0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

PET puslede i kulissen før ulovlig ordre ved Kina-besøg

Vicepolitiinspektør var påvirket af den stemning, som Udenrigsministeriet og PET byggede op før besøg i 2012.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mathias Christensen
Foto: Mathias Christensen

Udenrigsministeriet og PET byggede en 'stemning' op forud for kinesisk statsbesøg, og den stemning forplantede sig til PET, konkluderer Tibet-kommissionen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var ikke ud af den blå luft, at en leder i Københavns Politi besluttede at suspendere borgernes ret til at ytre sig og forsamle sig ved den kinesiske præsidents besøg i 2012.

Vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen var påvirket af den »stemning«, som var bygget op af Udenrigsministeriet og af Politiets Efterretningstjeneste, mener Tibetkommissionen.

Ordet »stemning« står flere steder i beretningen. Forud for besøget af præsident Hu Jintao var der i Udenrigsministeriet »en bevidsthed om og et fokus på de kinesiske bekymringer for demonstrationer og betydningen af, at besøget blev en succes«.

Dette smittede af og »bidrog til en stemning, der forplantede sig via PET til Københavns Politi«. Flere gange blev der givet besked om de kinesiske bekymringer - og vel at mærke uden at »formålet med denne videregivelse blev oplyst«.

Trusselsvurdering fra PET

Forud for besøget forfattede PET en trusselsvurdering, der indeholdt en usædvanlig formulering. Københavns Politi fik at vide, at det var »meget afgørende« for kineserne, at »de ikke taber ansigt« ved konfrontation med demonstrationer eller lignende.

Ganske vist var der ikke tale om en direkte opfordring, henstilling eller instruks fra PET's side, men politiet agerede på grundlag af trusselsvurderingen.

»Denne stemning var medvirkende til, at Københavns Politi udarbejdede retsstridige ordrer, herunder ordrer, der var klart ulovlige, om politiets ageren over for demonstranter«, skriver kommissionen.

Resultatet blev, at vicepolitiinspektøren ifølge kommissionen gav ordre til, at demonstranter ikke måtte være synlige for præsidenten. Og i en stribe tilfælde greb betjentene ind:

Kridt blev fjernet

To små piger havde med kridt skrevet FREE på asfalten ved Hotel Radisson Blue. Betjente pågreb og bortviste pigerne, ligesom kridtet blev vasket væk inden præsidentens ankomst.

'Free Tibet' lød budskabet i en graffiti, som politiet hurtigt fik ISS til at fjerne.

På Amalienborg blev en kvinde med et 'Free Tibet'-flag bortvist. Den samme kvinde blev senere bortvist fra Den Lille Havfrue.

Ved Nordre Toldbod blev en mand frataget et banner og et flag. I Kongens Have fik en mand ordre til at lægge et tibetansk flag ned på jorden.

Også på Christiansborg Slotsplads tog betjente flag fra borgere og bortviste dem.

Desuden kørte politiet biler ind foran en demonstration ved Højbro Plads, så den blev usynlig fra præsidentens kortege.

ritzau

Læs mere: