0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To anholdt for drabsforsøg: Det er hævn på hævn

Det var muligvis en hævnaktion for drab, da to mænd blev overfaldet med en kniv på en shawarma-bar i oktober.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Politiet efterforsker i Mjølnerparken efter skyderi den 31. oktober i år. Nu har politiet anholdt to personer for drabsforsøg.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To 30-årige mænd er onsdag blevet anholdt for et drabsforsøg, der skete 31. oktober som led i bandekonflikten i København.

De to mænd overfaldt ifølge politiet to mænd fra en anden bandegruppering med kniv på en shawarma-bar på Vesterbro.

Det skete, kort tid efter at en 30-årig mand blev dræbt af skud i Mjølnerparken.

Ifølge Ritzaus oplysninger havde den dræbte tilknytning til banden Brothas, mens ofrene for overfaldet på Vesterbro er tilknyttet Loyal to Familia.

Efterforskningsleder Torben Svarrer fra Københavns Politi kan »bestemt ikke afvise«, at der er tale om en hævnaktion for drabet.

»Men man skal også huske på, at der har været mange episoder i efterårets bandekonflikt, hvor det kan være svært at komme med et motiv for den enkelte handling«.

Det er hævn på hævn

»Vi siger, at det er hævn på hævn. Det her kan selvfølgelig være noget, der sker på baggrund af det, som skete nogle timer tidligere med drabet«, siger Torben Svarrer.

En 18-årig mand er allerede anholdt for drabsforsøget, og de to 30-årige fik opretholdt anholdelsen i tre døgn, besluttede en dommer i et grundlovsforhør i Københavns Byret onsdag.

Ved grundlovsforhøret nægtede de begge sig skyldige.

Overfaldet skete på en shawarma-bar i Istedgade.

»Der opholder sig nogle mennesker på denne shawarma-bar fra en modsat gruppering. Så kommer de her mennesker derind, og der sker et overfald«, forklarer Torben Svarrer.

Ved overfaldet blev de to ofre både sparket, slået og stukket med kniv. Den ene blev blandt andet stukket med en kniv mellem øjnene. De blev ikke såret livstruende.

Politiet efterforsker fortsat

Torben Svarrer kan ikke oplyse, om politiet vil anholde flere i forbindelse med drabsforsøget.

»Vi er stadig i gang med efterforskningen. Så vi må se, hvad det fører til«, siger han.

Ingen er endnu anholdt for skuddrabet på den 30-årige. Ved skyderiet blev yderligere to såret.

I løbet af sommeren og efteråret har der været adskillige skudepisoder i forbindelse med bandekonflikten, hvor flere bander kæmper mod hinanden.

Konflikten bunder hovedsageligt i konflikter mellem Loyal To Familia og grupperingen Brothas.

For tiden er der dog våbenhvile i bandekonflikten. Det har flere medier beskrevet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts