0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Erfaren anklager om bandeleder: »Jeg har aldrig set så skræmmende en psykologundersøgelse«

En anklager mener, at 51-årig mand er så farlig, at han skal idømmes forvaring.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Gennemlæsningen af en 51-årig bandeleders psykologundersøgelse og mentalerklæring er voldsom læsning, og der kan ikke være tvivl om, at manden skal idømmes forvaring.

Det mener specialanklager Lise Hebsgaard.

»Jeg har været anklager i mange år, og jeg har aldrig set så skræmmende en psykologundersøgelse.

»Hvis den tiltalte idømmes en tidsbestemt straf, vil han ikke tage ved lære. Han vil være mindst lige så farlig, når han bliver løsladt«, siger hun ved Retten i Holstebro under sin procedure.

Her sidder lederen af den jyske bande Den Internationale Klub tiltalt for blandt andet voldtægt, skyderier og afpresning.

Bandelederen skal ifølge anklageskriftet blandt andet have grebet fat om ekskærestens hals og fastholdt hendes arme og ben for at tiltvinge sig sex med hende, mens hun grædende skubbede imod.

En lignende voldtægt skal være gået ud over ekskærestens veninde.

Han er desuden også tiltalt for et narkoforhold, afpresning og våbenbesiddelse.

Anklager: Spil for galleriet

Undervejs i sagen har den tiltalte flere gange råbt op. Han har hævdet, at anklagerne var et stort komplot mod ham, som hans ekskærester sammen med politiet havde planlagt.

»Når han råber og skriger op om, at han er blevet krænket, og at det er falske anklager, er det intet mindre end spil for galleriet«, siger Lise Hebsgaard.

Mandag er der mere ro på. Han smiler dog stadig sarkastisk og ryster på hovedet, mens Lise Hebsgaard læser den lange liste med anklagepunkter op.

Forvaring er en tidsubestemt sanktion, der kan komme på tale, når gerningsmanden vurderes at være særlig farlig for sine omgivelser.

Der har i alt været afsat 15 retsdage til sagen.

Dommen ventes at blive afsagt i næste uge.

ritzau

Annonce

Annonce