmehjælp og må i stedet ty til hjælp fra deres pårørende.
Arkivfoto: Per Folkver/POLFOTO

Ifølge forskning fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, må stadigt flere svage ældre klare sig helt uden hjemmehjælp og må i stedet ty til hjælp fra deres pårørende.

Danmark

Ny forskning: Svage ældre får ingen hjemmehjælp og må ty til familien for at komme igennem hverdagen

Dobbelt så mange svage ældre er på ti år blevet nødt til at trække på familien til hverdagsopgaver, fordi de ikke får hjemmehjælp. Det er første gang, vi ser dette svigt dokumenteret, lyder det fra Ældre Sagen.

Danmark

Hidtil har fortællingen om dansk ældrepolitik været denne: Det er lykkedes at beskære antallet af modtagere af hjemmehjælp drastisk trods en voksende ældrebefolkning, fordi ældre generelt er blevet raskere og i stand til at blive trænet og støttet til selv at gøre rent, rede seng og knappe skjorten.

Påstanden har også været, at manøvren med at hjælpe flere ældre til at hjælpe sig selv – såkaldt hverdagsrehabilitering – er gennemført uden at svække de svageste ældres leveforhold.

Enlige ældre står i stigende grad helt uden hjælp

Men en ny analyse foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser et andet billede:

Stadig flere svage ældre med behov for hjælp må klare sig helt uden hjemmehjælp. Og en stigende andel må ty til deres pårørende, især ægtefællen, for at klare hverdagen. Nogle pårørende bliver ramt på deres mentale sundhed af presset fra de gamle forældre.

Professor Tine Rostgaard fra VIVE, der har lavet undersøgelsen sammen med kollegaen Mads Matthiesen, siger, at »vi kan se nu, at der er sket et skred i fordelingen af ansvaret for de svage ældre mellem familien og velfærdssamfundet«.

Analysen af tal fra den såkaldte ældredatabase afslører klar tilbagegang i, hvor mange svage ældre der får hjemmehjælp. 28 procent af ældre med én funktionsnedsættelse – det vil sige, at de har besvær med at gå på trapper, tage tøj på eller andet – fik tilbage i 2002 primært deres støtte fra hjemmehjælpen. Det tal var næsten halveret til 15 procent ti år senere.

Blandt ældre med flere funktionsnedsættelser var det tilsvarende 34 procent, der fik deres primære hjælp af hjemmehjælperen i 2002. Ti år senere var det skrumpet til 24 procent.

Bøn om hjælp

Analysen viser også, at svage ældre trækker mere på familien: I 2002 fik 17 procent af ældre med flere funktionsnedsættelser al deres hjælp af ægtefælle eller samlever – det steg til 34 procent ti år senere.

Og endelig afslører undersøgelsen omfanget af de svage ældres udækkede behov for hjælp. Hver tiende får slet ingen hjælp til tungere rengøring, selv om de ikke selv kan udføre det. Det er dobbelt så mange som ti år før.

Hver tredje af de svage ældre har problemer med at købe ind; det er også knap en fordobling.

Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup siger, at tallene fra VIVE er den første brede dokumentation af, at »kommuner bruger hverdagsrehabilitering som skjold for deres nedskæringer, og at det har medført svigt af de svageste ældre«. At ægtefæller og samlevere stadig oftere må støtte med praktisk og personlig pleje er dobbelt slemt, fastslår Bjarne Hastrup:

»Så kommer der også nedslidning ind i billedet, og så kan det ende med, at det er to, der skal på plejehjem, og ikke kun én«.

Andre pårørende end ægtefæller og samlevere oplever også i stigende grad at måtte hjælpe deres gamle forældre eller svigerforældre for eksempel med rengøring, madlavning, vasketøj eller indkøb.

Og jo flere opgaver, man som pårørende udfører, jo mere sandsynligt er det, at man generelt er bekymret og overvejer at skippe sit job, hedder det i analysen. 8 procent af pårørende, der udfører to opgaver eller flere, overvejer således at sige op af den årsag, viser VIVE-analysen.

Samtidig tyder intet i tallene på, at ældre uden netværk i stedet køber privat hjælp. Professor Tine Rostgaard konstaterer på den baggrund, at »enlige ældre i stigende grad står helt uden hjælp«.

Det tager Bjarne Hastrup som et særligt ildevarslende tegn. Han peger på, at det ofte er enlige kvinder over 80 år med små indkomster, som ikke har råd til at købe hjælp.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Så kan de selvfølgelig spørge familien, men for dem kan det være dybt grænseoverskridende især at hjælpe med den personlige pleje«, siger Bjarne Hastrup.

Thyra Frank: Vi gør meget

Ældreminister Thyra Frank (LA) har valgt at svare skriftligt – uden mulighed for interview. Hun fastslår, at »vi gør meget for at fange de ældre, der kunne have brug for hjælp«.

»For to år siden satte vi aldersgrænsen ned, så udsatte ældre får tilbud om forebyggende hjemmebesøg allerede fra de er 65 år. Alle andre ældre får tilbudt en samtale ved 75 år, og hvert år fra man fylder 80«.

Ældreministeren finder det generelt positivt, at ældre klarer sig selv i højere grad, og gør opmærksom på, at regeringen og partierne bag den store satspulje netop har afsat 34 millioner kroner til mere rehabilitering af svage ældre.

Thyra Frank peger også på, at regeringen i de seneste finanslovsaftaler har tilført ældreområdet 1,4 milliarder kr. årligt. Og at regeringen og KL løfter kommunernes økonomi med 800 millioner kroner næste år til kernevelfærd især til ældre.

At tallene i VIVE-analysen er fem år gamle skyldes, at der ikke er friskere data tilgængelige, forklarer Tine Rostgaard. Men hun er ikke i tvivl om, at udviklingen med flere svage ældre, der står helt uden hjemmehjælp, er fortsat siden. Og at presset på de pårørende er øget yderligere.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden