Elever i 2.g på Ordrup Gymnasium havde temadag om, hvad det vil sige at miste en mor eller far - eller nogen, som er tæt på. Det var et tema, som satte gang i tankerne hos de fremmødte elever. Øverst fra venstre mod højre er det Julie Olin, Laurits Soll-Johanning og Niels-Peter Lindegaard. Nederst fra venstre mod højre er det Louise Struckmann, William Geoffroy og Mathilde Bryden. Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Elever i 2.g på Ordrup Gymnasium havde temadag om, hvad det vil sige at miste en mor eller far - eller nogen, som er tæt på. Det var et tema, som satte gang i tankerne hos de fremmødte elever. Øverst fra venstre mod højre er det Julie Olin, Laurits Soll-Johanning og Niels-Peter Lindegaard. Nederst fra venstre mod højre er det Louise Struckmann, William Geoffroy og Mathilde Bryden. Foto: Peter Hove Olesen

Danmark

Gymnasier skal blive bedre til at tage sig af elever, der mister deres forældre

Nyt projekt skal klæde gymnasieelever bedre på, hvis kammeraterne mister mor eller far. Skolerne skal blive bedre til at spørge de sorgramte, mener ekspert.

Danmark

Der sidder 70-80 elever fra Ordrup Gymnasium i lokalet. Luften er tæt, de har siddet der en times tid. Man kan høre, at der bliver hvisket lidt mellem stolene, knitret lidt med papirerne og klikket med kuglepennene. Men pludselig bliver der helt stille.

Amanda på 22 år stiller sig med front mod forsamlingen af 2.g’ere og begynder sin fortælling om den nat for lidt over fire år siden, da hendes mor desperat råbte på hende ude fra badeværelset. På gulvet lå Amandas far. Livløs. Mens Amanda talte i telefon med alarmcentralen, forsøgte hendes mor at genoplive. Men det var forgæves, hendes far var død.

Hvert år mister 7.000 børn og unge under 27 år en mor eller en far, en bror eller en søster. Dødsfald i nærmeste familie er sjældne, og dog så hyppige.

Amanda er i dag frivillig i organisationen Børn, Unge & Sorg, hvor hun drager rundt for at fortælle sin historie og få unge til at forholde sig til døden.

Og det er ikke tilfældigt, at turen i dag er kommet til et gymnasium. Elever på ungdomsuddannelser er nemlig en overset gruppe, hvis de rammes af død eller alvorlig sygdom i den nærmeste familie.

»Der er ikke nær den samme opmærksomhed her som i folkeskolen«, siger Preben Engelbrekt, der er direktør i Børn, Unge & Sorg.

Mens 98 pct. af folkeskolerne og 80 pct. af privatskolerne har en sorghandleplan, er det straks mere uklart, hvor mange gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler der har handleplaner. De seneste tal på området stammer fra 2013, da en undersøgelse fra Egmont Fonden viste, at kun 15 pct. af de sorgramte unge syntes, deres lærere var gode til at tale med dem.

Det er ikke nok bare at have en handleplan, for så kan man godt stå lidt uforberedt, hvis krisen rammer. Vi anbefaler derfor, at man vedligeholder dette arbejde og måske tager det op på årets første møde i pædagogiske råd – og bruger 5-10 minutter til at kigge på handleplanen.

Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse

Formanden i Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, er overbevist om, at langt de fleste gymnasier har sorg- og krisehandleplaner, og at de arbejder aktivt med dem, men hun erkender, at statistik savnes.

»Jeg er helt med på, at det nogle gange kan være svært at få øje på den enkelte, når der sidder 28 elever i klassen, og at gymnasielæreres primære fokus ligger på det faglige. Men i den tid, jeg har været rektor, er lærernes fokus på relationen til eleverne øget betydeligt. Så jeg synes, vi er opmærksomme på det, men vi kan garanteret gøre mere«, siger Birgitte Vedersø, der selv er rektor på Gefion Gymnasium i København.

»Sorg er ikke noget, du glemmer«

Tilbage blandt 2. g’erne på Ordrup Gymnasium er der denne formiddag masser af muligheder for fælles refleksion. Dagen er tilrettelagt, så der både er samtaler i små grupper og oplæg fra frivillige og sorgkonsulenter. Det er Børn, Unge & Sorg, der står bag arrangementet. Om eftermiddagen venter workshops.

»Man finder virkelig ud af, hvor enormt vigtigt det er, at vi lærer at snakke om sorg«, som en af eleverne, Mathilde Bryden, siger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Sorg ikke er noget, du glemmer«, supplerer hendes veninde Louise Struckmann. »Det er noget, du vænner dig til at leve med og tilpasser dig til«.

Børn, Unge & Sorg tager frem til februar rundt på ni gymnasier for at gennemføre temadage som den i Ordrup. Alt sammen under overskriften ’Håbefulde historier’, fordi gymnasierne på forhånd får udleveret læsestof, som skal bruges til at sætte de unge i gang med selv at skrive om død og alvorlig sygdom. De tre bedste tekster vil siden blive udvalgt og trykt på debatsiderne i Politiken.

Ny manual for handleplan på vej

I Kræftens Bekæmpelse har man mange års erfaring med sorgarbejde for børn og unge. Faktisk var det Kræftens Bekæmpelse, der for små 20 år siden fik kickstartet arbejdet med sorgplaner. Dengang, i 1998, var det blot 4 pct. af folkeskolerne, der havde en sorghandleplan. I dag er det stort set alle. Alligevel kommer Kræftens Bekæmpelse i januar med en ny manual for handleplanerne, fordi der er behov for at nytænke indsatsen.

Den nye manual er resultatet af et ph.d.-projekt i Kræftens Bekæmpelse, der konkluderer, at skolerne måske nok har et overordnet beredskab, men at de glemmer at spørge børnene, hvad de har brug for i deres sorgperiode:

»Det er helt afgørende, at man faktisk spørger de børn og unge, der har mistet, hvordan de gerne vil have, at andre i klassen forholder sig til dem«, fortæller områdechef i Kræftens Bekæmpelse Per Bøge.

Han pointerer ligesom Preben Engelbrekt, at unge på ungdomsuddannelserne er særligt udsatte, hvis tragedien rammer, fordi der her ikke er det samme omfattende beredskab som i skolen.

»Det er heller ikke nok bare at have en handleplan, for så kan man godt stå lidt uforberedt, hvis krisen rammer. Vi anbefaler derfor, at man vedligeholder dette arbejde og måske tager det op på årets første møde i pædagogiske råd – og bruger 5-10 minutter til at kigge på handleplanen. Det er nemlig ikke et spørgsmål, om man møder det som lærer. Det er kun et spørgsmål om hvornår«, siger Per Bøge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han mener kun, det er fint, at Børn, Unge & Sorg drager rundt på gymnasierne for at klæde de unge bedre på til at kunne hjælpe en kammerat i sorg. Men indsatsen må aldrig kommer til at stå alene.

»I sidste ende er børn og unges sorg de voksnes ansvar. Man kan ikke bare vende sig mod sine kammerater og få den støtte, man har brug for. Det vigtige er her, at det er skolen, der tager førertrøjen på og går foran«, siger Per Bøge.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce