0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet om nye dna-spor: Hærværksmand fra Odense-forstad står bag stenkast fra motorvejsbro

Dna tyder på, at gerningsmanden til flere stenkast fra motorvejsbroer på Fyn skal findes i Tarup eller Næsby.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Google
Foto: Google
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et sammenfald af dna-spor i sager om stenkast fra broer over Den Fynske Motorvej og en række hærværkssager peger i retning af, at gerningsmanden skal findes i Odense-forstaden Tarup.

Det fortæller efterforskningsleder ved Fyns Politi Per Lydiksen Laursen til Fyens Stiftstidende.

»Vi kan konstatere, at der er dna-profiler på sten, som tilfældige borgere i Tarup har fået kastet ind gennem deres vinduer«.

»De stemmer overens med den dna-profil, der er fundet på en stor marksten fra et stenkast på en motorvej i september«, siger han.

Politiet mener, at der er tale om fire stenkast begået af den samme person. Det gælder blandt andet det stenkast, som i august 2016 kostede en 33-årig tysk kvinde livet. Hendes 36-årige mand blev svært kvæstet og gjort invalid for altid.

I Tarup har der siden juleaften for to år siden været en lang række tilfælde af hærværk, hvor mindre sten er kastet og brugt til at knuse vinduer hos tilfældige borgere.

Kan være to gerningsmænd

I tre hærværkstilfælde har Fyns Politi konstateret den samme dna-profil, som passer til en dna-profil fundet på en 40 kilo tung marksten. Den blev i september i år smidt ned på motorvejen fra en bro på Spedsbjergvej.

En dåse snustobak fundet efter stenkastet ved motorvejsbroen på Spedsbjergvej har også en dna-profil. Den passer ikke til hærværksepisoderne i Tarup, men bekræfter til gengæld politiets efterforskere i, at der kan være tale om to gerningsmænd.

Samme slags snustobak kan købes i blandt andet Tarup Center.

Yderligere er politiet så godt som sikre på, at den betonsten, som blev brugt ved drabet på den tyske kvinde i 2016, stammer fra en byggeplads ved Tarup Center.

»Vi mener, at vi skal finde gerningsmanden i Tarup eller Næsby«, siger Per Lydiksen Laursen til Fyens Stiftstidende.

ritzau